FUN FACTS
Denne sektion af siden vil løbende blive opdateret når vi ser, læser eller høre om nogle fagrelevante Fun Facts. Du kan se denne side som en inspirationskilde, når du har brug for ny viden eller information til din formidling.
Fun facts kan du blandt andet også selv finde i Illustreret Videnskab, der ofte videregiver dyre-informationer, WWF, Discover Channels hjemmeside, National Geographics hjemmeside osv, hvor disse information på siden også har rod.
Det er dit eget ansvar at dobbelt-tjekke at information er korrekt, inden du formidler den videre til venner, bekendte og vigtigst af alt, gæster/besøgende.
Fun facts kan du blandt andet også selv finde i Illustreret Videnskab, der ofte videregiver dyre-informationer, WWF, Discover Channels hjemmeside, National Geographics hjemmeside osv, hvor disse information på siden også har rod.
Det er dit eget ansvar at dobbelt-tjekke at information er korrekt, inden du formidler den videre til venner, bekendte og vigtigst af alt, gæster/besøgende.
Står du og mangler det helt særlige WOW-fact til din formidling, så kan du måske finde det her.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
En flagermus bruger flere sanser til at navigerer i mørket – synet, lugtesansen og hørelsen. Nogle flagermusarter ser dog bedre i mørket end andre. De har en god lugtesans og nogle af dem bruger høje skrig så de kan navigere via ekkoet.
Elefanter er faktisk lettere til bens end kvinder der har stiletter på. En ca. 5 tons tung elefant træder med en kraft der svarer til 49.050 newtons, og derfor, hvis den stod på et ben, ville trykket fra den ca. 250cm2 fod være 1.962.000 pascal i forhold til en kvinde på 60kg (med en træde kraft på 589 newton), på en 1 cm2 stor stilethæl trykke med 5.890.000 pascal. Iførte den samme kvinde sig så en vandrestøvle med en 50cm2 hæl, ville presset derimod være 117.800 pascal.
Præriehunde bygger underjordiske kaneler, som de udgraver med deres skarpe kløer. Kanalerne minder om skorstene der både agerer som ventilationssystemer og vagttårne der stikker oven for jorden. Hvor et eller flere individer holder udkig, imens andre familiemedlemmer er på føde jagt. En koloni består typisk af op imod ca. 100 individer, hvorimod et gangsystem som oftest bebos af én han og op imod 5 hunner, og går derefter i arv imens det løbende udvides.
Hos den indiske leopard, har man i landområder med mange husdyr fundet, at kattene spiser hunde, selvom der også er mange køer og geder omkring. Forskere fandt at 39% af kattenes afføring bestod af hund, hvorimod 15% bestod af kat og 11% bestod af ged.
Skældyr bliver ca. omkring 1 meter lange, men kan stikke en tunge på ca. 40 cm ud af munden, imens der stadigvæk befinder sig et stykke af tungen inde i kroppen – derfor er tungen ved de fleste skældyr længere end deres krop. Tunge musklerne er fæstnet ved skældyrets hofte, og den lange tunge opbevares i et rum ved bugen, imellem dens brystben og respirationsorganerne. Den lange tunge er selvfølgelig en fordel, når der skal spises termitter og myrer, der ellers kan være svære at nå. Det estimeres at et skældyr kan fortærer op imod 100 myrer i minuttet.
|
Forskere kan estimere en hvals alder ved at kigge på dens øjne. Det er en avanceret metode, men kort fortalt kigger de på L-aminosyrer og D-aminosyre. Når et øje dannes i hvalfosteret, så består det udelukkende af L-aminosyrer, men i takt med at hvalen vokser og bliver ældre, så ændres nogle af disse til D-aminosyrer. Denne transformation sker langsomt men kontinuerligt igennem hvalens liv, og ved at kigge på dem, kan forskere estimere strandede hvalers alder.
To grupper af pattedyr har ikke navler – pungdyrene som for eksempel kænguruer, da de ikke udvikler en moderkage men ungerne fødes små og sårbare, og kloakdyrene, som omfatter næbdyr og myrepindsvin, der begge lægger æg.
Fra ca. oktober til april går den skandinaviske brunbjørn i vinterhi, for at sove de kolde og madfattige måneder væk. Hjertet slår derfor kun ca. 5 gange i minuttet og den trækker vejret 1-2 gange i minuttet. Bjørnen forbrænder omkring 4000 kalorier om dagen. I forår og sommermånederne indtager bjørnen ca. 20.000 kalorier om dagen. Bjørnens kropstemperatur falder med 7-8 grader celsius, imens den er i vinterhi, og ligger derfor på omkring 30C. Blodet ændrer sig også kemisk, så det fortyndes så der ikke opstår blodpropper og så det bedre kan binde sig til ilt. Næringsstofferne genbruges, så den ikke skal af med affaldsstoffer som urin og afføring før efter søvnen - afføringen danner en prop i tarmen, indtil bjørnen vågner igen. Under søvnen kan bjørnen tabe imellem 30-40% af dens kropsvægt.
Hvilke nulevende pattedyr mener forskere i 2015, at der har eksisteret længst? Kloakdyr som for eksempel myrepindsvin og næbdyr, menes at have eksisteret i 200 millioner år. Derefter pungdyr som kænguruer og pungrotter, menes at have eksisteret i 125 millioner år. Gumlere som dovendyr og bæltedyr, menes at have eksisteret i 70 millioner år. Skældyr menes at have eksisteret i 68 millioner år, og insektædere som muldvarpe og pindsvin i 65 millioner år.
Geparden kan accelerere fra 0 – 100 km/t på blot 3 sekunder, og er derfor det hurtigste landlevende dyr. Den kan dog kun holde denne fart på en ca. 500m distance. Til sammenligning kan en Porsche 918 Spyder accelerere fra 0 – 100 km/t på 2,2 sekunder, og er den hurtigst accelererende personbil til dags dato.
|
Bird is the word... find et fun fact eller to om, måske, netop den fugl du skal formidle om. Brug det til at fascinerer din institutions gæster.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Nogle væverfugles fællesreder er observeret til at kunne huse helt op til 100 familier og derfor ca. 400 individer, og bliver bygget så solidt af kviste, græs, pels, bomuld, dun osv., at fremtidige generationer også kan blive boende i fællesbyggeriet. Det menes at sådanne byggerier kan holde i op imod 100 år, med løbende vedligeholdelse af de beboende vævere. De største reder er målt til at veje flere tons og være ca. 3 meter høje og ca. 6 meter brede. Hver familie har sit eget lille rum, med en ca. 25cm lang tunnel, med stikkende, skarpe strå for enden, der fører ind i rummet.
Kolibrien har ca. 80 muskelbevægelser i sekundet, for at kunne holde sig selv stille i luften.
Vandrefalken kan styrtdykke med en fart på 325 km/t og kan derved overrumple sit bytte – den flyver dog relativt langsomt horisontalt. Den opnår sin top fart ved at ligge vinger og fødder ind til kroppen, samle halefjerene og opnår derved en aerodynamisk dråbeform. Grundet farten er mødet med byttedyret til tider nok til at dræbe det, ellers kan vandrefalken hakke næbet i byttedyrets nakke og rygsøjle. Vandrefalken har også et tredje øjenlåg som er gennemsigtigt – derved kan den blinke uden at miste udsynet, og næseborene har en cylinderformet mekanisme, der gør at den kan trække vejret i fart, uden at luften presses ind i næsen.
|
Løvhyttefugle hannerne pynter op med farver, pomp og pragt (for eksempel ved hjælp af blomster og bær der er farve sorteret), for at overgå sine rivaler, når de er på jagt efter en mage. Hannerne skifter løbende mage, og de hjælper ikke med at bygge rede, udruge eller opfostre ungerne. Han viderefører blot sine gener, og hunnerne er meget specifikke i hvilken mage de udvælger, men når det endelig sker, er hannens job ikke fuldendt - så skal han nemlig danse for hende, inden den egentlig parring foregår.
Tornhalesejleren er en trækfugl der rejser fra Centralasien og til Australien, og holder på denne rejse gerne en fart på omkring 40 km/t. Den kan dog i parringssæsongen, for at imponerer mulige mager, tredoble sin fart og opnå en topfart på 111 km/t. Denne fugl er dog også kendt for at den i hård kulde, kan gå i en form for koma.
Sværdkolibriens næb er 11cm langt, og er derfor længere end kolibriens krop. Næbet kan suge nektar af smalle, rørformede blomster men det kan også bruges som forsvar, i territoriale kampe med artsfæller og andre arter, som for eksempel halsbånds-inkaen.
|
Gå ind i reptiler og amfibiernes verden og læs om de mange fascinerende dyr der gemmer sig i denne gruppe - det kunne jo være at du lærte noget nyt, du ikke vidste i forvejen og som du derefter kan fascinerer din institutions gæster med.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Den sorte mamba fra Afrika kan dræbe et menneske med et enkelt hug, men den kan også nå op på en fart af 16 km/t på korte distancer. Den opnår denne fart ved at bølge sin krop og støde fra med bugen. Den sorta mamba kan faktisk opretholde denne fart, selv med en tredjedel af kroppen hævet fra jorden.
Skægagamer kan nå en topfart på ca. 40 km/t, hvorimod nogle firben kan nå en top fart på omkring 32 km/t.
Deltakrokodillen har en bidstyrke på 3510kg, og kan holde godt fast i sit bytte med sine op til 9 cm tænder, indtil byttet drukner. Byttedyr er alt fra vindsvin til fugle, skildpadder, bøfler osv.
Slangen har næsebor og kan derfor lugte som de fleste andre dyr, men derudover smager de også på omgivelserne. Tungen føres udenfor munden og fanger duftpartikler, som så føres til to huller i ganen, der derfra ryger videre til det vomeronasale organ, der analyserer lugten og sender beskeden videre til slangens hjerne – den kan altså bedømme hvad lugten kommer fra, hvor det befinder sig og også hvordan omgivelserne ser ud. Dette organ bruges også hos andre dyr til at opfange feromoner (de flehmer), for at kunne bedømme on en hun er i brunst.
Alligatorskildpadden har to røde orme lignende hudflapper i munden, der minder om orm og derfor lokker føde til. Den ligger derfor helt stille på bunden og bevæger/vrikker kun med hudflapperne, indtil en sulten fisk går i fælden og den smækker sine kraftige kæber sammen.
Farvefrøen Dendrobates spp. menes at kunne slå en 70kg voksen mand ihjel med 0,14mg gift, De findes i Mellem og Sydamerika.
|
Havlæderskildpadden kan nå en topfart på ca. 35 km/t, og kan dermed, i teorien, følge med Oslofærgen. Via dens dråbeformede og strømlignende krop, og de 2,7m lange luffer der agerer som stærke årer, flyver den igennem vandet.
Den afrikanske nilkrokodille har en bidstyrke på 2268kg, så når den farer op af vandet og får fat i for eksempel en zebra, så er der ikke meget den kan gøre. På grund af dens kraftige bid, kan den knuse knogler, men som hos andre krokodiller er musklerne der åbner gabet så svage, at der ikke skal meget til at holde dens mund lukket.
Den amerikanske alligator har en bidstyrke på 964 kg og kan nå op på en topfart på omkring 40 km/t, når den er over vand. Dens kost består blandt andet af fisk, gnavere, vildsvin, slanger, husdyr osv. Dens mund indeholder en god diversitet af bakterier, der efterlader infektioner i sårene hos de dyr der bliver bidt, hvis de undslipper.
Hos en kamæleon ligger tungemuskelvævet ovenpå hinanden i ca. ti lag omkring tungeknoglen, hvilket gør at ringmuskulaturen kan presses sammen med så stor kraft, når den skal affyres, og kan på 1/16 sekund nå en fart på 20 km/t. Det er faktisk ca. 5 gange hurtigere end de jagerfly vi har i dag.
Den småskællede taipan fra Australien, estimeres til at skulle bruge 1,8 mg gift, for at slå et menneske på 70 kg ihjel.
|
Fisk, fisk og flere fisk. Faktisk er de meget forskellige på mange måder, og nogle har udviklet helt særlige teknikker til at klare sig i den store barske verden under vandets overflade. Læs mere om dyr under vand, og måske kan du bruge nogle af factsene i din formidling.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Forskere har fundet ud af at skyttefisk formår at time deres angreb over vand med uhyre præcision 60 cm over vandet. Med munden samler de vand, der sprøjtes over vandets overflade med præcision og sådan en kraft at byttet falder i vandet (som regel små insekter).
Den sorte marlin kan nå en top fart på 130 km/t, selv med sine max. 750kg. Den blå marlin og sejlfisk når dog også op omkring denne topfart. Grunden til at fisken kan opnå denne fart, er på grund af dens stærke finner og dens lange og strømlinede krop, der gør at den har mindst mulig vandmodstand. Når den jager, bruger den enten farten til at gene byttedyrene sammen eller dit lange svær til at slå ind i fiske stimen og såre fisk, inden den æder dem.
Dyndspringere, der lever i mangrovesumpe, agerer næsten som et landlevende dyr, når vandet trækker sig tilbage. Det er over vand at de forsøger at tiltrække det andet køn og hvor parringen foregår. Så længe at dens krop og gæller er fugtige, så kan den optage ilt fra luften. Dette er muligt, fordi den fanger en stor luftboble i gællehulerne, der forsegles med gællelågene, og det gør det muligt for den at optage ilten direkte fra den atmosfæriske luft.
Forskere mener at havbunden er bosted for omkring 10 millioner rundorms arter, hvilket, hvis det passer, gør dem mere arts rige end insekterne (estimeres til ca. 6-10 millioner arter).
Kæmpe dybhavs-muslingen lever af svovlespisende bakterier, der befinder sig i dens gæller, og den bliver omkring 30 gange større end sine artsfæller.
|
Fisk har en tryksans, der fungerer som en slags sjette sans. Trykorganet, som er slimfyldte kanaler der forgrener sig ud i skællene) sidder langs begge sider af fiskens krop, og de små sansehår der forgrener sig ud fra slimkanslerne, registrere vibrationer i vandet – den sans bruger stimefisk blandt andet til at bevæge sig synkront.
Forskere har fundet ud af at en række fisk (for eksempel isfisk) nær Antarktis er udstyret med et antifrost-protein, der gør at selvom fiskens blod fryser til is, så forhindre proteinet iskrystallerne i at vokse sig for store men det forhindre også isen i at smelte igen om sommeren. Disse kan dog potentielt være skadelige for fisken, så forskere kigger fortsat på hvordan det kan være at omkring 90% af de fisk der blev observeret, fortsat havde iskrystaller i blodet om sommeren.
Havkatte er kendt for at have et meget kraftigt bid, og derfor kan de uden problem borer igennem en molbomuslings skal, og de er også observeret at kunne bide et kosteskaft over, og fiskere har før fået kappet en finger af, selv når havkattene er døde. fordi de har et enormt slid på tænderne, skifter de også tandsættet med jævne mellemrum.
Omkring 3/4 dele af jordkloden er dækket af havbund. Det estimeres at dybhavsfiskene alene omkring England, er med til at opsuge 1.000.000 tons CO2 om året.
Stativfisk bruger deres specielle og forlængede finner til at stå på havbunden, hvor den længe kan stå og vente på føde. De kan derudover også parre sig selv, da der kan være langt imellem artsfæller i det store ocean.
|
Hvis du skulle være i tvivl, så omfatter denne gruppe hvirvelløsedyr (altså uden rygsøjle), hvilket for eksempel kan omfatte edderkopper, gopler, regnorme, insekter, søpindsvin, snegle, fladorm osv. osv. osv. Lær (måske) noget nyt om denne gruppes mangfoldige og fascinerende medlemmer.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Forskere har fundet ud af, via kortlægning af insekternes stamtræ, at de daterer 479 millioner år tilbage.
Hos bier passes larverne af sterile hunner. De anbringer dronningens æg i særskilte rum i bikuben, hvor de plejer æggene ved at opretholde den rigtige temperatur ved at baske med vingerne og luftfugtigheden justeres ved at de slikker på æggene. Når de klækker, bringer de sterile hunner føde til afkommet og holder dem rene.
Hermelinskåbe larven (gaffelhalen) er noget af en lækkerbisken for rovdyr, da den er både stor og næringsrig. Larver kan bøje kroppen, så den røde ring på forkroppen kommer til at ligne en mund, imens to sorte aftegninger på nakken ligner øjne, så den fremstår som en slange. Ved at bevæge halen kraftigt rundt, skulle det virke skræmmende på rovdyr.
Lygtebæren har en stor oval udvækst, der sidder forrest på insektets hoved. Forskere mener at det formentligt er for at få den til at ligne et firben eller en slange, som forsvar imod rovdyr.
Ørentvistens smalle krop gør det muligt for den at gemme sig imellem bark på træer, og den karakteristiske tang på bagpartiet, bruger den til at jage med. Hvad de færreste ved er at de har vinger, der dog kun sjældent kommer til syne.
Fluer, stankelben og myg har to vinger i forhold til andre insekter, der enten ikke har nogen eller har flere. Det menes at de evolutionært har fået omdannet deres andre to vinger til svingkøller, der, ved at slå op og ned, stabiliserer dem i deres flyvning når de drejer eller skal holde balancen. Så forunderligt nok er de formidable flyvere, trods det faktum at de har færre vinger.
Nogle insekter bruger kemiske stoffer kaldet feromoner til at kommunikerer med – dette ses blandt andet hos myrer og bier. Der findes blandt andet et feromon der fortæller arbejder bier hvad de skal bygge og hvordan, og hos myrer et ”begravelses-feromon”, der dannes i døde individer og det fortæller så de andre at kroppen skal trækkes ud af tuen. Hvis en levende myrer får dette feromon på sig, vil også den blive smidt ud af tuen, selvom hvis den gør modtand. Bier kommunikerer dog også via berøring og bevægelse, og er kendt for deres dansesprog, hvor en bi kan videregive information om, præcist hvor føde befinder sig, ved at danse information til de andre bier. Det skal dog siges at kommunikationen er så kompleks, at videnskaben stadigvæk har meget at lære.
Moseedderkopper fisker efter små fisk med deres giftkroge. Det er faktisk meget almindeligt og er observeret hos en del edderkopper. Det estimeres faktisk at 336 arter af rovedderkopper og 5 andre familier af vandspindlere ofte fisker efter 2-6cm små fisk, der dog som regel er mindre end edderkoppen selv.
Papirgedehamsen bruger sine kindbakker til at gnave spåner af træstammer, og ved at blande det op med spyt, skaber den en papirmasse som er både stærk og let, og som den kan konstruerer et hvepsebo med sekskantede kamre af. Lige så snart massen størkner, er den meget robust og vandtæt og kan både afgive og absorberer varme, hvilket er nyttigt for boets temperatur.
Den Californiske mide, kan nå en fart på 322 kropslængder i sekundet – det ville svarer til et mennesker der bevægede sig 2100 km/t. Godt nok kravler miden kun afsted med en part op 0,8 km/t, men grundet dens størrelse, når den langt på kort tid. Faktisk slår den, med sine 135 muskelbevægelser i sekunden, kolibrien med 55 flere muskelbevægelser end den i sekundet. Den australske tigerbille kan bevæge sig 171 kropslængder i sekundet, hvilket også er meget. Sammenlignet løber en gepard ca. 16 kropslængder i sekundet, og de hurtigste mennesker ca. 6 kropslængder i sekundet.
Klæger er store fluer, hvor hunnerne er skyld i smertefulde stik, imens hannerne er planteædere ligesom hanmyg, og lever af frugtsaft og nektar. Det samme er gældende for ildfluer, hvor nogle arters hunner er kannibaler og fortærer andre ildfluearters hanner, imens at hannerne af samme art er planteædere.
Rurer, der hører til krebsedyrene og lever i huse af kalk, lukker ved ebbe sit låg for at holde vandet inde og derved holde sig selv fugtig. Derudover har de så kraftig en lim, der sørger for at de forbliver på deres plads selv i den stærkeste storm. De starter som frit svømmende larver, der på et tidspunkt sætter sig fast et sted, ved at udskille et klæberigt sekret fra en pande kirtel, og herefter danner de så et kalkhus, de kan bo sikker i under både ebbe og flod. Derudover har de også, for at kompenserer for deres urokkelige placering når først de sidder fast, en af de længste penisser i forhold til krops-størrelse, og må så bare håbe på at der sidder en hun tæt på.
Mantis knælerrejen kan levere et slag med sine køller, der svarer til 100 gange dens egen vægt. Den har et af klodens hurtigste slag på blot 3 millisekunder, hvilket svarer til samme fart som en kugle fra en riffel.
Molbomuslinger, der lever i Nord-atlanten, kan blive over 10 cm brede og deres skal er utrolig stærk, og derfor er der kun få rovdyr der kan spise dem – en af disse er havkatten.
I kolde havområder er søpindsvins pigge tynde så vel som små, hvorimod i de tropiske egne, er piggene oftest længere (op imod 30cm, og derfor op til 3 gange så lange som kroppen), og de er forbundet med muskelceller, så søpindsvinet kan vende piggene imod de rovdyr der nærmer sig.
Havedderkopper suger, ved hjælp af deres snabel, næring ud af søanemoner, ådsler, havsvampe osv. og kan blive omkring 75 cm i diameter.
Kæmpetanglus har i fangeskab gået i op til 4 år uden føde, hvor forskere formoder de går i en slags dvale. Ude i havene agerer de som skraldemænd, hvor de lever af organisk materiale (for eksempel døde hvaler).
Den afrikanske tsetseflue (hvor Trypanosoma brucei parasitten lever i nogle af fluerne, kan forårsager afrikansk sovesyge, hvis man bliver bidt - uden behandling er dødeligheden næsten 100%) ammer også, som et af de eneste hvirvelløse dyr, også sit afkom. Den ligger heller ikke æg som mange andre fluer, med føder en unge af gangen. Ungen klækker inde i hunnens krop, og udvikler sig her til en larve der nære sig af en mælkelignende væske, der udskilles af specielle kirtler i hunnens krop. Larven fødes udvokset, hvorefter den graver sig ned og forpupper sig i en måneds tid, og herefter kommer den frem som en voksen tsetseflue.
|
Cikade arten Magicicada vælter hvert 17 år op fra jorden, hvor millioner af larver går, som fuldt voksede cikader, i gang med parringssæsonen og ca. 4-6 uger senere er de alle døde. Forskere mener at fordelen ved det lange larve stadie under jorden, er fordi at rovdyr så finder alternative fødeemner imellem de 17 år, og chancen for at cikaderne kan formerer sig, er større inden de bliver ædt, når millioner af dem viser sig på samme tid.
Skjoldbillers larver lever oppe ovenpå blade, og da de hverken er farlige eller giftige og utrolig langsomt bevægende, klistre de deres egen afføring fast på ryggen, for at holde rovinsekter og fugle væk. Derudover nedkøler den også larven når solen står højt, da den iver skygge.
Orkidéknæleren er farvet i sarte pastelfarver, så den er godt camoufleret når den sidder i en orkidéblomst. Her sidder den så helt stille, indtil et insekt kommer forbi for at bestøve blomsten. Så dens camouflage virker godt til at fange byttedyr, men også til at gemme sig fra sultne rovdyr som gekkoer og fugle.
Guldsmedens fantastiske syn med sine 30.000 linser (flere end noget andet insekt), gør at den kan stille skarpt på byttedyr så vel som fjender, imens den er i luften. Dog har den en blind vinkel lige bag ved hovedet. Led forbindelserne i dens nakke gør, at den kan holde hovedet stabilt, hvordan end den flyver. Guldsmede har en topfart på omkring 60 km/t og kan stå stille i luften med nogenlunde den samme præcision som en helikopter. Deres manøvredygtige og hurtige flyvning er grundet de 4 vinger der bevæger sig uafhængigt af hinanden. De mørke pletter på vingerne, menes at være tungere end resten af vingen og stabiliserer derfor guldsmeden, når den er i luften. Fordi den bruger så meget energi på at flyve, indtager den også ofte næring/føde.
Den sorte enkes gift er 15 gange kraftigere end en klapperslanges gift.
Vævermyrer på 5-10mm, bygger et myrebo på størrelse med en badebold, der hænger fra trætoppene. De klarer forhindringen ved at hægte sig sammen, hvor den ene holder fast om den andens talje med sine kæber, og ved hjælp af hundredevis af myrer, skaber de et ca. 20cm levende tov, så blade kan transporteres op og bindes sammen med silketråd, spundet af myrelarverne. De voksne myrer holder fast i en larve med kæberne, og fører den frem og tilbage imellem kanterne på bladene, så de kan ”limes” sammen.
Forskere mener at termitboer er strukturer der beboes i 50-100 år og er bygget af jord, tyggede plantedele, spyt og afføring, og indvendigt består boet af ventilationsskakter og udluftningshuller der regulerer luftfugtigheden og temperaturen inde i boet, på omkring 30 grader, hvilket de ca. 2-3 millioner termit-beboer og de svampe som de ”dyrker” og lever af inde i boet, synes godt om.
Guldhvepsen er en snylteveps, der ligger sine æg i andre bi-og hvepsereder, så den ikke selv skal tage sig af sit afkom. Den kan dog rulle kroppen sammen som et bæltedyr hvis den bliver opdaget i akten, så dens hårde ydreskal, beskytter den som en rustning imod angreb.
I Costa Rica findes der en myre art, der hopper ved at sætte af med kæberne. Den estimeres derfor til at have verdens hurtigste kæbemuskler, der bevæger sig på 130 mikrosekunder og myren kan skyde sig selv op til 38 cm frem.
Hestebremser kan nå en top fart på 145 km/t, når hanner skal indfange hunner til parring. Hannerne, der blot vejer 12 milligram, overmander hunnerne i luften, og parringen foregår imens de begge styrter imod jorden.
Hanmyg suger ikke blod, da deres snabel ikke er bygget til at stikke hul i hud og blodåre. Blod er meget næringsrigt, da det indeholder både proteiner og fedt, hvilket hunmyg har brug for til produktionen af de mange æg. Hanmyg er derimod planteæderer der lever af frugtsaft og nektar.
Albueskællen, som er en snegl der lever af alger, formår at suge sig så godt fast til overflader med sin sugefod, at den bliver urokkelig. Det siges at der skal over 50kg til at kunne rokke en ca. 5-6cm albueskælle. Den laver faktisk en fordybning i en klippe, som den altid vender tilbage til, og netop på grund af fordybningen, kan den gøre sit sug stærkere og stærke.
Der findes omkring 100 arter af vinkekrabber, der lever i tunneller i dyndet fundet ved lavvande. Hannerne ved denne art er udstyret med en klo der er flere gange større end den anden, hvorimod hunnerne er normale i deres kropsbygning. Forskere mener at han-krabberne bruger kloen til at tiltrække hunner, så vel som til at skræmme andre hanner væk.
Søstjerner kan krænge deres mavesæk ud af munden, og derved fordøje en musling. Den kan hæfte sig fast til muslingen med sine suge-fødder, og så trækker den i skallen indtil muslingen giver op og åbnes. Derefter gør maveenzymerne resten af arbejdet, ved at fordøje muslingen inde i skallen, så snart der er den mindste åbning.
Det estimereds at der lever ca. 60.000 slikkrebs pr. kvadratmeter på vadehavs havbunden.
Havgrisen, som er en dybhavs søpølse art, lever af organisk materiale på havbunden, som de kun udvinder og fordøjer organiske partikler af (for eksempel døde vandplanter, skæl, afføring, plankton osv.). De har evolutionært udviklet små ben, så den kan gå rundt på havbunden, i modsætning til andre søpølser, der findes højere i vandsøjlen.
Hvilken edderkop er umiddelbart den største i verden? Giant huntsman (heteropoda maxima) kan få et benspænd på op til 30 cm. Goliatedderkoppen (Theraphosa blondi) kan få et benspænd på op imod 28cm. Brazilian giant tawny red-tarantel (Grammostola mollicoma) kan få et benspænd på op til 26cm. Brazilian salmon pink-fugleedderkop når et benspænd på op imod 25cm og Purple bloomfugleedderkop kan nå et benspænd på op imod 22cm.
Sommerfugle gennemgår fire, meget markant forskellige faser (metamorfose): æg, larve, puppe og så sommerfugl. En af fordelene ved det er blandt andet også, at de ikke skal slås om føden, da de spiser forskellige ting, i de forskellige stadier. Når larven forpupper sig, producerer den enzymer, der nedbryder dens krop, der gør den til en suppe bestående af næringsstoffer og celler, selvom nogle organsystemer også bevares (for eksempel respirations og tarmsystemet). Det er en gruppe imaginalskiver, som er små aktive celleklumper, der i denne fase opbygger kropsdele som fx ben, munddele, øjne osv.
|
Vil du gerne have noget naturbevarelses information ind over din formidling, uden at det bliver alt for tungt, så kan denne sektion måske give dig lidt inspiration.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Randers Regnskov har opkøbt regnskov i Bigay, Ecuador og hjælper derved dyr som jaguaren, tapiren, kæmpebæltedyret og mange andre, med at bevare deres leveområde.
FN definerer skov som “landområder, der er større end 0,5 ha og bevokset med træer, som kan nå en højde på mindst 5 meter på lokaliteten, hvor trækroner dækker mindst 10 % af arealet, samt hvor hovedanvendelsen af arealet ikke er landbrug”.
For at sammenligne, så i 2014 var ca. 14% af hele det danske areal dækket af skov. MEN, halvdelene af disse skove var plantager (nåletræer), som hovedsageligt har til formål at agerer som produktion og ikke har noget med naturbevarelse eller habitat for dyrelivet at gøre. Randers Regnskov og deres projekt på Vorup Eng, støtter lokal naturgenopretning så vel som bevarelse, med at genskabe engområdet og formidle om danske husdyrracer, der førhen græssede på engene.
|
EAZA (European Association of Zoos and Aquaria) har involveret EAZA Zoos i naturbevarelseskampagner over årene.
Et udpluk kan ses nedenfor: 2000/2001 – Bushmeat Campaign 2001/2002 – Rainforest Campaign 2002-2004 – Tiger Campaign 2005/2006 – Rhino Campaign 2006/2007 – Madagascar Campaign 2007/2008 – Amphibian Campaign osv. I 2014 udgav DCE statistik der viste at 90 procent af Danmarks truede og sårbare naturområder var i moderat/stærk ugunstig tilstand, og 39 procent af de truede arter var i ugunstig tilstand, og for 31 procent af de andre arter var tilstanden ukendt.
|
Bliv måske lidt klogere på bæredygtighed og hvad det egentlig betyder - måske du også kan bruge noget af informationen i din formidling.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Helt kort betyder bæredygtighed, at man udnytter en ressource på en sådan måde, at den ikke vil være mindre tilgængelig for fremtidige generationer – og de derved ikke er nødsaget til at opdage nye ressourcer. Hvis et forbrug ikke er bæredygtigt, udtømmes den udnyttede ressource med tiden, og det vil være nødvendigt at skaffe ressourcen andetsteds fra indtil ressourcen eventuelt er regenereret.
Earth Overshoot Day er den dag på året, hvor menneskeheden har brugt en mængde ressourcer, som svarer til, hvad Jorden kan nå at producere på et år. I 2012 faldt dagen allerede den 22. august – som også er det tidligste tidspunkt på året nogensinde. I Danmark har hver borger i gennemsnit et økologisk fodaftryk, der svarer til 8,26 globale hektar.
|
I EU er der et ressourceforbrug på 16,5 ton per person. Det er 4 gange mere end hvad en gennemsnitlig afrikaner bruger og 3 gange mere end hvad en asiat bruger. Men omvendt er dette kun halvt så meget som hvad den gennemsnitlige amerikaner og australier bruger.
Økosystemydelser er defineret som det udbytte, et samfund har af et velfungerende økosystem. Det inkluderer de ressourcer, man får fra naturen, som f.eks. træ, fisk og rent drikkevand. Det inkluderer også naturens evne til at regulere menneske- og ressourceskadelige processer, som f.eks. når planters rodnet modvirker jordskred og oversvømmelser, og reguleringen af andre processer, såsom f.eks. bier der bestøver afgrøder og de naturlige processer, der skaber muld, som er en forudsætning for landbrug. Endelig inkluderer det økosystemernes evne til at optage CO2 fra atmosfæren samt de æstetiske og rekreative værdier, der er ved naturen. Alle disse ydelser har en grænse for, hvor meget og hvordan de kan udnyttes. Det nuværende niveau af ressourcemæssig aktivitet forringer generelt økosystemernes evne til at yde til samfundet.
|
Dyrevelfærd kan være mange ting, afhængigt af hvem du spørger, men her kan du måske finde informationer, der kan hjælpe dig til at fortælle dine gæster om dyrevelfærd.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
|
Så hvad er dyrevelfærd? Loven siger blandt andet, at dyr ikke må mishandles eller leve under uhygiejniske forhold. Der er for eksempel en lang række krav til, hvor meget plads en gris og en kylling skal have, og hvor lang tid dyrene må transporteres for at komme til et slagteri.
Hvert femte æg, som tages ud af et dansk køleskab, er lagt af en økologisk høne, som kan hakke efter føde i jorden og ikke er begrænset af et bur. Danske forbrugere har verdensrekord i forbrug af økologiske æg, men dødeligheden hos økologisk høns er dobbelt så høj som hos høns, der går i bur. Det skyldes at adgangen til udearealer også giver en større potentiel risiko for infektioner, og økologer kan ikke behandle lidelserne på samme vis, som konventionelle landmænd.
Det Dyreetiske Råd er et rådgivende organ, der blev dannet i 1992 i henhold til Dyreværnsloven af 6. juni 1991. Rådet erstattede Det Etiske Råd vedrørende Husdyr, der var etableret i 1986, og hvis arbejdsområde ønskedes udvidet til at omfatte etiske spørgsmål om andet end husdyr.
|
Grundet Ruth Harrisons bog Animal Machines, der udkom i 1964, bestilte den britiske regering en velfærds undersøgelse hos Roger Brambell, og derved blev Farm Animal Welfare Council oprettet i 1979 (det hed dog først Anial Welfare Advisory Committee, og blev originalt etableret i 1967). Komiteen besluttede at det var vigtigt for dyr i fangeskab at kunne vende sig, rejse sig, soignerer sig, lægge sig ned og selvfølgelig kunne strække deres ben. Det første så siden hen til de velkendte Fem Friheder indenfor adfærd, som også har vundet indpas i Danmark.
De fem friheder
Den danske eksport af økologiske produkter er i 2015 målt til at være seksdoblet på blot elleve år.
|
