OBSERVATIONSMETODER
At man har metoder til at observere dyr, gør at man kategorisk kan beskrive dyrets adfærd og analysere på det. Laver man kvantitativ registreringer, ser man på antal af dyr, floksammensætning, alder, køn og lignende. Laver man kvalitativ registrering, ser man på dyrenes adfærd og adfærdsmønstre, både når dyret er alene, og når det er socialt.
Man bruger primært observationerne til at få øget viden om dyrenes adfærd. Den generelle viden om dyrs adfærd, kan aldrig blive fuldkommen, da der altid vil være adfærdselementer, som enten er totalt eller kommer i nye situationer. Viden om adfærden benyttes bl.a. til at bestemme flokstørrelse og floksammensætning både på antal, køn og alder til hold af dyr i fangenskab.
Man kan også bl.a. aflure målrettet adfærd og dermed også finde dyrets motivation, sådan at man kende dyrene og deres "ønsker" og "grænser" bedre. F.eks. ser man nogle gange, at dyr, der udviser aggressiv adfærd, er pressede enten i anlægget eller i flokken.
Man kan ud fra observationer lære om normal og unormal adfærd; og man kan ud fra analysen af sine data skelne om dyret er stereotyp i sin adfærd eller om den blot afviger i sin normale adfærd, som dermed kommer til udtryk i enten unormal sekvens eller unormal mængde.
Man kan få indblik i dyrenes adfærdsmæssige problemer, som kan opstå ved dyr i fangenskab. Ved at kende så meget som muligt til dyrets normale adfærd, kan man lave bedre anlæg og anlægsindretning til dyret/flokken, komme med flere forslag til både adfærdsberigelse som miljøberigelse; sådan at dyret er beskæftiget uden at være overstimuleret. Efter anlægsændringer kan man igen observere effekten af ændringerne. Dertil kommer et mere kvalificeret forslag til dyrets/flokkens pladsbehov, så dyrene ikke bliver stresset blot ved at være i anlægget.
At observere adfærd på et eller flere dyr er en længere proces. Der er mange ting, man skal tage stilling til både før, under og efter observationerne, hvis resultaterne skal være brugbare efterfølgende. Ofte deler man adfærdsobservationer i kategorier som fødesøgning, kampe, kurtisering, parring osv.
Man bruger primært observationerne til at få øget viden om dyrenes adfærd. Den generelle viden om dyrs adfærd, kan aldrig blive fuldkommen, da der altid vil være adfærdselementer, som enten er totalt eller kommer i nye situationer. Viden om adfærden benyttes bl.a. til at bestemme flokstørrelse og floksammensætning både på antal, køn og alder til hold af dyr i fangenskab.
Man kan også bl.a. aflure målrettet adfærd og dermed også finde dyrets motivation, sådan at man kende dyrene og deres "ønsker" og "grænser" bedre. F.eks. ser man nogle gange, at dyr, der udviser aggressiv adfærd, er pressede enten i anlægget eller i flokken.
Man kan ud fra observationer lære om normal og unormal adfærd; og man kan ud fra analysen af sine data skelne om dyret er stereotyp i sin adfærd eller om den blot afviger i sin normale adfærd, som dermed kommer til udtryk i enten unormal sekvens eller unormal mængde.
Man kan få indblik i dyrenes adfærdsmæssige problemer, som kan opstå ved dyr i fangenskab. Ved at kende så meget som muligt til dyrets normale adfærd, kan man lave bedre anlæg og anlægsindretning til dyret/flokken, komme med flere forslag til både adfærdsberigelse som miljøberigelse; sådan at dyret er beskæftiget uden at være overstimuleret. Efter anlægsændringer kan man igen observere effekten af ændringerne. Dertil kommer et mere kvalificeret forslag til dyrets/flokkens pladsbehov, så dyrene ikke bliver stresset blot ved at være i anlægget.
At observere adfærd på et eller flere dyr er en længere proces. Der er mange ting, man skal tage stilling til både før, under og efter observationerne, hvis resultaterne skal være brugbare efterfølgende. Ofte deler man adfærdsobservationer i kategorier som fødesøgning, kampe, kurtisering, parring osv.
Før observationer

• Hvilken dyreart og hvilket emne? Disser overvejelser er væsentlige og hænge nøje sammen. Det er f.eks. tosset at belyse socialadfærd ud fra et dyr, der lever alene.
• Hvad siger faglitteraturen? Der findes meget (også meget dårligt) på internettet og i bøger, hvor man kan skaffe sig en masse viden på forhånd om den dyreart, man vil observere.
• Lav et etogram. Du skal lave et skema/katalog, som indeholder dyrets adfærdsrepertoire. Du medtager de adfærdselementer, du ønsker at observere. Husk, adfærden skal være let genkendelig fra anden adfærd. Du skal notere om adfærden er en tilstand – altså en længerevarende konstant adfærd f.eks. at sove; denne måles oftest i tid – eller om det er en hændelse – altså en kortvarig adfærd f.eks. et strint, denne måles oftest i antal.
• Hvilket dyr skal man observere? Hvis dyret går i flok, er det vigtigt, at man kan kende det fra de andre dyr i flokken. Derudover er det også vigtigt, at man vælger et dyr, der udfører adfærden, hvis det er en specifik adfærd, man ønsker at se på; f.eks. kan man selvfølgelig ikke se på moderinstinkter eller diegivning hos hanner, eller socialadfærd på solitære dyr. Man skal også overveje, hvor mange dyr, man kan overskue at registrere adfærd på. For begyndere er et dyr rigeligt.
Jo mindre enheder adfærdselementerne er opdelt i og jo mere objektivt og entydigt de defineres, jo mere præcist beskrives adfærden.
Eksempel på etogram over hamsteres aktivitet (forkortet, der bør være flere elementer i).
• Hvad siger faglitteraturen? Der findes meget (også meget dårligt) på internettet og i bøger, hvor man kan skaffe sig en masse viden på forhånd om den dyreart, man vil observere.
• Lav et etogram. Du skal lave et skema/katalog, som indeholder dyrets adfærdsrepertoire. Du medtager de adfærdselementer, du ønsker at observere. Husk, adfærden skal være let genkendelig fra anden adfærd. Du skal notere om adfærden er en tilstand – altså en længerevarende konstant adfærd f.eks. at sove; denne måles oftest i tid – eller om det er en hændelse – altså en kortvarig adfærd f.eks. et strint, denne måles oftest i antal.
• Hvilket dyr skal man observere? Hvis dyret går i flok, er det vigtigt, at man kan kende det fra de andre dyr i flokken. Derudover er det også vigtigt, at man vælger et dyr, der udfører adfærden, hvis det er en specifik adfærd, man ønsker at se på; f.eks. kan man selvfølgelig ikke se på moderinstinkter eller diegivning hos hanner, eller socialadfærd på solitære dyr. Man skal også overveje, hvor mange dyr, man kan overskue at registrere adfærd på. For begyndere er et dyr rigeligt.
Jo mindre enheder adfærdselementerne er opdelt i og jo mere objektivt og entydigt de defineres, jo mere præcist beskrives adfærden.
Eksempel på etogram over hamsteres aktivitet (forkortet, der bør være flere elementer i).
Vælg observationsmetode

Der findes flere forskellige observationsmetoder afhængigt af, hvad man ønsker at belyse:
• Ad-libitum observation, som nævnt ovenfor: Man observerer alt, hvad der sker hos det eller de dyr, man observerer. Der er ingen faste regler for disse studier. De er dog svære at kvalificere og analysere, eller lave statistik på, men de er nyttige til registrering af sjældne hændelser eller ved observation af ukendte dyr.
• Fokal observation: Man observerer kun et enkelt individ af gangen – fokaldyret. Man koncentrerer sig ikke om andre tilstedeværende dyr. Denne metode er nyttig til observation af dyr i større flokke.
• Punktobservation/aftastningsobservation/scansampling: Ved denne metode noterer man sig, hvad dyret gør, på forudbestemte tidspunkter, f.eks. hvert 2. minut. Hvis tidsintervallet er kort nok, kan det give en god idé om tidsforbruget på de forskellige adfærdstyper. Denne metode bruges primært til at beskrive tilstande; altså langvaring adfærd som f.eks. dyr, der sover eller hviler meget.
Denne metode kan også benyttes ved at på et givent tidspunkt notere, hvad alle dyrene i en gruppe foretager sig. På den måde kan man få et indtryk af, hvad flokken som helhed bruger tid på.
• Frekvensobservation/ one-zero-sampling: Ved denne observationsmetode noteres forekomsten og hyppigheden af en given type adfærd. Dette gøres ved at sætte en streg i skemaet hver gang, dyret udfører den i skemaet beskrevne adfærd.
• Beslut, hvor lang tid du vil observere. Jo længere tid, man observerer, jo mere præcist billede får man af adfærden hos dyret/dyrene. Man skal være opmærksom på, at det er begrænset, hvor længe man kan observere uden at blive træt. Som begynder kan man ofte ikke observere mere end 15 min. ad gangen, men man kan selvfølgelig lave flere observationer på en dag. En god tommelfingerregel er at observere på de samme tidspunkter hver dag.
Afhængigt af hvad man skal observere, kan det være en ide at medbringe:
• Skrivegrej.
• Notatblok.
• Ur til tidstagning.
• Passende tøj.
• Klapstol.
• Evt. mad og drikke.
• Osv.
• Ad-libitum observation, som nævnt ovenfor: Man observerer alt, hvad der sker hos det eller de dyr, man observerer. Der er ingen faste regler for disse studier. De er dog svære at kvalificere og analysere, eller lave statistik på, men de er nyttige til registrering af sjældne hændelser eller ved observation af ukendte dyr.
• Fokal observation: Man observerer kun et enkelt individ af gangen – fokaldyret. Man koncentrerer sig ikke om andre tilstedeværende dyr. Denne metode er nyttig til observation af dyr i større flokke.
• Punktobservation/aftastningsobservation/scansampling: Ved denne metode noterer man sig, hvad dyret gør, på forudbestemte tidspunkter, f.eks. hvert 2. minut. Hvis tidsintervallet er kort nok, kan det give en god idé om tidsforbruget på de forskellige adfærdstyper. Denne metode bruges primært til at beskrive tilstande; altså langvaring adfærd som f.eks. dyr, der sover eller hviler meget.
Denne metode kan også benyttes ved at på et givent tidspunkt notere, hvad alle dyrene i en gruppe foretager sig. På den måde kan man få et indtryk af, hvad flokken som helhed bruger tid på.
• Frekvensobservation/ one-zero-sampling: Ved denne observationsmetode noteres forekomsten og hyppigheden af en given type adfærd. Dette gøres ved at sætte en streg i skemaet hver gang, dyret udfører den i skemaet beskrevne adfærd.
• Beslut, hvor lang tid du vil observere. Jo længere tid, man observerer, jo mere præcist billede får man af adfærden hos dyret/dyrene. Man skal være opmærksom på, at det er begrænset, hvor længe man kan observere uden at blive træt. Som begynder kan man ofte ikke observere mere end 15 min. ad gangen, men man kan selvfølgelig lave flere observationer på en dag. En god tommelfingerregel er at observere på de samme tidspunkter hver dag.
Afhængigt af hvad man skal observere, kan det være en ide at medbringe:
• Skrivegrej.
• Notatblok.
• Ur til tidstagning.
• Passende tøj.
• Klapstol.
• Evt. mad og drikke.
• Osv.
Indsamling af data

Noter grundlæggende oplysninger. På skemaet med observationer kan man skriver
• Dato
• Klokkeslæt
• Dyreart
• Fokaldyr
• Floksammensætning
• Anlæg
• Vejr
Dette kan være en god ide at notere, fordi når du senere skal bearbejde data, kan du have glemt detaljer, som har betydning for adfærdens udfald.
Nedenfor kan du se et eksempel på et scan-sampling observationsskema med intervalregistrering af hændelser hvert 3 minut - tidsintervallet bliver baseret på det/de dyr du observere, og baseret på din ad libitum observation af dyrenes aktivitets niveau (tilsvarende skemaer kan naturligvis også vendes så adfærden beskrives nedad og tiden henad).
• Dato
• Klokkeslæt
• Dyreart
• Fokaldyr
• Floksammensætning
• Anlæg
• Vejr
Dette kan være en god ide at notere, fordi når du senere skal bearbejde data, kan du have glemt detaljer, som har betydning for adfærdens udfald.
Nedenfor kan du se et eksempel på et scan-sampling observationsskema med intervalregistrering af hændelser hvert 3 minut - tidsintervallet bliver baseret på det/de dyr du observere, og baseret på din ad libitum observation af dyrenes aktivitets niveau (tilsvarende skemaer kan naturligvis også vendes så adfærden beskrives nedad og tiden henad).
Efter observationerne / Data behandling
Når dataene er indsamlet, skal de analyseres, så du får et overblik over, hvad du så, og om du fik svar, resultater eller om du nåede dit mål.
Hver enkelt adfærd opstilles, og summen af antal hændelser udregnes eller summen af sekunder/minutter, som adfærden/tilstanden varede. Brug de samme benævnelser, som du anvendte i dit observationsskema. Excel er et godt redskab til bearbejdning af de indsamlede data.
Du kan enten opstille resultaterne i diagrammer, søjler eller kurver afhængig af, hvad du har observeret og hvad der bedst og mest overskueligt fremviser din data.
Hver enkelt adfærd opstilles, og summen af antal hændelser udregnes eller summen af sekunder/minutter, som adfærden/tilstanden varede. Brug de samme benævnelser, som du anvendte i dit observationsskema. Excel er et godt redskab til bearbejdning af de indsamlede data.
Du kan enten opstille resultaterne i diagrammer, søjler eller kurver afhængig af, hvad du har observeret og hvad der bedst og mest overskueligt fremviser din data.
Denne del af "Adfærd" er venligst doneret fra et AMU-kursus udarbejdet af Gitte Bahn Hansen og Siri Østergård, Hansenberg Organia. Stor tak til begge for at dele deres materiale med alle herinde.