Washingtonkonventionen (CITES)
Convention on International Trade in Endangered Species of wild Fauna and Flora – eller CITES, som den bliver kaldt, blev vedtaget d. 3. marts 1973.
Konventionens regulerer international handel med truede vilde dyr og planter, der er oplistet i ét af de tre tilhørende appendixer (se nedenfor).
Hvad er omfattet af CITES?
Det er ikke kun levende dyr og planter, der er beskyttet efter CITES, men også døde dyr eller dele af dyr, fx skind og knogler mv.
Hvad betyder ”handel”?
Handel dækker over både import, eksport og re-eksport på tværs af landegrænser.
Konventionens regulerer international handel med truede vilde dyr og planter, der er oplistet i ét af de tre tilhørende appendixer (se nedenfor).
Hvad er omfattet af CITES?
Det er ikke kun levende dyr og planter, der er beskyttet efter CITES, men også døde dyr eller dele af dyr, fx skind og knogler mv.
Hvad betyder ”handel”?
Handel dækker over både import, eksport og re-eksport på tværs af landegrænser.
Appendix I, II og III
Appendix I-arter er de arter, der er mest truede og som der er de strengeste regler for at handle med. I de fleste tilfælde må der ikke handles med disse arter og kun i få tilfælde kan det lade sig gøre.
Appendix II-arter er de arter, der er delvist truede, og som der gerne må handles med, men hvor der stadig er strenge krav til handel, da arterne er sårbare. Hvis ikke kravene overholdes, risikerer man at arterne at blive mere truede.
Appendix III-arter er arter, der ikke er beskyttet efter appendix I eller II, men som er beskyttet af national lovgivning hos nogle af de forskellige parter til CITES, og hvor parten derfor ønsker arterne oplistet på CITES appendix III, for at sikre, at arterne således også beskyttes efter CITES, men ikke er truede nok til at være på appendix I eller II.
Appendix I-arter er de arter, der er mest truede og som der er de strengeste regler for at handle med. I de fleste tilfælde må der ikke handles med disse arter og kun i få tilfælde kan det lade sig gøre.
Appendix II-arter er de arter, der er delvist truede, og som der gerne må handles med, men hvor der stadig er strenge krav til handel, da arterne er sårbare. Hvis ikke kravene overholdes, risikerer man at arterne at blive mere truede.
Appendix III-arter er arter, der ikke er beskyttet efter appendix I eller II, men som er beskyttet af national lovgivning hos nogle af de forskellige parter til CITES, og hvor parten derfor ønsker arterne oplistet på CITES appendix III, for at sikre, at arterne således også beskyttes efter CITES, men ikke er truede nok til at være på appendix I eller II.
CITES i praksis
I praksis betyder det, at såfremt et dyr skal handles (dvs. importes eller eksporteres) på tværs af landegrænser, er de to ”lande” forpligtet til at sikre at dyret har en CITES import- eller eksporttilladelse udstedt af landets CITES-myndighed og derved tilladelse til at handle (importere eller eksportere) med det enkelte dyr.
I Danmark er CITES-myndigheden Miljøstyrelsen. Dvs. det er Miljøstyrelsen, der udsteder CITES import- og eksporttilladelser samt CITES-certifikater.
CITES-dokumenterne er i det udtryk for, at relevante myndigheder har påset og taget stilling til hvorvidt handel (import/eksport) med det enkelte dyr vil påvirke artens overlevelse i sin helhed. Der er altså blevet foretaget en samlet vurdering af, hvorvidt den enkelte handel på nogen måde kan have konsekvenser for artens overlevelse.
Selvom det kan virke banalt, særligt når der er tale om handel med dyr opdrættet i fangeskab, og ikke taget fra den vilde natur, er der en mening. Illegal og ureguleret handel er én af de største trusler mod udryddelse af dyre- og plantelivet, så derfor har CITES til formål at regulere den (uundgåelige) handel.
Ved hjælp af CITES’ særlige tilladelsessystem kan den internationale handel med hver art overvåges og reguleres. Hvis truslen mod en art vokser, så skærpes handelsrestriktionerne. Hvis truslen bliver særdeles stor, kommer arten på listen over stærkt udryddelsestruede arter, hvorved al handel bliver forbudt.
CITES er altså endnu et juridisk middel til at sikre arter mod udryddelse.
Eksempel:
I 2001 blev Southport Zoo dømt for at fremvise Appendix I arter uden at have tilladelse. Det kostede ca. 45.000 kr. og 37 individer blev beslaglagt. Zoo'en er nu lukket.
Eksempel:
Blinkhindehajer er nu beskyttet af CITES, da de er kommet på CITES-listerne. Det betyder, at import, eksport af hajer, hajdele eller produkter heraf skal følges af enten CITES-certifikat eller CITES import- eller eksporttilladelse.
CITES og EU
Fordi EU som Union har tilsluttet sig CITES gælder der nogle særlige regler og betingelser for handel inden for EU i medfør af EU Rådets Direktiv 338/97 om beskyttelsen af truede vilde dyr og planter (CITES i EU). EU-direktivet har tilsvarende bilag, der hedder A, B, C og D og svarer i det store hele til appendix I, II og III.
Rådets direktiv implementerer i det store hele CITES konventionen, men tilføjer også nogle ekstra arter og ekstra krav. Arterne er derfor bedre beskyttet efter EU-reglerne end efter CITES.
Det betyder at lande der både har tilsluttet sig CITES og som er EU-land, som fx Danmark, er forpligtet efter begge love.
Læs mere generelt om CITES her: https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/handel-med-truede-arter-cite
I praksis betyder det, at såfremt et dyr skal handles (dvs. importes eller eksporteres) på tværs af landegrænser, er de to ”lande” forpligtet til at sikre at dyret har en CITES import- eller eksporttilladelse udstedt af landets CITES-myndighed og derved tilladelse til at handle (importere eller eksportere) med det enkelte dyr.
I Danmark er CITES-myndigheden Miljøstyrelsen. Dvs. det er Miljøstyrelsen, der udsteder CITES import- og eksporttilladelser samt CITES-certifikater.
CITES-dokumenterne er i det udtryk for, at relevante myndigheder har påset og taget stilling til hvorvidt handel (import/eksport) med det enkelte dyr vil påvirke artens overlevelse i sin helhed. Der er altså blevet foretaget en samlet vurdering af, hvorvidt den enkelte handel på nogen måde kan have konsekvenser for artens overlevelse.
Selvom det kan virke banalt, særligt når der er tale om handel med dyr opdrættet i fangeskab, og ikke taget fra den vilde natur, er der en mening. Illegal og ureguleret handel er én af de største trusler mod udryddelse af dyre- og plantelivet, så derfor har CITES til formål at regulere den (uundgåelige) handel.
Ved hjælp af CITES’ særlige tilladelsessystem kan den internationale handel med hver art overvåges og reguleres. Hvis truslen mod en art vokser, så skærpes handelsrestriktionerne. Hvis truslen bliver særdeles stor, kommer arten på listen over stærkt udryddelsestruede arter, hvorved al handel bliver forbudt.
CITES er altså endnu et juridisk middel til at sikre arter mod udryddelse.
Eksempel:
I 2001 blev Southport Zoo dømt for at fremvise Appendix I arter uden at have tilladelse. Det kostede ca. 45.000 kr. og 37 individer blev beslaglagt. Zoo'en er nu lukket.
Eksempel:
Blinkhindehajer er nu beskyttet af CITES, da de er kommet på CITES-listerne. Det betyder, at import, eksport af hajer, hajdele eller produkter heraf skal følges af enten CITES-certifikat eller CITES import- eller eksporttilladelse.
CITES og EU
Fordi EU som Union har tilsluttet sig CITES gælder der nogle særlige regler og betingelser for handel inden for EU i medfør af EU Rådets Direktiv 338/97 om beskyttelsen af truede vilde dyr og planter (CITES i EU). EU-direktivet har tilsvarende bilag, der hedder A, B, C og D og svarer i det store hele til appendix I, II og III.
Rådets direktiv implementerer i det store hele CITES konventionen, men tilføjer også nogle ekstra arter og ekstra krav. Arterne er derfor bedre beskyttet efter EU-reglerne end efter CITES.
Det betyder at lande der både har tilsluttet sig CITES og som er EU-land, som fx Danmark, er forpligtet efter begge love.
Læs mere generelt om CITES her: https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/handel-med-truede-arter-cite
|
Handel inden for EU
Som hovedregel skal der ved handel med levende dyr, produkter af dyr og planter inden for EU ikke udstedes CITES-import eller -eksporttilladelser. Man skal dog kunne dokumentere, at oprindelsen er lovlig. Er der tale om arter omfattet af bilag A, skal der ved handel følge et CITES-certifikat. Dette er vigtigt at notere sig, når der skal importeres eller eksporteres dyr internt i EU. Da er det, som udgangspunkt, ikke nødvendigt at søge om import- eller eksporttilladelser, men derimod blot CITES-certifikater i tilfælde af, at der er tale om appendix I-arter eller bilag A-arter. Til og fra lande uden for EU Ved import og eksport af dyr og planter samt produkter eller dele heraf omfattet af CITES, til og fra lande uden for EU, er der, alt efter hvilket bilag arten er omfattet af, forskellige behov for import- og eksporttilladelser. Læs mere om import og (re)eksport her: https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/handel-med-truede-arter-cites/import-og-eksport |
Antallet af dokumenterede handler under CITES.
|
Kontrol
Import og eksport af dyr beskyttet efter CITES varetages af Miljøstyrelsen og det er derfor også Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed.
Miljøstyrelsen vil bl.a. kontrollere og artsbestemme individet samt vurdere dets fysik og helbredsmæssige tilstand, og om det er fulgt af de rette dokumenter.
Grænsekontrolsteder er Kastrup og Billund, hvor Miljøstyrelsen jævnligt er på besøg.
Ved kontrol vil man skulle forevise en række dokumenter, herunder sundhedscertifikat, dyrlægekommentar, handelsdokument, transportdokument og transitcertifikat.
Læs mere om ansøgningsprocessen af CITES-dokumenter og hvilke dokumenter, der er nødvendige, her: https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/handel-med-truede-arter-cites/ansoegning
Import og eksport af dyr beskyttet efter CITES varetages af Miljøstyrelsen og det er derfor også Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed.
Miljøstyrelsen vil bl.a. kontrollere og artsbestemme individet samt vurdere dets fysik og helbredsmæssige tilstand, og om det er fulgt af de rette dokumenter.
Grænsekontrolsteder er Kastrup og Billund, hvor Miljøstyrelsen jævnligt er på besøg.
Ved kontrol vil man skulle forevise en række dokumenter, herunder sundhedscertifikat, dyrlægekommentar, handelsdokument, transportdokument og transitcertifikat.
Læs mere om ansøgningsprocessen af CITES-dokumenter og hvilke dokumenter, der er nødvendige, her: https://mst.dk/borger/natur-og-fritid/handel-med-truede-arter-cites/ansoegning
