TO SHOW OR NOT TO SHOW!
Rasmus Nielsen er uddannet biolog og har arbejdet med formidling i danske zoologiske haver. Han har skrevet denne artikel for ZooCentral om sine holdninger og argumenter for, at bruge "shows" som et formidlingsredskab i de danske institutioner.
Forord
I Danmark besøger i omegnen af fem millioner gæster årligt de danske zoologiske- og botaniske haver. De kommer alle for at få helt særlige oplevelser. Det kan være for at spise en is i skønne omgivelser, fordi de har en speciel interesse for nogle af de dyr den pågældende zoologiske have har, eller for at blive overrasket, og blive draget ind i den forunderlige verden som naturen er. Uanset af hvilke årsager de kommer, så kommer besøgende for at få oplevelser.
De zoologiske haver er gået fra at have deres dyr i fængselsagtige bure til at nu have dem i virkelighedstro kulisser som skal give gæsten oplevelsen af at ”næsten” være en del af dyrets naturlige miljø. I forbindelse med at gæsterne besøger en zoologisk have er denne forpligtet i forhold til bekendtgørelsen om zoologiske haver, at formidle om havens dyrearter, deres naturlige levesteder og deres bevarelse. Der hviler altså et enormt ansvar på de zoologiske haver i forholde til at sikre en forståelse for naturen som på mange måder er på retur i disse tider. Det er jo i virkeligheden op til den enkelte institution hvordan de tilrettelægger deres formidling. Man kunne dog argumentere for, at når man alligevel skal formidle, kunne man lige så godt forsøge at både give publikum en forståelse og tilknytning til naturen, tjene penge på det og skabe uventede oplevelser for gæsterne, som forhåbentligt vil medføre en øget publikumstilgang eller øget besøgstid.
De zoologiske haver er gået fra at have deres dyr i fængselsagtige bure til at nu have dem i virkelighedstro kulisser som skal give gæsten oplevelsen af at ”næsten” være en del af dyrets naturlige miljø. I forbindelse med at gæsterne besøger en zoologisk have er denne forpligtet i forhold til bekendtgørelsen om zoologiske haver, at formidle om havens dyrearter, deres naturlige levesteder og deres bevarelse. Der hviler altså et enormt ansvar på de zoologiske haver i forholde til at sikre en forståelse for naturen som på mange måder er på retur i disse tider. Det er jo i virkeligheden op til den enkelte institution hvordan de tilrettelægger deres formidling. Man kunne dog argumentere for, at når man alligevel skal formidle, kunne man lige så godt forsøge at både give publikum en forståelse og tilknytning til naturen, tjene penge på det og skabe uventede oplevelser for gæsterne, som forhåbentligt vil medføre en øget publikumstilgang eller øget besøgstid.
Formidling
Man kan formidle på mange forskellige måder. Per definition kan man sige at ”formidling” på en eller anden måde er at viderebringe et eller andet, til en eller flere modtagere. Så kan I selv definere det nærmere, hvis I føler et behov for det.
Formidling har mange formål. At flytte gæsterne hen til de rigtige steder i haven på de rigtige tidspunkter, forlænge besøgstiden, øge tilgangen af gæster og øge omsætningen. Derudover har formidling også det formål at det skal give gæsten en øget forståelse for arten, miljøet, naturen og hvordan man bedst beskytter den. Altså er der mange aspekter der skal tages i betragtning, når man formidler i en zoologisk have. En ting som dog er nødvendig for at formidling kan opnå sit mål, er at der er gæster som hører, ser, føler og oplever formidlingen.
Traditionelt set har man haft skriftlig formidling ved alle dyreanlæg, og diverse andre steder i haven. Denne har oftest været baseret på fakta omkring dyrearten, og eventuelt sjove eller forunderlige adfærd. Den mundtlige formidling er enten foregået i forbindelse med en fodring i et dyreanlæg eller forbindelse med fremvisninger af dyr. En fremvisning kan beskrives som et dyr der vises frem, som man måske får lov at røre, og der fortælles om dyret samtidig med det vises frem. Dette er naturligvis meget informativt, intimt og egner sig godt til mindre publikum. De seneste 10-15 år er det samtidigt blevet utroligt populært at træne dyr i zoologiske haver i forbindelse med at publikum ser på. På den måde har man mulighed for at give sit publikum et indblik i en lille del af dyrets naturlige adfærd, og samtidig give dyret øgede muligheder for at udvise denne adfærd. Der er utallige studier som viser øget velfærd hos dyr som har mulighed for at udvise artsrelevant adfærd og har kontrol over sit miljø. Man kan samtidig vise andre adfærd som kan have berettigelse pga. sundhedsmæssige hensyn, som giver et indblik i dyrepasserens arbejde.
Formidling har mange formål. At flytte gæsterne hen til de rigtige steder i haven på de rigtige tidspunkter, forlænge besøgstiden, øge tilgangen af gæster og øge omsætningen. Derudover har formidling også det formål at det skal give gæsten en øget forståelse for arten, miljøet, naturen og hvordan man bedst beskytter den. Altså er der mange aspekter der skal tages i betragtning, når man formidler i en zoologisk have. En ting som dog er nødvendig for at formidling kan opnå sit mål, er at der er gæster som hører, ser, føler og oplever formidlingen.
Traditionelt set har man haft skriftlig formidling ved alle dyreanlæg, og diverse andre steder i haven. Denne har oftest været baseret på fakta omkring dyrearten, og eventuelt sjove eller forunderlige adfærd. Den mundtlige formidling er enten foregået i forbindelse med en fodring i et dyreanlæg eller forbindelse med fremvisninger af dyr. En fremvisning kan beskrives som et dyr der vises frem, som man måske får lov at røre, og der fortælles om dyret samtidig med det vises frem. Dette er naturligvis meget informativt, intimt og egner sig godt til mindre publikum. De seneste 10-15 år er det samtidigt blevet utroligt populært at træne dyr i zoologiske haver i forbindelse med at publikum ser på. På den måde har man mulighed for at give sit publikum et indblik i en lille del af dyrets naturlige adfærd, og samtidig give dyret øgede muligheder for at udvise denne adfærd. Der er utallige studier som viser øget velfærd hos dyr som har mulighed for at udvise artsrelevant adfærd og har kontrol over sit miljø. Man kan samtidig vise andre adfærd som kan have berettigelse pga. sundhedsmæssige hensyn, som giver et indblik i dyrepasserens arbejde.
Alle disse former for formidling har en plads i en zoologisk have i større eller mindre grad. Der er dog ikke rigtigt noget af ovenstående der henleder én på at man om lidt skal underholdes, og at der kommer til at ske noget action fyldt. Jeg tror personligt, at det er en vigtig del af oplevelsen i at besøge ”oplevelsesinstitutioner” som zoologiske haver nødvendigvis må høre ind under, at man skal underholdes, hele familien!
Hvordan definerer man hvilke oplevelser der kan underholde alle indenfor den brede målgruppe. Først, kan man jo læne sig op af alle de analyser der er lavet omkring tv-programmer. Der foreligger masser af data omkring hvor mange husstande ser specifikke programmer, og hvilke aldersgrupper der primært følger disse programmer.
Hvordan definerer man hvilke oplevelser der kan underholde alle indenfor den brede målgruppe. Først, kan man jo læne sig op af alle de analyser der er lavet omkring tv-programmer. Der foreligger masser af data omkring hvor mange husstande ser specifikke programmer, og hvilke aldersgrupper der primært følger disse programmer.
Her kan siges at X-faktor som f.eks. har rullet hen over skærmen i otte sæsoner, stadig har meget høje seertal. Hvis disse programmer er populære på fjernsyn, hvorfor så ikke implementere nogle af de koncepter i sin formidling i zoologiske haver. Eller i hvert fald benytte nogle af de samme mekanismer som man bruger i medieverdenen (drama).
Først er det måske vigtigt at definere at langt de fleste som besøger en zoologisk have er børnefamilier med børn i varierende aldre. Det er altså lignende målgruppe som ser x-faktor eller andre af de populære programmer som hver uge ruller ind i de danske stuer. Selvom den målgruppe der ser disse talentkonkurrencer kun repræsenterer en del af den målgruppe en zoologisk have har, så mener jeg at de underholdningsmæssige virkemidler som bruges i disse, også er meget brugbare i en zoologisk have.
Men hvis man skal lokke mange til formidling, kunne man med rette kalde sin fremvisning noget som virker underholdende, spændingsfyldt og spektakulært.
Tænkt tilbage på jeres skoletid i tysk- og religions timerne. I mine ører lød de ikke specielt spændende, og det var de faktisk heller ikke. Jeg lærte i virkeligheden utroligt lidt, fordi jeg følte at det var en sur pligt, og ikke noget som nogen på nogen måde forsøgte at gøre interessant for mig. Det gør at jeg sidenhen har måtte lære på ny, denne gang af lyst. Havde nogen dog bare tænkt på at gøre det sjovt, så var min motivation for deltagelse nok steget betragteligt.
Man siger at læring skal leges ind, og at vi igennem oplevelser opfatter som sjove lærer hurtigere og nemmere, end oplevelser vi ikke underholdes af.
Først er det måske vigtigt at definere at langt de fleste som besøger en zoologisk have er børnefamilier med børn i varierende aldre. Det er altså lignende målgruppe som ser x-faktor eller andre af de populære programmer som hver uge ruller ind i de danske stuer. Selvom den målgruppe der ser disse talentkonkurrencer kun repræsenterer en del af den målgruppe en zoologisk have har, så mener jeg at de underholdningsmæssige virkemidler som bruges i disse, også er meget brugbare i en zoologisk have.
Men hvis man skal lokke mange til formidling, kunne man med rette kalde sin fremvisning noget som virker underholdende, spændingsfyldt og spektakulært.
Tænkt tilbage på jeres skoletid i tysk- og religions timerne. I mine ører lød de ikke specielt spændende, og det var de faktisk heller ikke. Jeg lærte i virkeligheden utroligt lidt, fordi jeg følte at det var en sur pligt, og ikke noget som nogen på nogen måde forsøgte at gøre interessant for mig. Det gør at jeg sidenhen har måtte lære på ny, denne gang af lyst. Havde nogen dog bare tænkt på at gøre det sjovt, så var min motivation for deltagelse nok steget betragteligt.
Man siger at læring skal leges ind, og at vi igennem oplevelser opfatter som sjove lærer hurtigere og nemmere, end oplevelser vi ikke underholdes af.
Show - Et fy-ord i zoo-branchen
Et SHOW, noget der får publikum til at tænke, det lyder spændende og der bliver jeg nok underholdt.
Min opfattelse er at der er flere i den danske zoo-branche der har en negativ opfattelse af ordet SHOW, og det er under alle omstændigheder ikke noget de skal have i deres zoologiske have. Det er i hvert fald det jeg har oplevet, også internt hos kunder jeg har arbejdet som konsulent for. Jeg har mødt indtil flere som havde en opfattelse af at et show havde noget at gøre med cykelkørende papegøjer, aber i kjoler der røg cigaretter, og løver der kunne stå på stribede taburetter i en arena, altså noget cirkusagtigt, men det kan også være andet! Så lad os lige opklare hvad ordet show egentligt betyder, og så kan I selv danne mening efterfølgende.
Definitionen på show er følgende i forskellige ordbøger:
En fællesbetegnelse for spektakulær underholdning af enkeltstående numre.
1. Underholdende eller spektakulær forestilling på en scene med musik, dans, sang eller komik.
1a. Foretagende der udvikler sig til eller fremstår som noget morsomt, underholdende eller på anden måde spektakulært.
Ordet ”show” stammer fra USA og blev først brugt i 1800-tallet blandt andet af Buffalo Bill med sit Wild West Show, og af P.T. Barnum med sit ”Freakshow”.
Shows er noget som signalerer at der kommer til at ske noget spændende og spektakulært, og der er gode chancer for at blive underholdt. Hvordan kan dette så implementeres ind i zoobranchen?
Et show bør være meningsfuld underholdning. Indholdet i showet skal være relevant og tidssvarende, og være med til at skabe relationer mellem naturen og mennesker. Gennem underholdningen skal grundlaget for læringen dannes. Budskabet skal være forholdsvist simpelt. Det kunne være Regnskovens dyr, Bondegården eller hvilket som helst andet koncept.
Min opfattelse er at der er flere i den danske zoo-branche der har en negativ opfattelse af ordet SHOW, og det er under alle omstændigheder ikke noget de skal have i deres zoologiske have. Det er i hvert fald det jeg har oplevet, også internt hos kunder jeg har arbejdet som konsulent for. Jeg har mødt indtil flere som havde en opfattelse af at et show havde noget at gøre med cykelkørende papegøjer, aber i kjoler der røg cigaretter, og løver der kunne stå på stribede taburetter i en arena, altså noget cirkusagtigt, men det kan også være andet! Så lad os lige opklare hvad ordet show egentligt betyder, og så kan I selv danne mening efterfølgende.
Definitionen på show er følgende i forskellige ordbøger:
En fællesbetegnelse for spektakulær underholdning af enkeltstående numre.
1. Underholdende eller spektakulær forestilling på en scene med musik, dans, sang eller komik.
1a. Foretagende der udvikler sig til eller fremstår som noget morsomt, underholdende eller på anden måde spektakulært.
Ordet ”show” stammer fra USA og blev først brugt i 1800-tallet blandt andet af Buffalo Bill med sit Wild West Show, og af P.T. Barnum med sit ”Freakshow”.
Shows er noget som signalerer at der kommer til at ske noget spændende og spektakulært, og der er gode chancer for at blive underholdt. Hvordan kan dette så implementeres ind i zoobranchen?
Et show bør være meningsfuld underholdning. Indholdet i showet skal være relevant og tidssvarende, og være med til at skabe relationer mellem naturen og mennesker. Gennem underholdningen skal grundlaget for læringen dannes. Budskabet skal være forholdsvist simpelt. Det kunne være Regnskovens dyr, Bondegården eller hvilket som helst andet koncept.
Lad mig tage udgangspunkt i et show jeg selv har været med til at idégenere, planlægge og udføre, og som jeg føler har mange af de gode elementer som et show bør indeholde. NaturTalent i Randers Regnskov.
Det er et talentshow på lige fod med: Danmark har talent, x-faktor, vild med dans mv. De primære tanker bygger på hvordan man kunne implementere elementer fra x-faktor i et show i zoobranchen. Her skulle vi tage hensyn til at dyrene blev respekteres, og at gæsterne samtidig blev underholdt. Vi ville gerne flytte gæsterne fra den primære udstilling indendørs til udendørsudstillingen (publikumsmanagement) omkring frokost, for at skabe mindre ventetid ved indendørs anlæg og salgssteder, og ville samtidig gerne eksponere gæsterne for udendørsudstillingen som ikke var lige så brugt af publikum. Vi gik fra en besøgsprocent i udendørsudstillingen på omkring 50% til over 80%, dette koncentreret omkring de to tidspunkter showet kørte kl. 11.30 og kl. 14.
Showet er bygget op omkring en talentkonkurrence hvor deltagere dyster mod hinanden. Dommeren er ikke Thomas Blachman, som ellers kan være hård nok, men derimod evolutionen som nok er den hårdeste dommer af alle. Når dyr bliver ”stemt ud” af evolution, så er det fordi de uddør. Dette skulle skabe dramatik i showet, og samtidig danne grundlag for det vi gerne ville lære vores publikum, at dyr har nogle fantastiske tilpasninger til det miljø de lever i, og de er udviklet over millioner af år. Det er netop de tilpasninger der gør at de har overlevet, og dermed har NaturTalent!
Dyrene skulle så vidt muligt vise naturlige adfærd på cues som var skjult for publikum. Det betyder, at vi integrerede vores cues til dyrene i den drejebog som værten skulle følge på scenen. Som eksempel kan nævnes en deltager (en gris) der kom ind og forstyrrede på scenen midt i showet. Når man pegede væk fra scenen og sagde: ” Så er det ud”, så satte grisen sig ned på bagdelen og rystede på hovedet fra side til side. Det gav publikum opfattelsen af at den bestemt ikke var enig i at den skulle forlade scenen. På denne måde lod vi grisen fortælle historien og ikke værten for showet. Dernæst skabte vi en stemning af noget kendt, ved både at lave en intro til showet med en jingle, og en intro til hver deltager der kørte på en 2 x 6 m storskærm, og i forbindelse med dette havde vi hyret Ib Van Deurs (samme stemme som i x-factor) til at præsentere show og deltagere. Ideen med dette var at skabe et element af noget kendt hos publikum, og det dermed medvirke til at showet var nemt at forholde sig til. Til sidst i showet skulle publikum stemme om hvilken deltager der vandt dagens NaturTalent. Undervejs blev publikum inkluderet på flere forskellige måder, både i selve formidlingen, men også i opgaver til dyrene.
Det er et talentshow på lige fod med: Danmark har talent, x-faktor, vild med dans mv. De primære tanker bygger på hvordan man kunne implementere elementer fra x-faktor i et show i zoobranchen. Her skulle vi tage hensyn til at dyrene blev respekteres, og at gæsterne samtidig blev underholdt. Vi ville gerne flytte gæsterne fra den primære udstilling indendørs til udendørsudstillingen (publikumsmanagement) omkring frokost, for at skabe mindre ventetid ved indendørs anlæg og salgssteder, og ville samtidig gerne eksponere gæsterne for udendørsudstillingen som ikke var lige så brugt af publikum. Vi gik fra en besøgsprocent i udendørsudstillingen på omkring 50% til over 80%, dette koncentreret omkring de to tidspunkter showet kørte kl. 11.30 og kl. 14.
Showet er bygget op omkring en talentkonkurrence hvor deltagere dyster mod hinanden. Dommeren er ikke Thomas Blachman, som ellers kan være hård nok, men derimod evolutionen som nok er den hårdeste dommer af alle. Når dyr bliver ”stemt ud” af evolution, så er det fordi de uddør. Dette skulle skabe dramatik i showet, og samtidig danne grundlag for det vi gerne ville lære vores publikum, at dyr har nogle fantastiske tilpasninger til det miljø de lever i, og de er udviklet over millioner af år. Det er netop de tilpasninger der gør at de har overlevet, og dermed har NaturTalent!
Dyrene skulle så vidt muligt vise naturlige adfærd på cues som var skjult for publikum. Det betyder, at vi integrerede vores cues til dyrene i den drejebog som værten skulle følge på scenen. Som eksempel kan nævnes en deltager (en gris) der kom ind og forstyrrede på scenen midt i showet. Når man pegede væk fra scenen og sagde: ” Så er det ud”, så satte grisen sig ned på bagdelen og rystede på hovedet fra side til side. Det gav publikum opfattelsen af at den bestemt ikke var enig i at den skulle forlade scenen. På denne måde lod vi grisen fortælle historien og ikke værten for showet. Dernæst skabte vi en stemning af noget kendt, ved både at lave en intro til showet med en jingle, og en intro til hver deltager der kørte på en 2 x 6 m storskærm, og i forbindelse med dette havde vi hyret Ib Van Deurs (samme stemme som i x-factor) til at præsentere show og deltagere. Ideen med dette var at skabe et element af noget kendt hos publikum, og det dermed medvirke til at showet var nemt at forholde sig til. Til sidst i showet skulle publikum stemme om hvilken deltager der vandt dagens NaturTalent. Undervejs blev publikum inkluderet på flere forskellige måder, både i selve formidlingen, men også i opgaver til dyrene.
Show-struktur
Steve Martin fra Natural Encounters har et godt ordsprog vedr. showstruktur. ”Start big, finish bigger”! Det beskriver godt hvordan man bør tænke i showsammenhæng. Først bør man starte med noget stort som fanger opmærksomheden fra publikum, og som engagerer dem i det der skal ske. Dernæst skal indholdet fyldes ind i showet, og til sidst skal man slutte med noget der er endnu mere spektakulært end det man startede med..
Starten skal skabe en forventning blandt publikum til at showet bliver godt. Og slutningen skal skabe en følelse af ”valuta for pengene”, der gør at gæsterne tager hjem fra institutionen med en oplevelse de gerne vil dele med venner og familie, eller selv har lyst til at opleve igen. På denne måde skal formidlingen gøre reklame for selve oplevelsen, og institutionen som helhed.
Der skal skabes spænding, gerne med de helt store følelser involveret. Ting som liv og død, glæde og sorg, men historien skal naturligvis ende lykkeligt.
Jeg har været med til at træne grise til at lave en ”skinke/ost- eller en kylling/bacon sandwich” ud af sig selv, hvilket man kunne argumentere for er ydmygende for en gris, men dog en faktisk realitet som en gris befinder sig i her i Danmark. Dog viste samme gris i samme show at den kunne finde det sværeste i hele verden med sin fantastisk lugtesans, nemlig en nål i en høstak. På denne måde har man først vist noget tragikomisk, og dernæst vist artsrelevant adfærd hos grisen, også på en underholdende måde. Dette skal alt sammen skabe en relation mellem publikum og grisen. Ved at relatere grisens evner til ting som publikum kender fra deres eget liv, tror jeg at den viden publikum tilegner sig under showet hænger bedre fast i hukommelsen, når den er koblet til underholdende situationer. Det vigtige er her, at det er grisen der fortæller sin egen historie, og ikke formidleren. Gennem sin adfærd viser grisen både noget om samfundet, sin egen intelligens, og noget om hvorfor grisearter trives i naturen den dag i dag.
Starten skal skabe en forventning blandt publikum til at showet bliver godt. Og slutningen skal skabe en følelse af ”valuta for pengene”, der gør at gæsterne tager hjem fra institutionen med en oplevelse de gerne vil dele med venner og familie, eller selv har lyst til at opleve igen. På denne måde skal formidlingen gøre reklame for selve oplevelsen, og institutionen som helhed.
Der skal skabes spænding, gerne med de helt store følelser involveret. Ting som liv og død, glæde og sorg, men historien skal naturligvis ende lykkeligt.
Jeg har været med til at træne grise til at lave en ”skinke/ost- eller en kylling/bacon sandwich” ud af sig selv, hvilket man kunne argumentere for er ydmygende for en gris, men dog en faktisk realitet som en gris befinder sig i her i Danmark. Dog viste samme gris i samme show at den kunne finde det sværeste i hele verden med sin fantastisk lugtesans, nemlig en nål i en høstak. På denne måde har man først vist noget tragikomisk, og dernæst vist artsrelevant adfærd hos grisen, også på en underholdende måde. Dette skal alt sammen skabe en relation mellem publikum og grisen. Ved at relatere grisens evner til ting som publikum kender fra deres eget liv, tror jeg at den viden publikum tilegner sig under showet hænger bedre fast i hukommelsen, når den er koblet til underholdende situationer. Det vigtige er her, at det er grisen der fortæller sin egen historie, og ikke formidleren. Gennem sin adfærd viser grisen både noget om samfundet, sin egen intelligens, og noget om hvorfor grisearter trives i naturen den dag i dag.
Hvorfor lave shows i Danmark?

Før 2014 eksisterende der efter mit kendskab ikke deciderede dyreshows i zoobranchen i Danmark. Der var fremvisninger som havde træning inkluderet i formidlingen, men ikke deciderede shows. Så man kan altså tilføje branchen et nyt element ved at prøve sig af med at lave showbaseret formidling, og samtidig måske også skille sig ud fra mængden. Det tror jeg er vigtigt i forhold til den situation mange zoologiske haver står i.
Zoologiske haver befinder sig i en økonomisk realitet som tvinger dem til at lave nye tiltag i håbet om at kunne forbedre omsætningen, og opretholde gode besøgstal, hvilket der er et behov for.
Her er et overblik over det samlede antal besøgende i zoologiske haver i Danmark i årene 2012-1014.
Zoologiske haver befinder sig i en økonomisk realitet som tvinger dem til at lave nye tiltag i håbet om at kunne forbedre omsætningen, og opretholde gode besøgstal, hvilket der er et behov for.
Her er et overblik over det samlede antal besøgende i zoologiske haver i Danmark i årene 2012-1014.
Som det tydeligt ses er der sket et fald for alle institutioner, på nær i Knuthenborg. Det samlede antal besøgende er faldet med 14% fra 2013 til 2014.
Alene på Den Blå Planet er der sket en nedgang på 320.000 besøgende, og i de zoologiske haver i København, Ålborg og Odense er der tilsammen sket et fald på 392.000 besøgende. Besøgstallet er jo blot en del af økonomien i en zoologisk have, men besøgstallet har også en effekt på det direkte salg i virksomheden. Udgifterne må forventes at være nogenlunde de samme i virksomheden, medmindre der laves justeringer i løn- og driftsbudgettet.
Dette gør at de zoologiske haver skal være meget skarpe på at skabe oplevelser der er med til at øge antallet af besøgende, og dette tror jeg er den svære opgave. Kan et show alene medvirke til at øge besøgstallet, ja det tror jeg helt bestemt på at det kan, men så det skal brandes som en central oplevelse i at komme i den pågældende zoologisk have. Det skal markedsføres stort, og samtidig skal oplevelsen så også leve op til markedsføringen. Man kan altså ikke markedsføre noget som en spektakulær oplevelse, med mindre at oplevelsen rent faktisk bliver spektakulær. Man skal derfor grundigt overveje om et show er noget man vil investere i, da det vil kræve store investeringer de første år.
Der er er også ulemper ved showbaseret formidling i forhold til institutionens ressourcer. At dagligt drive et show er ekstremt ressource tungt. Dels skal der bygges et område passende til det show man ønsker at vise. Dyr skal trænes og personale skal uddannes, og afhængigt af showets omfang kan dette blive en enormt tidskrævende og dermed også dyr proces. I langt de fleste shows er det ikke nok med en person at gennemføre showet, men nærmere 3-4 personer afhængigt af showets omfang. Det er vigtigt der er nok personale til at sluse dyrene ind og ud af showområdet, sikre dyrenes sikkerhed hvis der skulle opstå problemer undervejs og samtidig skal en anden kunne fortsætte showet.
Alene på Den Blå Planet er der sket en nedgang på 320.000 besøgende, og i de zoologiske haver i København, Ålborg og Odense er der tilsammen sket et fald på 392.000 besøgende. Besøgstallet er jo blot en del af økonomien i en zoologisk have, men besøgstallet har også en effekt på det direkte salg i virksomheden. Udgifterne må forventes at være nogenlunde de samme i virksomheden, medmindre der laves justeringer i løn- og driftsbudgettet.
Dette gør at de zoologiske haver skal være meget skarpe på at skabe oplevelser der er med til at øge antallet af besøgende, og dette tror jeg er den svære opgave. Kan et show alene medvirke til at øge besøgstallet, ja det tror jeg helt bestemt på at det kan, men så det skal brandes som en central oplevelse i at komme i den pågældende zoologisk have. Det skal markedsføres stort, og samtidig skal oplevelsen så også leve op til markedsføringen. Man kan altså ikke markedsføre noget som en spektakulær oplevelse, med mindre at oplevelsen rent faktisk bliver spektakulær. Man skal derfor grundigt overveje om et show er noget man vil investere i, da det vil kræve store investeringer de første år.
Der er er også ulemper ved showbaseret formidling i forhold til institutionens ressourcer. At dagligt drive et show er ekstremt ressource tungt. Dels skal der bygges et område passende til det show man ønsker at vise. Dyr skal trænes og personale skal uddannes, og afhængigt af showets omfang kan dette blive en enormt tidskrævende og dermed også dyr proces. I langt de fleste shows er det ikke nok med en person at gennemføre showet, men nærmere 3-4 personer afhængigt af showets omfang. Det er vigtigt der er nok personale til at sluse dyrene ind og ud af showområdet, sikre dyrenes sikkerhed hvis der skulle opstå problemer undervejs og samtidig skal en anden kunne fortsætte showet.
Etiske overvejelser
For at man ikke kommer til at bekræfte alle nej-sigerne, er det vigtigt at man holder en høj etisk standard når man beslutter hvilke historier man gerne vil have dyrene til at fortælle. Det skal være med fokus på det enkelte individ, den respektive art, miljøet, naturen, samfundet og bevarelsen af alt dette. Man bør altid spørge sig selv om man fortæller den rigtige historie, som både formidler dyrets integritet på en ordentlig måde, og lærer publikum noget om at naturen er noget vi sammen i fællesskab skal passe på.
Kan man risikere at formidle et antropomorfisk budskab videre til publikum?
Det er jeg overbevist om at man godt kan, og som udgangspunkt kan man sige at det ikke er det budskab man gerne vil give sit publikum, dog vil jeg samtidig sige at den i visse henseende kan være effekt at ”give” dyr egenskaber som er nemme for den almene befolkning at forholde sig til. Dette kan medvirke til at både skabe empati for- og relation til dyret.
Det er efter min mening vigtigt at man som udgangspunkt holder sig til at træne arts-relevante adfærd hos de dyr man vælger at have med i sin formidling.
En anden overvejelse man bør have er, at dyr skal transporteres til og fra show område fra deres respektive daglige anlæg er trænet til at indvillige i denne transport på et frivilligt grundlag. Man bør også være opmærksom på at dyr der deltager i daglige shows igennem en hel højsæson, kan have dage hvor de ikke er motiverede for at deltage. Man bør derfor optimalt have mulighed for at kunne lade dyret vælge om det vil deltage i dagens show eller ej. Dette kræver derfor fleksibilitet i ens showopsætning, eller en større mængde trænede dyr, og dermed også forøgede management og personale omkostninger. Zoologiske haver har en moralsk forpligtigelse til at give dyrene så meget mulighed for valg og kontrol over deres eget miljø som muligt.
Kan man risikere at formidle et antropomorfisk budskab videre til publikum?
Det er jeg overbevist om at man godt kan, og som udgangspunkt kan man sige at det ikke er det budskab man gerne vil give sit publikum, dog vil jeg samtidig sige at den i visse henseende kan være effekt at ”give” dyr egenskaber som er nemme for den almene befolkning at forholde sig til. Dette kan medvirke til at både skabe empati for- og relation til dyret.
Det er efter min mening vigtigt at man som udgangspunkt holder sig til at træne arts-relevante adfærd hos de dyr man vælger at have med i sin formidling.
En anden overvejelse man bør have er, at dyr skal transporteres til og fra show område fra deres respektive daglige anlæg er trænet til at indvillige i denne transport på et frivilligt grundlag. Man bør også være opmærksom på at dyr der deltager i daglige shows igennem en hel højsæson, kan have dage hvor de ikke er motiverede for at deltage. Man bør derfor optimalt have mulighed for at kunne lade dyret vælge om det vil deltage i dagens show eller ej. Dette kræver derfor fleksibilitet i ens showopsætning, eller en større mængde trænede dyr, og dermed også forøgede management og personale omkostninger. Zoologiske haver har en moralsk forpligtigelse til at give dyrene så meget mulighed for valg og kontrol over deres eget miljø som muligt.
Yderligere bør det tilstræbes at alle dyr der deltager i shows opbevares i anlæg med artsfæller hvis det er sociale dyr man arbejder med. Optimalt set bør der kun bruges dyr der også har et generelt institutionelt formål og ophold i den primære udstilling, da man hermed kan begrænse antallet af dyr i bestanden. Det er i god harmoni med de tre R´er; replacement, reduction og refinement.
Konklusion
Det er ingen hemmelighed at jeg er fortaler for showbaseret formidling i de zoologiske haver, når det er lavet på en sober, meningsfuld og relevant måde.
Danmark er i sin spæde start hvad angår showbaseret formidling, og derfor er der masser af mulighed for at afprøve nye ting som kan skille en zoologisk have ud fra den anden. Når man arbejder med formidling er det samtidig vigtigt at det er sjovt for de ansatte at medvirke. I showbaseret formidling er der så mange muligheder for at skabe helt unikke oplevelser og overraskelser for publikum som de ikke havde regnet med, samtidig med man som ansat selv har det sjovt, bliver personligt og fagligt udfordret, og sidst men ikke mindst beriger dyrene ved at deltage i træningen, hvor de har muligheden for at udvise art-relevant adfærd, samtidig med at de fortæller deres egen historie. Og hvem er bedre til at fortælle historien der skal skabe relation, forståelse, forundring, empati og lyst til at hjælpe end dyrene selv.
Sæt i gang!
Danmark er i sin spæde start hvad angår showbaseret formidling, og derfor er der masser af mulighed for at afprøve nye ting som kan skille en zoologisk have ud fra den anden. Når man arbejder med formidling er det samtidig vigtigt at det er sjovt for de ansatte at medvirke. I showbaseret formidling er der så mange muligheder for at skabe helt unikke oplevelser og overraskelser for publikum som de ikke havde regnet med, samtidig med man som ansat selv har det sjovt, bliver personligt og fagligt udfordret, og sidst men ikke mindst beriger dyrene ved at deltage i træningen, hvor de har muligheden for at udvise art-relevant adfærd, samtidig med at de fortæller deres egen historie. Og hvem er bedre til at fortælle historien der skal skabe relation, forståelse, forundring, empati og lyst til at hjælpe end dyrene selv.
Sæt i gang!