FODRING AF AKVARIEFISK
Fisk har som andre dyrgrupper komplekse fødevaner. Det er vores job som dyrepassere at sørge for fiskenes trivsel. Hvilket vil sige at vi også har ansvar for de fisk vi passer ernæring og fødeindtag. Læs her mere om fiskerelateret ernæring, foderhåndtering, fodrings teknikker og meget mere. Den perfekte diæt for en fisk i fangeskab er en kopi af dens naturlige diæt, både hvad angår kvantitet og kvalitet. Ofte er disse informationer svære at finde frem til, og der er rigtig meget branchen ikke ved endnu. Denne sidde er ment som en hjælp, et pejlemærke, men ikke som et endegyldigt svar på ernærings behov for fisk og invertebrater i fangeskab..
Ernæringsbehov
Protein
Kulhydrat
Fedt
Vitaminer
Benfisk kan, ligesom menneskeaber, marsvin og visse frugtædende flagermus, ikke selv danne C-vitamin. De er derfor afhængig at at indtage C-vitamin gennem deres fødekilde. Det betyder ikke at behovet er stort, men det er vigtigt at man har det med i sine overvejelser når man skal varetage fodringen af benfisk.
Mineraler
Visse arter af bruskfisk, altså hajer og rokker, kan i fangeskab lide af jod mangel. Der findes i verdens havene en vis koncentration af jod. Vis hajer og rokker af visse arter lever i anlæg med "kunstigt saltvand", (læs mere om kunstigt saltvand under afsnittet Filtrering), så er der ikke nødvendigvis tilstrækkelige mængder med jod i vandet. Det kombineret med at det ofte ikke er muligt at fodre disse dyr med deres naturlige byttedyr, betyder at den nødvendige mængde jod ikke med sikkerhed er til stede. Konsekvensen af jod mangel kan føre til sygdommen struma. En sygdom som føre til hævede skjoldbruskkirtel i dyrets svælg. Hævelsen kan blive så gral at dyret ikke er i stand til at tage føde til sig, da spiserøret snævres af. Hvilket efterlader dyret til at dø af sult. Derfor er det vigtigt at give et kosttilskud af jod til disse dyr i fangeskab.
Kulhydrat
Fedt
Vitaminer
Benfisk kan, ligesom menneskeaber, marsvin og visse frugtædende flagermus, ikke selv danne C-vitamin. De er derfor afhængig at at indtage C-vitamin gennem deres fødekilde. Det betyder ikke at behovet er stort, men det er vigtigt at man har det med i sine overvejelser når man skal varetage fodringen af benfisk.
Mineraler
Visse arter af bruskfisk, altså hajer og rokker, kan i fangeskab lide af jod mangel. Der findes i verdens havene en vis koncentration af jod. Vis hajer og rokker af visse arter lever i anlæg med "kunstigt saltvand", (læs mere om kunstigt saltvand under afsnittet Filtrering), så er der ikke nødvendigvis tilstrækkelige mængder med jod i vandet. Det kombineret med at det ofte ikke er muligt at fodre disse dyr med deres naturlige byttedyr, betyder at den nødvendige mængde jod ikke med sikkerhed er til stede. Konsekvensen af jod mangel kan føre til sygdommen struma. En sygdom som føre til hævede skjoldbruskkirtel i dyrets svælg. Hævelsen kan blive så gral at dyret ikke er i stand til at tage føde til sig, da spiserøret snævres af. Hvilket efterlader dyret til at dø af sult. Derfor er det vigtigt at give et kosttilskud af jod til disse dyr i fangeskab.
Drikker fisk vand?
Fuldstændig ligesom andre dyr har fisk også behov for at regulere deres væskebalance. Det forgår dog ikke lige så simpelt som for nogle andre dyrgrupper. Alt afhængig af levested og klassificering har de også løst problemet på forskellige måder. Lær mere herunder i teksten eller i videoen.
Benfisk i ferskvand
Optager, ufrivilligt, væske fra omgivelserne til deres væv. Det foregår gennem hele dyrets overflade, dog primært gennem gællerne. Hvilket betyder at koncentrationen af livsvigtigt salt falder i deres legme. Samt at de svulmer op med overskydende væske, vis ikke fiskens krop reagere. Derfor urinere ferskvands fisk i store mængder, for at slippe af med overskydende væske. I ferskvands fiskens gæller findes nogle klorid celler. Disse celler danner et enzym (Na+K+ATPase) som regulerer indtaget af salte fra omgivelserne. Så fiskens klorid celler arbejder her for at optage salte.
Benfisk i saltvand
Mister, ufrivilligt, væske til deres omgivelser via kroppens overflader. Det betyder at deres koncentration af salte i blodet stiger og de dehydrere. Vis ikke kroppen reagere. Derfor drikker saltvandsfisk rigtig meget saltvand. For at komme af med salten fra vandet de drikker virker klorid cellerne, i gællerne, her omvendt. De afskyr salte fra kroppen til det omgivende vand. Samt at fiskens nyre fra sortere salte som udskilles via en meget koncentreret urin.
Hajer og rokker
Udligner det osmotiske tryk ved at at have næsten samme niveau af ioner i blodet som vandets omkring dem. Disse ioner kommer af at de cirkulere urea (ammonium) rundt i deres væv. Nogle hajer og rokker lever i ferskvand. Her er de dog ikke helt i stand til at sænke ion mængden i vævet. Dermed har de samme problem som benfisk i ferskvand. Så de optager for meget væske Det udskilles, som for benfiskene, via store mængder urin.
Benfisk i ferskvand
Optager, ufrivilligt, væske fra omgivelserne til deres væv. Det foregår gennem hele dyrets overflade, dog primært gennem gællerne. Hvilket betyder at koncentrationen af livsvigtigt salt falder i deres legme. Samt at de svulmer op med overskydende væske, vis ikke fiskens krop reagere. Derfor urinere ferskvands fisk i store mængder, for at slippe af med overskydende væske. I ferskvands fiskens gæller findes nogle klorid celler. Disse celler danner et enzym (Na+K+ATPase) som regulerer indtaget af salte fra omgivelserne. Så fiskens klorid celler arbejder her for at optage salte.
Benfisk i saltvand
Mister, ufrivilligt, væske til deres omgivelser via kroppens overflader. Det betyder at deres koncentration af salte i blodet stiger og de dehydrere. Vis ikke kroppen reagere. Derfor drikker saltvandsfisk rigtig meget saltvand. For at komme af med salten fra vandet de drikker virker klorid cellerne, i gællerne, her omvendt. De afskyr salte fra kroppen til det omgivende vand. Samt at fiskens nyre fra sortere salte som udskilles via en meget koncentreret urin.
Hajer og rokker
Udligner det osmotiske tryk ved at at have næsten samme niveau af ioner i blodet som vandets omkring dem. Disse ioner kommer af at de cirkulere urea (ammonium) rundt i deres væv. Nogle hajer og rokker lever i ferskvand. Her er de dog ikke helt i stand til at sænke ion mængden i vævet. Dermed har de samme problem som benfisk i ferskvand. Så de optager for meget væske Det udskilles, som for benfiskene, via store mængder urin.
Foder opbevaring & håndtering
Opbevaring af foder på korrekt vis er vigtig for kvaliteten af foderet. For nogle dyrarter kan det være farligt og sundhedskadeligt at indtage foder af dårlig kvalitet. Her er nogle anbefalinger til hvoran fisk og skaldyr opbevares bedst muligt, både hvad angår næringsindhold men også eventuelle smittefare.
Smitterisiko
Det anbefales at frisk fisk og skaldyr ned fryses grundigt i minimum 36 timer, ved en temperatur på minimum -20 grader, før det optøes på korrekt vis. Grunden til anbefalingen om nedfrysning, er at reducere chancen for at eventuelle parasitter foderdyret måtte indeholde er i live og kan smitte dyrene som modtager foderet.
At foderdyret indeholder levende parasitter betyder ikke nødvendigvis at de kan smitte de nye dyr de havner i. Men der er en risiko, som man er nødtil at tage stilling til. Der findes ingen huske regler på området da forholdet mellem parasitter og deres repertoire af værtsdyr er uoverskueligt. Der findes mange arter af fisk, og endnu flere arter af parasitter. Nogle parasit arter vil, vis de udsættes for et dyr de ikke ønsker at tage ophold i, forsøge at finde ud. Det kan få konsekvenser. Da de ikke nødvendigvis tager den lette vej gennem fordøjelses systemet. De kan begynde at vandre rundt i vævet på dyret for at finde ud. Dermed skaber de mulighed for bakterieinfektioner i værtsdyret, hvilket kan få store sundhedsmæssige konsekvenser. Der ses en gang i mellem tilfælde rundt omkring i branchen, hvor foder fisk smitter dyrene de ud fodres til med parasitter. Det anbefales derfor som huske regel at nedfryse frisk fisk og skaldyr før ud fodring til andre dyr.
Kvalitet
Frysnings processen har nogle konsekvenser hvad angår kvaliteten på fisk. Derfor er det vigtig at nedfrysningen sker korrekt. Går nedfrysningen for langsomt, fx vis mængder der skal fryses er for stor eller massen er for stor, kan vævet krystallisere i fisken. Næringsstoffer bliver nedbrudt og går tabt i denne proces. Proteiner denaturering/nedbrydning, fedt oxidering/harskning, vitamin tab og dehydrering af frosne foderfisk er nogle af de processer som sker ved nedfrysning. Jo bedre nedfrysningen og opbevaringen er, jo bedre holder kvaliteten sig.
Kvalitets vurdering af fisk
Faktor |
God kvalitet |
Acceptabel |
Uacceptabel |
General tilstand |
Skindende eller glansfuldt skin, ingen brud i skin, ingen tegn på dehydrering. |
Et vist tab af glans. |
Glans forsvundet, brudt skin. Dehydrering. |
Øjne |
Transparent hornhinde, sort pupil. Kan være let indsunkne. |
Kedelig eller tåget. Kan være let insunkne. |
Kedelig, ind sunkne øjne. Hornhinden er uigennemsigtig hvid. Rød omkransning af øjne. |
Gæller |
Klart røde til lyserøde, fugtige uden slim. |
Lyserøde til let brunlige, spor af klar slim. |
Grå-gullig i farven og dækket af mælket slim. |
Skin |
Lyse, iriserened pigmentering, ingen misfarvning, vandig transerprent slim. |
Pigmentering er ved at blive misfarvet. Tåget slim farve. |
Kedelig pigmentering eller tydelig tilstand af forfald. Uigennemsigtig slim, kan splitte under håndtering. |
Lugt |
Frisk duft, dufter af tang. |
Mild sur fiskelugt. |
Medium til stærk lugt, kan fede fisk lugter harsk. |
Følelse |
Fast og elastisk, kød forbliver ikke indtrykket ved berøring. |
Moderat blødt, svag fordybning forblev ved berøring. |
Blød, svampet og slasket, afgiver saft og let at indtrykke, når den håndteres. |
Optøning
Ligesom det er vigtigt hvordan foderet fryses, er det også vigtigt hvordan det tør. Det anbefales at man tør foderet langsomt, tildækket i lukkede beholdere eller plastik poser i et køleskab. Temperaturen i køleskabet bør maksimalt være 7 grader. Det gøres fordi det minimere risikoen for bakterie udvikling og vitamin tab i foderet. Det er ikke så vigtig hvor hurtigt processen går under disse vilkår. Man kan med fordel tage foderet ud af fryseren dagen før det skal bruges. Så foderet tør over natten.
Hurtig optøning af foder i, både varmt og koldt, vand er en dårlig ide. Fordi tabet af vandopløselige vitaminer bliver større, og eventuelle bakterier kan påvirke foderkvaliteten.
Ligesom det er vigtigt hvordan foderet fryses, er det også vigtigt hvordan det tør. Det anbefales at man tør foderet langsomt, tildækket i lukkede beholdere eller plastik poser i et køleskab. Temperaturen i køleskabet bør maksimalt være 7 grader. Det gøres fordi det minimere risikoen for bakterie udvikling og vitamin tab i foderet. Det er ikke så vigtig hvor hurtigt processen går under disse vilkår. Man kan med fordel tage foderet ud af fryseren dagen før det skal bruges. Så foderet tør over natten.
Hurtig optøning af foder i, både varmt og koldt, vand er en dårlig ide. Fordi tabet af vandopløselige vitaminer bliver større, og eventuelle bakterier kan påvirke foderkvaliteten.
Fodringsmetoder
Forskellige dyr kan kræve forskellige fodringsmetoder. Der er ingen gylden regel for hvordan man takler forskellige arter. Det er vigtigt man overvejer en masse faktor. I det følgende er nogle af metoderne beskrevet.
Scatter feeding
Scatter feeding, som det populært kaldes, eller spredning af foder på dansk er nok den hyppigst brugte fodringsmetode til fisk. Det går i ordenes forstand ud på at man spreder foderet ud i anlægget. Så klare dyrene resten selv. Alt afhængig af art og foderemne vil dyrene så æde foderet. Scatter feeding har den fordel at vis et anlæg indeholder mange individer og eller arter så er der en god chance for at alle, som kan æde via denne metode, kan få del i foderet, på trods af dominerende individer/arter.
Scatter feeding har også den store ulempe at man ikke kan være sikker på at alle individer får, og hvor meget de enkelte dyr spiser. Nogle vil måske også få for meget. Så der er en stor usikkerhed forbundet med metoden. I videoen kan du se et klassisk eksempel scatter feeding.
Scatter feeding, som det populært kaldes, eller spredning af foder på dansk er nok den hyppigst brugte fodringsmetode til fisk. Det går i ordenes forstand ud på at man spreder foderet ud i anlægget. Så klare dyrene resten selv. Alt afhængig af art og foderemne vil dyrene så æde foderet. Scatter feeding har den fordel at vis et anlæg indeholder mange individer og eller arter så er der en god chance for at alle, som kan æde via denne metode, kan få del i foderet, på trods af dominerende individer/arter.
Scatter feeding har også den store ulempe at man ikke kan være sikker på at alle individer får, og hvor meget de enkelte dyr spiser. Nogle vil måske også få for meget. Så der er en stor usikkerhed forbundet med metoden. I videoen kan du se et klassisk eksempel scatter feeding.
Havtaske.
Target feeding
Target feeding, eller individ baseret fodring, er en meget anvendt metode at fodre udvalgte individer og eller arter på. Metoden går ud på at man giver foderet direkte til et ønsket individ, som så ikke skal konkurrere med andre om det. Target feeding kan bruges med fordel for rigtig mange arter. Specielt bagholds rovfisk som havtasker, Lophius piscatorius, og stenfisk, Synanceia verrucosa, som sidder stille og venter på bytte kommer tæt nok på, til at de kan sluge dem. De bevæger sig ikke efter foderet, selv vis den er der. Derfor er foderet nød til at komme til dem.
Target feeding, eller individ baseret fodring, er en meget anvendt metode at fodre udvalgte individer og eller arter på. Metoden går ud på at man giver foderet direkte til et ønsket individ, som så ikke skal konkurrere med andre om det. Target feeding kan bruges med fordel for rigtig mange arter. Specielt bagholds rovfisk som havtasker, Lophius piscatorius, og stenfisk, Synanceia verrucosa, som sidder stille og venter på bytte kommer tæt nok på, til at de kan sluge dem. De bevæger sig ikke efter foderet, selv vis den er der. Derfor er foderet nød til at komme til dem.
Automatisk fodring
Automatisk fodring kan være en kæmpe hjælp for dyrepasseren i at imødekomme dyrs naturlige fouragerings mønster. Vis vi tager sild, Clupea harengus, som eksempel. Sild lever naturligt af plante-og dyreplankton. En fødekilde som de skal filtre fra vandet. Det vil sige at sild æder meget af deres vågne tid, med et løbende foder indtag i små mængder. Sild har derfor stor gavn af at blive fodret lidt løbende over dagen. Da det er unaturligt for dem at skulle æde sig mætte på kort tid i tilbudte portioner. Her er automatisk fodring en stor hjælp. Udvalget af foderautomater er stort og tilpasset til forskellige fodertyper.
Automatisk fodring kan være en kæmpe hjælp for dyrepasseren i at imødekomme dyrs naturlige fouragerings mønster. Vis vi tager sild, Clupea harengus, som eksempel. Sild lever naturligt af plante-og dyreplankton. En fødekilde som de skal filtre fra vandet. Det vil sige at sild æder meget af deres vågne tid, med et løbende foder indtag i små mængder. Sild har derfor stor gavn af at blive fodret lidt løbende over dagen. Da det er unaturligt for dem at skulle æde sig mætte på kort tid i tilbudte portioner. Her er automatisk fodring en stor hjælp. Udvalget af foderautomater er stort og tilpasset til forskellige fodertyper.
Storbuget søhest, han
Udfodring af levende dyr
Det er ikke ualmindeligt at fodre med levede foderdyr til fisk og invertebrater. Årsager til at vælge denne løsning kan være mange. Her er nogle eksempler.
Mange arter af rovfisk, som hentes ind fra naturen, skal igennem en tilvænnings fase til livet i fangeskab. Det indebærer også at lære at acceptere døde foderemner. Dette skal indlæres og er ikke medfødt. Så vis vi tager en gedde, Esox lucius, som eksempel. Gedder er opportunistisk, bagholds rovfisk som jager deres bytte via synet, gennem korte, hurtige overraskelses angreb. De har derfor overhoved ingen belæg for at ville acceptere en død fisk som ligger stille, som værende føde. Selv vis den døde foderfisk bevæges, fx med en tang, er det ikke sikkert at den vil blive accepteret til start. Hvilket vil sige at gedde sulter vis ikke man handler. Her kan det være en nødvendighed at tilbyde levende byttedyr i en passende størrelse. Dette gøres ind til man for en reaktion på de døde foderemner, via gradvis tilvænning.
En anden situation hvor man ofte bruger levende foder er til søheste, tangnåle og pjaltefisk. Vis vi tager storbuget søhest, Hippucampus abdominalis, som eksempel. Søheste kan som gedden, i overstående eksempel, godt lære at æde dødt foder. Gedden er bygget til at æde få men store byttedyr. På den måde er den dækket sine behov i lang tid, med kort fødesøgning. Søheste jager små krebsdyr og fiskeyngel og æder derfor mange små byttedyr over lang tid. Deres fordøjelsessystem er derfor heller ikke tilpasset til at skulle behandle store potioner. Hvilket vil sige at man enten er nødsaget til at tilbyde døde foderdyr mange gange dagligt i små potioner. Eller tilbyde levende foderdyr som kan opholde sig i akvariet ind til de ædes i dagsrationer.
Det er ikke ualmindeligt at fodre med levede foderdyr til fisk og invertebrater. Årsager til at vælge denne løsning kan være mange. Her er nogle eksempler.
Mange arter af rovfisk, som hentes ind fra naturen, skal igennem en tilvænnings fase til livet i fangeskab. Det indebærer også at lære at acceptere døde foderemner. Dette skal indlæres og er ikke medfødt. Så vis vi tager en gedde, Esox lucius, som eksempel. Gedder er opportunistisk, bagholds rovfisk som jager deres bytte via synet, gennem korte, hurtige overraskelses angreb. De har derfor overhoved ingen belæg for at ville acceptere en død fisk som ligger stille, som værende føde. Selv vis den døde foderfisk bevæges, fx med en tang, er det ikke sikkert at den vil blive accepteret til start. Hvilket vil sige at gedde sulter vis ikke man handler. Her kan det være en nødvendighed at tilbyde levende byttedyr i en passende størrelse. Dette gøres ind til man for en reaktion på de døde foderemner, via gradvis tilvænning.
En anden situation hvor man ofte bruger levende foder er til søheste, tangnåle og pjaltefisk. Vis vi tager storbuget søhest, Hippucampus abdominalis, som eksempel. Søheste kan som gedden, i overstående eksempel, godt lære at æde dødt foder. Gedden er bygget til at æde få men store byttedyr. På den måde er den dækket sine behov i lang tid, med kort fødesøgning. Søheste jager små krebsdyr og fiskeyngel og æder derfor mange små byttedyr over lang tid. Deres fordøjelsessystem er derfor heller ikke tilpasset til at skulle behandle store potioner. Hvilket vil sige at man enten er nødsaget til at tilbyde døde foderdyr mange gange dagligt i små potioner. Eller tilbyde levende foderdyr som kan opholde sig i akvariet ind til de ædes i dagsrationer.
Dykkerfodring
Denne fodrings metode bliver brugt af flere årsager. En kan være at det er nødvendig for at fodre specifikke dyr. Mange zoologiske anlæg holder i dag fisk og invetebrater i meget store og dybe bassiner. Holder man dyr som trives bedst med at blive target fodret kan det grundet anlæggets størrelse være nødvendigt at dykkerfodre. Det kan dreje sig om individer eller arter som er vanskelige at fodre i anlægget, og derfor har brug for at blive fodret specifikt.
En anden årsag kan være den store publikums værdi i at dykkerfodre. Programsatte dykkerfodringer er derfor ikke ualmindeligt at se i zoologiskehaver og akvarier rundt i verden. Dykkerfodring behøver derfor ikke være en nødvendighed for dyrene, før den bliver taget i brug. Det ses ofte at det gøres rent og skær fordi dykkerfodringer fungere rigtig godt i formidlings situationer. Mange steder har man også et komminikations anlæg. Hvilket gør det muligt for en formidler og dykker at føre en samtale under fodringen. Dykkeren kan høre hvad formidleren siger i sin mikrofon, via nogle højtalere i dykkermasken. Dykkeren kan så svare sin mikrofonen som sider i dykkermasken, sådan at publikum og formidler på den anden side af akvarieruden kan høre svaret. Dermed kan man udføre en duet speak, dykker og formidler imellem. Hvilket kan være grundlag for en rigtig publikums venlig fodring.
Dykkerfodring er ikke uden risiko. Det er derfor ved lov vedtaget, for at dykke kommercielt i danske zoologiske anlæg, skal man være uddannet erhvervsdykker, dermed er man underlagt dykkerloven.
På erhvervsdykkeruddannelsen får du et godt bredt vidensgrundlag og lære at dykke sikkert og forsvarligt. Dog er uddannelsen ikke rettet mod arbejde med dyr under vand. Det er derfor vigtigt at man selv laver en risiko vurdering for dykkerfodringen. Der er mange ting man bør tage stilling til før man dykkerfodre, både for dykkerenes og dyrenes skyld. Her er nogle eksempler på spørgsmål man bør tage stilling til.
- Er nogle af dyrene i anlægget giftige? (Fx. kaninfisk, rokker, pindsvinfisk, dragefisk m.f.)
- Kan nogle af dyrene bide dykkeren? (Fx. havkatte, hajer, rokker, moræner, kuglefisk, barracudaer, havskildpadder m.f.)
- Kan nogle af dyrene stikke, brænde eller skære? (Fx. kirurgfisk, søpindsvin, søanemoner, rokker, pindsvinfisk, dragefisk m.f.)
- Kan du blive ramponeret af store, stærke, hurtig dyr?(Fx. guitarfisk, tun, havskildpadder, hajer, helleflynder, barser, sej m.f.)
- Hvad gør vi vis nogle af overstående situationer sker? (Vær klar med sikkerheds- og rednings procedure samt udstyr til de enkelte risikoer.)
Denne fodrings metode bliver brugt af flere årsager. En kan være at det er nødvendig for at fodre specifikke dyr. Mange zoologiske anlæg holder i dag fisk og invetebrater i meget store og dybe bassiner. Holder man dyr som trives bedst med at blive target fodret kan det grundet anlæggets størrelse være nødvendigt at dykkerfodre. Det kan dreje sig om individer eller arter som er vanskelige at fodre i anlægget, og derfor har brug for at blive fodret specifikt.
En anden årsag kan være den store publikums værdi i at dykkerfodre. Programsatte dykkerfodringer er derfor ikke ualmindeligt at se i zoologiskehaver og akvarier rundt i verden. Dykkerfodring behøver derfor ikke være en nødvendighed for dyrene, før den bliver taget i brug. Det ses ofte at det gøres rent og skær fordi dykkerfodringer fungere rigtig godt i formidlings situationer. Mange steder har man også et komminikations anlæg. Hvilket gør det muligt for en formidler og dykker at føre en samtale under fodringen. Dykkeren kan høre hvad formidleren siger i sin mikrofon, via nogle højtalere i dykkermasken. Dykkeren kan så svare sin mikrofonen som sider i dykkermasken, sådan at publikum og formidler på den anden side af akvarieruden kan høre svaret. Dermed kan man udføre en duet speak, dykker og formidler imellem. Hvilket kan være grundlag for en rigtig publikums venlig fodring.
Dykkerfodring er ikke uden risiko. Det er derfor ved lov vedtaget, for at dykke kommercielt i danske zoologiske anlæg, skal man være uddannet erhvervsdykker, dermed er man underlagt dykkerloven.
På erhvervsdykkeruddannelsen får du et godt bredt vidensgrundlag og lære at dykke sikkert og forsvarligt. Dog er uddannelsen ikke rettet mod arbejde med dyr under vand. Det er derfor vigtigt at man selv laver en risiko vurdering for dykkerfodringen. Der er mange ting man bør tage stilling til før man dykkerfodre, både for dykkerenes og dyrenes skyld. Her er nogle eksempler på spørgsmål man bør tage stilling til.
- Er nogle af dyrene i anlægget giftige? (Fx. kaninfisk, rokker, pindsvinfisk, dragefisk m.f.)
- Kan nogle af dyrene bide dykkeren? (Fx. havkatte, hajer, rokker, moræner, kuglefisk, barracudaer, havskildpadder m.f.)
- Kan nogle af dyrene stikke, brænde eller skære? (Fx. kirurgfisk, søpindsvin, søanemoner, rokker, pindsvinfisk, dragefisk m.f.)
- Kan du blive ramponeret af store, stærke, hurtig dyr?(Fx. guitarfisk, tun, havskildpadder, hajer, helleflynder, barser, sej m.f.)
- Hvad gør vi vis nogle af overstående situationer sker? (Vær klar med sikkerheds- og rednings procedure samt udstyr til de enkelte risikoer.)
