VANDKVALITET
Vandkvaliteten er noget af det vigtigste når det gælder hold af fisk og vandlevende invertebrater. Disse dyr bliver påvirket af mange faktorer, elementer, processer og kemiskeforbindelser. Alt dette høre ind under begrebet vandkvalitet. I liste herunder kan du se de vigtigste værdier for hold af ferskvands- og saltvandsakvarier. De er ikke nødvendigvis lige relevante for alle arter og typer af akvarier. Undersøg derfor altid hvilke specifikke værdier der er vigtige for den enkelt art eller type af akvarie. Læs mere om den enkelte værdi og dens betydning for fisk og invertebrater i de efterfølgende afsnit.
Vandværdier |
Ferskvandsakvarier |
Saltvandsakvarier |
pH-værdi |
X |
X |
Temperatur |
X |
X |
Ammonium (NH4+) |
X |
X |
Nitrit (NO2-) |
X |
X |
Nitrat (NO3-) |
X |
X |
Fosfat (PO4) |
X |
X |
Totalhårdhed (GH) |
X |
X |
Karbonat hårdhed (KH) |
- |
X |
Salinitet |
- |
X |
Calcium (Ca) |
- |
X |
Magnesium (Mg) |
- |
X |
pH-værdi
Vandets surhedsgrad også kendt som pH-værdien. Fisk og invertebrater har tilpasset sig livet i vand mange forskellige steder i verden. Det vil sige at pH-værdien er forskellig alt afhængig af miljøet. Dermed er dyrenes krav til pH-værdien forskellige. Herunder finder du en skala som betegner vandets pH-værdi. Er værdien lav er vandet surt, er den høj er vandet alkalisk, også kaldet basisk.
Meget surt = pH under 5
Surt = pH 5,0 – 5,9
Let surt = pH 6,0 – 6,9
Neutralt = pH 7,0
Let alkalisk = pH 7,1 – 8,0
Alkalisk = pH over 8,0
Mange fisk kan tåle et vis spænd i pH-værdien. F.eks. kan en rød neonfisk, Paracheirodon axelrodi, tåle at leve i meget surt vand pH 2.9 men også alkalisk vand pH 8.8. Her er det vigtigt at understrege at rød neonfisk kan tåle at leve indenfor det store spænd. Dermed ikke sagt at de trivers langvarigt på alle trin af pH-skalaen. Ønsker man at yngle med rød neon skal pH-værdien være omkring pH 4.5 til pH 5.5, medtaget højde for en masse andre vandværdier. Det er vigtigt at pH-værdien er stabil og ikke laver hurtige udsving. Meget få fisk bryder sig om pludselige udsving i pH-værdien.
Der findes forskellige redskaber til at aflæse pH-værdien. Her i bland kan nævnes pH-meter, pH-test strips og pH dryptest. Der er stor forskel i kvaliteten og nøjagtigheden af aflæsninger på de forskellige målemetoder og forskellige firmaers produkter. Det er vigtigt at medregne og tage højde for når man passer et vandmiljø med fisk og invertebrater.
Meget surt = pH under 5
Surt = pH 5,0 – 5,9
Let surt = pH 6,0 – 6,9
Neutralt = pH 7,0
Let alkalisk = pH 7,1 – 8,0
Alkalisk = pH over 8,0
Mange fisk kan tåle et vis spænd i pH-værdien. F.eks. kan en rød neonfisk, Paracheirodon axelrodi, tåle at leve i meget surt vand pH 2.9 men også alkalisk vand pH 8.8. Her er det vigtigt at understrege at rød neonfisk kan tåle at leve indenfor det store spænd. Dermed ikke sagt at de trivers langvarigt på alle trin af pH-skalaen. Ønsker man at yngle med rød neon skal pH-værdien være omkring pH 4.5 til pH 5.5, medtaget højde for en masse andre vandværdier. Det er vigtigt at pH-værdien er stabil og ikke laver hurtige udsving. Meget få fisk bryder sig om pludselige udsving i pH-værdien.
Der findes forskellige redskaber til at aflæse pH-værdien. Her i bland kan nævnes pH-meter, pH-test strips og pH dryptest. Der er stor forskel i kvaliteten og nøjagtigheden af aflæsninger på de forskellige målemetoder og forskellige firmaers produkter. Det er vigtigt at medregne og tage højde for når man passer et vandmiljø med fisk og invertebrater.
Temperatur
Fisk og invertebrater er vekselvarme, hvilket betyder at dyrene ikke selv danner kropsvarme. Vekselvarme dyr er afhængige af deres omgivelsers temperatur for at overleve. Da de ikke selv kan regulere deres krops temperatur er den tilsvarende omgivelsernes. Dyrets temperaturkrav er dermed med til at styre dyrets udbredelse i naturen. Torsk, Gadus morhua, trives i et temperaturspænd fra 2⁰C til 16⁰C. Temperaturen er altså medvirkende til at begrænse hvor stor en udbredelse torsken har i havet.
Temperaturen skal derfor i et akvarium være tilsvarende dyrets krav.
Mange arter bliver i naturen udsat for temperatursvingninger hen over et år. Det kan dermed også være en faktor i dyrenes trivsel at udsætte dem for sæson svingninger i temperatur.
Til at måle temperaturen i et akvarium findes der forskellige måleredskaber som kan aflæse temperatur. Her er nogle forskellige termometer typer kviksølv-, infrarød- og digital termometer.
Der findes desuden forskelligt udstyr til at vedligeholde en ønsket temperatur, både varme og kulde. Her i blandt kan nævnes titanium-, keramisk-, glaskolbe varmelegeme. I større akvarier bruger man også varme/kulde veksler til at vedligholde ønskede temperatur.
Varmestyrings udstyr findes der også en masse af. For noget udstyr som varmelegemer er det som oftest indbygget. Arbejder man med store vandsystemer findes det ofte i form af en controller som arbejder sammen med varme/køle systemerne via en computer.
Temperaturen skal derfor i et akvarium være tilsvarende dyrets krav.
Mange arter bliver i naturen udsat for temperatursvingninger hen over et år. Det kan dermed også være en faktor i dyrenes trivsel at udsætte dem for sæson svingninger i temperatur.
Til at måle temperaturen i et akvarium findes der forskellige måleredskaber som kan aflæse temperatur. Her er nogle forskellige termometer typer kviksølv-, infrarød- og digital termometer.
Der findes desuden forskelligt udstyr til at vedligeholde en ønsket temperatur, både varme og kulde. Her i blandt kan nævnes titanium-, keramisk-, glaskolbe varmelegeme. I større akvarier bruger man også varme/kulde veksler til at vedligholde ønskede temperatur.
Varmestyrings udstyr findes der også en masse af. For noget udstyr som varmelegemer er det som oftest indbygget. Arbejder man med store vandsystemer findes det ofte i form af en controller som arbejder sammen med varme/køle systemerne via en computer.
Kvælstofkredsløbet
Klik her for at redigere.Kvælstofkredsløbet er en af de vigtigste processer, hvad angår fisk og vandlevende invertebraters trivsel. Både i ferskvand, brakvand og saltvand. Processen omdanner giftige affaldsstoffer fra dyrene til mindre giftige affaldsstoffer, ved hjælp af bakterier. Det er meget vigtigt da langt de fleste akvarier er lukkede systemer hvor den sammen mængde vand recirkuleres igen og igen. Derfor kan disse affaldsstoffer hobe sig op, vis ikke man hjælper kvælstofkredsløbet på vej. Læse mere herunder.
Ammonium har den kemiske betegnelse NH4+. Det er et stof som er meget skadelig for fisk og invertebrater. Det er derfor et problem at selv samme dyr udskiller dette stof, via respiration og urin. Ammonium irritere fiskens væv hvilket kan få store konsekvenser. Stoffet genere for eksempel fiskens gællevæv. Gællevævet reagere ved at fortykne og klumpe ved forhøjet ammonium. En tilstand kendt som gælle hyperplasia. Hvilket gør gællernes overflade mindre. Derfor kan der heller ikke længere foregå en effektiv optagelse af ilt (O2), eller en udskillelse af kuldioxid (CO2) eller ammonium (NH4+).
Fordi gællerne nu ikke udveksler stoffer optimalt stiger koncentrationen af ammonium i blodet. Ammonium binder sig til de røde blodlegemer og spærre altså nu yderligere for optagelsen og transporten af ilt rundt i fiskens krop. Det er en ond spiral og kan hurtigt ende fatalt. Det er derfor utrolig vigtigt at holde ammonium i skak. Ammonium skal helst ikke forekomme i målbare mængder. Heldigvis findes der en løsning.
Ammonium er en af de kemiskeforbindelser som indgår i den naturlige proces, kvælstofkredsløbet.
Det vil sige at ammonium bliver omdannet af gavnlige bakterier i akvariets filteranlæg til nitrit. Her efter bliver nitritten omdannet til nitrat, igen af gavnlige bakterier i filteranlægget.
Nitrit har den kemiske betegnelse NO2-. En gavnlig bakterie gruppe kaldet Nitrosomas bakterier omdanner ammonium til nitrit. Hvilket er vigtigt fordi nitrit er mindre skadeligt for fiskene end ammonium. Det er dog stadigt giftigt og en videre behandling af nitrit til nitrat må derfor forgå. Nitrit bør ikke forfindes i målbare koncentrationer i et velfungerende akvarie.
Nitrat har den kemiske forbindelse NO3-. Nitrobacter bakterier er en anden gruppe af gavnlige bakterier. De omdanner nitrit til nitrat. Nitrat er omkring 100 gange så lidt giftigt som ammonium i starten af kredsløbet. Hvilket gør at det kan accepteres af dyrene i akvariet i meget større koncentrationer. Det betyder dog ikke at dyrene i akvariet acceptere uanede mængder af nitrat. Nitraten skal derfor også fjernes fra vandet. Nitrat er en af de stoffer som planter har behov for i deres vækst. Findes der planter i akvariet kan de derfor være gavnlige for dyrene. Fordi de optager og binderder nitrat fra vandet. Det er dog ikke alle akvarier man kan eller vil holde planter i. Måske er mængden af nitrat også så høj, grundet antallet af dyr i anlægget, at planterne ikke kan forbruge alt nitraten. Derfor er der en anden løsning, vandskift. Når man skifter vand i et akvarie, så fjerner man en givet mængde vand som indeholder affaldsstoffer, her i blandt nitrat. For så at erstatte det med friskt vand uden nitrat. På den måde kan man holde nitraten i skak, og holde et sund miljø for sine fisk og invertebrater.
Herunder kan du i skemaet se de anbefalede grænseværdier for ammonium (NH4+), nitrit (NO2-) og nitrat (NO3-). Husk at ikke alle dyr vil kunne acceptere hele spændet indenfor disse grænse værdier. Det er derfor vigtigt at man sætter sig ind i arten/arternes behov.
Ammonium har den kemiske betegnelse NH4+. Det er et stof som er meget skadelig for fisk og invertebrater. Det er derfor et problem at selv samme dyr udskiller dette stof, via respiration og urin. Ammonium irritere fiskens væv hvilket kan få store konsekvenser. Stoffet genere for eksempel fiskens gællevæv. Gællevævet reagere ved at fortykne og klumpe ved forhøjet ammonium. En tilstand kendt som gælle hyperplasia. Hvilket gør gællernes overflade mindre. Derfor kan der heller ikke længere foregå en effektiv optagelse af ilt (O2), eller en udskillelse af kuldioxid (CO2) eller ammonium (NH4+).
Fordi gællerne nu ikke udveksler stoffer optimalt stiger koncentrationen af ammonium i blodet. Ammonium binder sig til de røde blodlegemer og spærre altså nu yderligere for optagelsen og transporten af ilt rundt i fiskens krop. Det er en ond spiral og kan hurtigt ende fatalt. Det er derfor utrolig vigtigt at holde ammonium i skak. Ammonium skal helst ikke forekomme i målbare mængder. Heldigvis findes der en løsning.
Ammonium er en af de kemiskeforbindelser som indgår i den naturlige proces, kvælstofkredsløbet.
Det vil sige at ammonium bliver omdannet af gavnlige bakterier i akvariets filteranlæg til nitrit. Her efter bliver nitritten omdannet til nitrat, igen af gavnlige bakterier i filteranlægget.
Nitrit har den kemiske betegnelse NO2-. En gavnlig bakterie gruppe kaldet Nitrosomas bakterier omdanner ammonium til nitrit. Hvilket er vigtigt fordi nitrit er mindre skadeligt for fiskene end ammonium. Det er dog stadigt giftigt og en videre behandling af nitrit til nitrat må derfor forgå. Nitrit bør ikke forfindes i målbare koncentrationer i et velfungerende akvarie.
Nitrat har den kemiske forbindelse NO3-. Nitrobacter bakterier er en anden gruppe af gavnlige bakterier. De omdanner nitrit til nitrat. Nitrat er omkring 100 gange så lidt giftigt som ammonium i starten af kredsløbet. Hvilket gør at det kan accepteres af dyrene i akvariet i meget større koncentrationer. Det betyder dog ikke at dyrene i akvariet acceptere uanede mængder af nitrat. Nitraten skal derfor også fjernes fra vandet. Nitrat er en af de stoffer som planter har behov for i deres vækst. Findes der planter i akvariet kan de derfor være gavnlige for dyrene. Fordi de optager og binderder nitrat fra vandet. Det er dog ikke alle akvarier man kan eller vil holde planter i. Måske er mængden af nitrat også så høj, grundet antallet af dyr i anlægget, at planterne ikke kan forbruge alt nitraten. Derfor er der en anden løsning, vandskift. Når man skifter vand i et akvarie, så fjerner man en givet mængde vand som indeholder affaldsstoffer, her i blandt nitrat. For så at erstatte det med friskt vand uden nitrat. På den måde kan man holde nitraten i skak, og holde et sund miljø for sine fisk og invertebrater.
Herunder kan du i skemaet se de anbefalede grænseværdier for ammonium (NH4+), nitrit (NO2-) og nitrat (NO3-). Husk at ikke alle dyr vil kunne acceptere hele spændet indenfor disse grænse værdier. Det er derfor vigtigt at man sætter sig ind i arten/arternes behov.
Vandtype |
Ammonium (NH4+) |
Nitrit (NO2-) |
Nitrat (NO3-) |
Ferskvand |
˂0,25 mg/l |
0-0,2 mg/l |
0-50 mg/l |
Saltvand |
0-0,25 mg/l |
0-0,2 mg/l |
0-20 mg/l |
Fosfat
Fosfat har den kemiske betegnelse PO4. Det forekommer i alt levende som en vigtig byggesten i cellerne. Det forekommer i både organiske og ikke organiske forbindelser. Men i et akvarium er der ofte en tendens til forhøjede niveauer, hvilket ikke er hensigtsmæssig af flere årsager. Fisk tager ikke direkte skade af et forhøjet fosfatniveau. Det gør nogle invertebrater derimod. Stenkorallers vækst bliver hæmmet, og kan i nogle tilfælde stoppe helt, af for høje niveauer af fosfat. Uønsket algevækst kan også forkomme.
Vandets hårdhed
Vandets hårdhed er et udtryk for mængden af salte i vandet, især calcium- og magnesiumsalte. Jo flere salte, der findes, desto hårdere er vandet altså. Emnet kan være forvirrende, så her på siden holder vi det på et let forståeligt niveau da det kræve en hvis kemisk indsigt at forstå til bunds. Der finders flere typer af hårdhed som er måleenhed for forskellige kemiske forbindelser. Her beskrives totalhårdhed (GH) som er den mest relevante hårdhed i forhold til dyrenes trivsel i fangeskab.
Totalhårdhed måles kemisk i tyske hårdhedsgrader, deutsche Härtegrade, forkortet ⁰dH. Eller mere korrekt tyske total-hårdhedsgrader, deutsche gesamt Härtegrade, forkortet ⁰dGH. Det er præcis det samme der menes og måles, der forekommer bare to forkortelser alt afhængig af hvor man læser om emnet.
I USA måles totalhårdhed i parts per milliom (ppm). 1⁰dGH svare til 17,86 ppm. Dermed kan man nu også forholde sig til amerikanske sider.
Hvis der er tale om ferskvand kan man også bruge vandets elektriske ledningsevne som indikator for vandets hårdhed. Der findes ledningsevnemålere til at klare jobbet, de måler i microS/cm.
Her under finders en betegnelse for hvad vandet betegnes som, alt afhængig af måletype.
Totalhårdhed måles kemisk i tyske hårdhedsgrader, deutsche Härtegrade, forkortet ⁰dH. Eller mere korrekt tyske total-hårdhedsgrader, deutsche gesamt Härtegrade, forkortet ⁰dGH. Det er præcis det samme der menes og måles, der forekommer bare to forkortelser alt afhængig af hvor man læser om emnet.
I USA måles totalhårdhed i parts per milliom (ppm). 1⁰dGH svare til 17,86 ppm. Dermed kan man nu også forholde sig til amerikanske sider.
Hvis der er tale om ferskvand kan man også bruge vandets elektriske ledningsevne som indikator for vandets hårdhed. Der findes ledningsevnemålere til at klare jobbet, de måler i microS/cm.
Her under finders en betegnelse for hvad vandet betegnes som, alt afhængig af måletype.
Betegnelse |
⁰dGH / ⁰dH |
ppm |
microS/cm |
Meget blødt |
0-4 |
0-70 |
0-50 |
Blødt |
4-8 |
70-140 |
50-250 |
Middelhårdt |
8-12 |
140-210 |
250-500 |
Hårdt |
12-30 |
210-530 |
500-1500 |
Meget hårdt |
>30 |
>530 |
>1500 |
Total hårdhed kan være en vigtig faktor i trivsel hos fisk og invertebrater. I store områder af Amazonas ferskvandsområder i Sydamerika er vandet blødt eller meget blødt. En stor del arter fra dette område ville have klare fordele i at leve i blød til meget blødt vand. Da de gennem et langt evolutions forløb har tilpasset sig livet i vand med en specifik hårdhed. Vender vi blikket mod Lake Malawi i Afrika er ferskvandet her hårdt. Det er derfor vigtigt at tage højde fra art til art om total hårdhed er en faktor for trivsel og eventuel ynglesucces.
Karbonathårdhed
Kommer snart...
Salinitet
Helt basalt kan alle vandmiljøer kategoriseers som værende ferskvand, brakvand eller saltvand. Saliniteten, også kaldet saltholdigheden, er et udtryk for mængden af salt opløst i vandet. Alt afhængig at hvilket biotop dyret kommer fra vil det være udsat for en af disse vand typer. Nogle arter som for eksempel skyttefisk, Toxotes jaculatrix, kan leve i alle tre vandtyper. Hvor andre dyr har specifikke krav til vandets salinitet. Herunder kan du se definitionen på om vand er fersk, brak eller salt.
Ferskvand finder vi blandt andet i bække, vandløb, åløb, floder, søer og i vores grundvand. Det indeholder ikke ret meget salt. Ferskvand er vand der har under 0,5 promille salt i.
Brakvand er vand som er en blanding af saltvand og ferskvand. Brakvand optræder især i kystområder, hvor udstrømmede ferskvand opblandes i havvandet. Brakvand kan have en salinitet, altså saltholdighed, på mellem 0,5 promille og 35 promille. Typisk vil saliniteten være ustabil i områder med brakvand, og kan hurtig svinge fra den ene ende af skalaen til den anden. Det kommer dog an på hvor i verden.
Saltvand er det vand vi finder i vores have og store oceaner. Her er saliniteten høj og stabil, 20 til 35 promille går for at være saltvand. Så længe saliniteten er stabil og ikke ændre sig.
Promille betyder ''per tusind'' eller tusindedele. Tegnet for promille er ‰ og skrives efter tallet fx 25‰. Man kan også angive promille ved blot at skrive promille efter tallet.
For at tage et eksempel. Vis man har 100 liter ferskvand og ønsker at gøre det til saltvand men en promille på 35‰. Så skal man tilsætte 35 gram salt pr 1 liter vand. Regnestykket ser således ud:
100 liter vand x 0.035 kg salt = 3,5 kg salt.
Altså skal man tilsætte 3,5 kg salt til 100 liter vand for at lave den ønskede salinitet i dette tilfælde.
Saliniteten kan måles i vand ved hjælp af et refraktormeter.
Ferskvand finder vi blandt andet i bække, vandløb, åløb, floder, søer og i vores grundvand. Det indeholder ikke ret meget salt. Ferskvand er vand der har under 0,5 promille salt i.
Brakvand er vand som er en blanding af saltvand og ferskvand. Brakvand optræder især i kystområder, hvor udstrømmede ferskvand opblandes i havvandet. Brakvand kan have en salinitet, altså saltholdighed, på mellem 0,5 promille og 35 promille. Typisk vil saliniteten være ustabil i områder med brakvand, og kan hurtig svinge fra den ene ende af skalaen til den anden. Det kommer dog an på hvor i verden.
Saltvand er det vand vi finder i vores have og store oceaner. Her er saliniteten høj og stabil, 20 til 35 promille går for at være saltvand. Så længe saliniteten er stabil og ikke ændre sig.
Promille betyder ''per tusind'' eller tusindedele. Tegnet for promille er ‰ og skrives efter tallet fx 25‰. Man kan også angive promille ved blot at skrive promille efter tallet.
For at tage et eksempel. Vis man har 100 liter ferskvand og ønsker at gøre det til saltvand men en promille på 35‰. Så skal man tilsætte 35 gram salt pr 1 liter vand. Regnestykket ser således ud:
100 liter vand x 0.035 kg salt = 3,5 kg salt.
Altså skal man tilsætte 3,5 kg salt til 100 liter vand for at lave den ønskede salinitet i dette tilfælde.
Saliniteten kan måles i vand ved hjælp af et refraktormeter.
Calcium
Kommer snart...
Magnesium
Kommer snart...
