DYREPASSER- OG LÆRLINGEFEST
Datoen for Dyrepasser- og Lærlingefest 2025 er endnu ikke offentliggjort.
Danmarks største fest for dyrepassere og lærlinge afholdes hvert år den sidste lørdag i februar, startet oprindeligt som en gammel-elev fest for tidligere elever på Hansenberg Organia. Denne del er uændret, men efter at dyrepassere fra Vilvorde blev budt velkommen, har festen også udviklet sig til landets største branchefest for dyrepassere. Dyrepassere, samt dyrepasserlærlinge på hovedforløbsdelen af uddannelsen, er alle velkomne, uanset hvor de er uddannet fra.
Musik og højt humørGense dine tidligere klassekammerater, gode venner fra hele landet og mød nye mennesker i branchen. Dyrepasserfesten er en fantastisk mulighed for både sjov og seriøs samtale på tværs af branchen. Anlægget spiller indtil husets DJ dejser om og festen fortsætter indtil sidste mand går i seng.
|
God mad med gamle og nye vennerNyd en middag i selskab med dine gamle klassekammerater og nuværende kollegaer. Traditionen tro bliver der serveret en stor buffet med alt hvad du kan spise. Prisen for denne, samt festen, er 180 kr. Efter maden starter festen, hvor dem, der ikke vil have mad med, kan ankomme, og den står på dans og drikkevarer hele natten. Der serveres både øl, cider og sodavand og ud på de sene timer kan kræfterne holdes oppe med chokolade eller parisertoasts.
|