FODRINGSTEKNIK
I dette kapitel forsøger vi, at samle forskellige tanker og overvejelser vi gør os når vi fodre dyrene. Hvor skal fodret placeres? Hvornår skal der fodres? Denne viden burde man som ny, gerne informeres omkring når man tildeles en ny dyreart (som elev eller fast dyrepasser). Men man kan altid forbedre sine arbejdsrutiner, gøre det nemmere for en selv, og især ens kollegaer.
Intro
Der er nogle grundregler der er gældende for fodring af dyr i (nogle) zoologiske anlæg: - Sørg for dyrene har adgang til rent og friskt drikkevand, når der fodres. - Kontroller kvalitet af det tilbudte foder. - Fjern gamle foderrester dagen efter. - Noter efterladte foderemner. - Noter usædvanlige ændringer af fæces. Dette kan være betinget af specifikke foderemner, med særlig farve/konsistens. Tidspunkt/Interval
Nogle dyr står klar og venter på morgenmaden, når dyrepasseren træder ind i stalden, eftersom det er blevet en rutine med fodring på de faste tidspunkter for dem. De ved hvad der venter dem, når de hører dyrepasseren nærme sig bygningen/anlægget, nemlig foder. At udskyde en fast fodring har dog klart sine fordele, ide man kan variere dagene for dyrene, således dyrenes fokus ikke hviler på tanken omkring næste fodring. Der skulle gerne ske andet for dyrene, end dette. Tilbyd foder i forhold til dyrenes aktivitet. F.eks. ville det have negativ effekt at fodre lige inden, eller efter, at dyrene er gået til ro. Fodre tidligt, gerne når dyrene står op (hvilket nogle af dem ofte gør, timer før dyrepasseren tilbyder dagens første fodring, primært om sommeren) og foder ikke efter de er gået til ro for aftenen. Tidlige/sene fodringer, uden dyrepasserens tilstedeværelse, kan nemt lade sig gøre, vha. ure med tidsindstillingsfunktioner. Her vil man kunne imødekomme den tid, som mange dyr bruger på fouragering, der ofte overgår en dyrepassers 8 timers arbejdsdag. Tilgængelighed (Dyrepasser) At nå frem til en fodringsplads i et anlæg for en dyrepasser, skal helst være så let tilgængelig som muligt. Undgå forhindringer, således en usund arbejdsstilling undgås. Tilgængelighed (Dyr) Dyrene skal naturligvis kunne få adgang til fodret. Så undgå at hænge grene op i urimelige højder for små jordlevende dyr, eller lave foderskure for store dyr. Sikkerhed Snore, kurve, spyd mm. må ikke udgøre en fare, når først fodret er spist. Efterlades disse fodringsgenstande i anlægget med dyrene, efter endt fodring, må de ikke udgøre en fare for dyrets sikkerhed, ved f.eks. hængning af dyr, ved efterladte snore/reb efter en fodring. Hierarki Et af de vigtigste elementer i fodring at skulle sikre, er fordeling og tilgængeligheden af fodret til alle individer i en flok. For få foderpladser, til mange dyr med stramt hierarki, kan udløse store konflikter. Nogle dyregrupper kræver at der fodres i bestemte rækkefølger, af dyrepasseren. Gæsteoplevelsen Fodring er ofte et stort trækplaster hos gæster i zoologiske haver. Her er dyrene aktive og dette efterspørger gæsterne ofte. Sørg derfor (hvis muligt) at en fodring er synlig for gæster. Overvej en placering af fodringen, tættere på gæsten, da dette giver gæsten en god oplevelse, uden at komprimere dyrets velfærd. Fourageringstid Overvej at sprede fodret (hvis muligt) eller inkorporere fodringen i en berigelse, der øger fourageringstiden. Observering Forsøg at observer dine dyr ofte, når der fodres. Her udvises et stort spektrum af adfærd, fra dominans, til alliancer. Tygger dyrene anderledes pga. tandpine, bør et vågent øje spotte dette med det samme. Rengøring Det kan lette en rengøring betydelig, hvis fodring kan placeres et taktisk sted, i forhold til underlag, afløb osv. Gør det nemt for jer selv, ingen grund til at besværliggøre en rengøring yderligere. |
FORDELE VED HAKKET FODER - Tillade alle medlemmer i en flok, at få del i alle foderemnerne, såfremt der fodres med flere emner. - Mindsker spild (mindre stykker resultere ofte i at hele stykket spises på én gang). - Mulighed for at sprede fodret (forøget fourageringstid). ULEMPER VED HAKKET FODER - Tidskrævende. - Forringer nærringsindholdet (jo mindre et foderstykke, des større bakteriel nedbrydningsflade). - Øget rengøring ved spild i anlæg. |
DE 3 PLACERINGSHENSYN
FOKUS PÅ HENSYN
Når vi fodre, skal der tages hensyn til 3 parter. Dyrene, dyrepasseren og gæsten.
Der tages et naturligt hensyn til dyrene når der fodres. Det er dyrene som fodringen har til hensyn at gavne, de vil derfor være størst fokus på dem. Med det sagt, skal der stadigvæk tages et hensyn til dyrepasseren, samt gæsten. Det er vigtigt at vide hvem vi har i fokus, når vi fodre.
En dyrepasser skal ikke udsættes for usunde eller farlige situationer, når der skal fodres. Og en betalende gæst vil ikke føle glæde ved at blive holdt fra at opleve fodringer.
Når vi fodre, skal der tages hensyn til 3 parter. Dyrene, dyrepasseren og gæsten.
Der tages et naturligt hensyn til dyrene når der fodres. Det er dyrene som fodringen har til hensyn at gavne, de vil derfor være størst fokus på dem. Med det sagt, skal der stadigvæk tages et hensyn til dyrepasseren, samt gæsten. Det er vigtigt at vide hvem vi har i fokus, når vi fodre.
En dyrepasser skal ikke udsættes for usunde eller farlige situationer, når der skal fodres. Og en betalende gæst vil ikke føle glæde ved at blive holdt fra at opleve fodringer.