ENERGIBEREGNING
Introduktion
For at sammensætte en foderplan, skal man først beregne dyrets daglige energi behov. Altså, hvor meget energi dyret har behov for at få tilført fra dens foder, pr dag. Energi: Energi omtales på fagsprog i enten kilojoule (kJ) eller kalorier (cal). I eksemplet vi beregner ud fra nedenunder, tager vi udgangspunkt i kJ (kiloJoule). (1 cal = 4,184 kJ.) Nedestående eksempel af udregning på en foderplan, tages med udgangspunkt i en vaskebjørn (et placental pattedyr). Nedestående udregninger er blot til vejledning. Vurder hver dag dit dyrs huld, afføring og mængde af levnet foder, til løbende vurdering af dyrets tilstand, og eventuelle foderændringer. En foderplan kan være korrekt og nøje udført, trods et dyrs huld forvringes. Trin ① Udregning af metabolisk vægt (MV) Udregning af dyrets energibehov begynder med udregning af dyrets (vaskebjørn (Procyon lotor) på 6 kg) metaboliske vægt (MV), som er et udtryk for dyrets egentlige fordøjelsesmæssige vægt: FORMEL: 6kg i potens 0,75 = 3,83kg MV. Alternativ udregning i tilfælde af din lommeregner ikke har Xy knappen: (6 x 6 x 6) = √ √ = 3,8kg MV PATTEDYRTrin ② Udregning af basalstofskifte (Bs)
Herefter udregnes basalstofskiftet (Bs), den samlede mængde energi krævet pr dag, for at holde gang i de vigtigste og mest basale funktioner i kroppen, f.eks. respiration, hvor dyret i teorien hverken taber eller optager varme, i et rum af samme temperatur som dyret. Og i basalstofskiftelisten her på siden, ses at et placental pattedyr kræver 294kJ pr. kg metabolisk vægt. FORMEL: 294kJ x 3,8kg MV. = 1.117kJ/døgn. 
Trin ③ Udregning af aktivitetsniveau (An)
Da dyr sjældent ligger helt stille, i rum af samme temperatur, skal vi have forøget energibehovet med et passende aktivitetsniveau. Vores næsebjørn er drægtig, derfor lægger vi 150% (gangefaktor på 2,5) til vores vedligeholdelses energibehov (1.117kJ/døgn). FORMEL: 1.117kJ x 2,5 = 2793kJ/døgn. Trin ④ Udregning af energiudnyttelse (Eu)
Dyr optager ikke 100% af den energi de får tilført. Denne difference i energiudnyttelsen tager vi også højde for i vores beregninger. På listen Energiudnyttelse, ses det at altædere (som vores vaskebjørn er) kun udnytter 70% ca. af dens foder. Resten af energien forsvinder ud af dyret igen. Vi skal derfor lægge 30% til vores samlede energibehov. FORMEL: 2793kJ/70 x 100 = 3990 kJ/døgn Trin ⑤ Konklusion Vores drægtige vaskebjørn på 6 kg skal altså have tilført 3990kJ pr. døgn. Dette er kun selve beregningen af energibehov til et dyrs foderplan. Herefter kommer sammensætning af en foderplan, hvilke foderemner der skal benyttes, den optimale fordeling af piller og grønt. f.eks. Husk at overstående udregninger er blot til vejledning. Vurder hver dag dit dyrs huld, afføring og mængde af levnet foder, til løbende vurdering af dyrets tilstand, og eventuelle foderændringer der måtte foretages. En foderplan kan være korrekt og nøje udført, trods et dyrs huld forvrænges. Sker det, kan det tyde på sygdom eller stres. |
Forkortelser
Calorier = cal KiloJoule = kJ Metabolsk vægt = MV Basalstofskifte = Bs Omregning af værdi: cal ➡ kJ
For at ændre værdien fra cal til kJ, skal du gange med 4,186. (1 cal = 4,184 kJ.) Eks: Hvad er 100cal i kiloJoule? Svar: 100cal x 4,186kJ = 418,6kJ Omregning af værdi: kj ➡cal For at ændre værdien fra kJ til cal, skal du dividere med 4,186. Eks: Hvad er 100kJ i cal? Svar: 100kJ/4,186 = 23,9cal. Energiudnyttelse
Planteædere (herbivore) ca. 60% Altædere (omnivore) ca. 70% Kødædere (carnivore) ca. 80% Insektædere (insectivore) ca. 80% Basalstofskifte
Placentale pattedyr: 294 kJ/Kg MV Pungdyr: 206 kJ/Kg MV Kloakdyr: 80 kJ/Kg MV Fugle , spurvefugle: 541 kJ/Kg MV Fugle, ikke spurve fugle: 328 kJ/Kg MV Padder: 139 kJ/Kg MV Krybdyr: 42 kJ/Kg MV Aktivitetsniveau
I vækst 100% (x 2) Voksen 100% (x2) Voksen/inaktiv 50-100% (x 1,5-2) Drægtig 100-150% (x 2-2,5) Digegivende 100-300% (x2-4) "Mængden af energi forøges afhængig af arten. Hos f. eks drægtige kvæg, kræves der 2-3 gange så meget næring til mælkeproduktion. Mens der hos multipare dyr, eksempelvis svin, hunde, rotter og katte med store kuld, nogle gange kræver op til 4 gange deres vedligeholdelsesbehov, sammenlignet med en abe, hvor fostervækst er forholdsvis langsom, og derfor øges mængden blot betydelig lidt" |
