DYREPASSER
En dyrepasser er en person, som passer og plejer dyr under deres varetægt på daglig basis. Som dyrepasser skal man primært kunne observere og vurdere sine dyr. En dyrepasser skal kunne mange forskellige færdigheder, både inden for pasningen af dyrene, men også vedligeholdelse af materiel og dyreanlæg. Afhængigt af hvilken del af branchen man befinder sig i, kan jobopgaver også inkludere formidling, gæstekontakt, kundebetjening og butiksøkonomi. Fælles for alle dyrepassere er, at de skal være kompetente inden for emner som foder og fodring, adfærd, sygdomsforebyggelse og smittefare, rengøring, staldsystemer, anlægsindretning og avl, MEN der findes en uendelig liste af ting det er en fordel at kunne i en vis udstrækning, afhængig af den rolle man har i hverdagen:
Fodermesteren: En dyrepasser skal have forstand på rigtig mange typer af fordøjelsessystemer, fodermidler og fodringsteknikker. Er gulerødder eller bladselleri bedst til søkoen? Bør anolen få både insekter og grønt? Hvor tit skal en tiger fodres? Hvad sker der med foderet, når det fryses ned? Skal der tilføjes vitamintilskud eller ej? Hvor skal foder- og vandskålene placeres i anlægget? Nogle zoos har ernæringseksperter ansat, men mange steder laver dyrepasserne selv foderplanerne. Dette kræver enorm viden og erfaring med mange forskellige dyr og foderemner, samt en villighed til at følge med i nyeste forskning og trends.
|
Rengøringsassistenten: : En stor del af dyrepasserens dagligdag går med rengøring af dyrenes anlæg samt publikumsarealer. Rengøring er vigtig både af hygiejniske hensyn for dyr og personale, men naturligvis også for gæsternes oplevelse af stedet. Der skal både fjernes klatter hos dyrene og fedtede børnefingre fra ruderne. Man er som dyrepasser nødt til at være både hurtig og dygtig til det, da det ellers tager dyrebar tid væk fra de andre arbejdsopgaver på ens dag. Om det være sig udmugning, rivning, fejning, gulvvask, spuling, højtryksrensning eller vinduespudsning, kan man lige så godt lære at elske denne del af det manuelle arbejde og sætte en ære i det. Når først man lærer at værdsætte et flot nyvasket gulv eller smukt revet anlægsbund, går arbejdet ganske lettere.
|
Håndværkeren/teknikeren: Rigtig mange dyrepassere skal som en del af deres normale hverdag kunne en del håndværk. Det kan fx være tømrerfærdigheder for at bygge eller arrangere anlæg og berigelse. Hertil kommer lidt murerfærdigheder, når man arbejder med cement og lignende, til klipper, skåle, bassiner osv. Man skal helst kunne skifte en vandkop eller et rør, eller som minimum få sin vandslange til at holde tæt (så slipper man måske for konstant våde sokker). Man skal gerne have en vis teknisk forståelse - mange dyrepassere arbejder med pumper, lys, varme og ventilation, hver dag – her er det en fordel at vide, hvordan systemerne virker, og som minimum selv at kunne betjene de mere simple systemer. Der findes i dag dyrepassere, der fungerer næsten som maskinmestre på nogle af de større systemer derude.
|
Formidleren: Den moderne dyrepasser kan formidle foran et hav af forskellige målgrupper, og gerne for både store og små grupper. Man kan i dag forvente, at formidling er en del af hverdagen i zoos og akvarier. Selvom en del steder har formidlere ansat, vil publikum altid gerne høre fra dyrepasseren, og indenfor zoo-specialet har man i høj grad også at gøre med et servicefag. Ligeledes i dyrehandlere skal man man formå at kombinere både sælger-evner og formidling til god service for både kunden og dyret. Man kan også risikere at blive filmet til et indslag i tv, så det er bedst at ryste genertheden af sig og vænne sig til at have mange øjne rettet mod sig, for det har man altid - nogle synes det er sjovere at kigge på dyrepasseren end dyrene.
|
Træneren: Dyr (lige som mennesker) lærer hele tiden, og med en god forståelse for træningsprincipperne kan man lette sin hverdag og reducere stress og ubehag for sine dyr. Selvom man ikke har et decideret træningsprogram eller fremvisning af sine dyr, skal man stadig regne med, at man træner sine dyr i et vist omfang. Igen skal man ikke være specialist, når man er under uddannelse, men kan som uddannet skabe muligheder for træning, da det er en fordel, både dyrevelfærdsmæssigt og økonomisk, at kunne træne sine dyr.
Dyrelæge-assistenten: Kendskab til sygdomme, diagnoser og behandlinger. Det er en kæmpe fordel for en dyrepasser (og vedkommendes dyr), hvis man har rimelig indsigt i dyrlægens verden og arbejde. Det er en god idé at kende og huske de præparater der virker og ikke virker på ens dyr. Man kan ikke altid forvente, at dyrlægen er ekspert i den art, man passer. Dette kræver en god forståelse for biologi og veterinær medicin. I nogle zoos er man dyrlægens højre hånd under bedøvelser og operationer, så man kan godt forberede sig på at se en del blod i sådanne situationer.
|
Den stærke: Dyrepassere skal helst have en god fysik for ikke at blive nedslidte. Det kan være et meget fysisk krævende arbejde (spørg dem der fjerner 1 ton næsehornslort hver dag). Man skal også have en stærk psyke. Dyrepasserhvervet er både beundret og udskældt, man skal kunne forsvare, hvorfor man overhovedet har dyr i fangeskab, og samtidigt skal man kunne aflive de dyr, man har passet og plejet, når de bliver syge, er i overskud eller bare ikke skal ”bruges” mere. Det kan være hårdt, også at prioritere i en travl hverdag, hvor man gerne vil have tid til alle sine dyr, både med fodring, rengøring og berigelse.
|
Når man bliver uddannet til dyrepasser, skal man uddannes til at være generalist, dvs. at man kan træde ind og lære at passe ALLE slags dyr. Flere elever starter på skolen med en forestilling om at de kun vil arbejde med krybdyr, store katte, primater, pingviner eller andet. Virkeligheden er dog, at man først bliver specialist, når man er færdiguddannet, og i virkeligheden tager det jo mange års arbejde med en enkelt art at blive specialist. Hertil kommer, at kun et ekstremt lille antal elever vælges for deres faglige kompetencer.
Dyrepasser-jobbet er meget rutinepræget, og alligevel sørger dyrene for, at ikke to dage er ens. Man skal altid have et skarpt overblik over sin dag, og man lærer hurtigt hvad man kan nå på 5 min., 10 min. osv. Det er vigtigt at være fleksibel og ikke låst af sine rutiner. Samtidigt er der enorm forskel på de opgaver én dyrepasser har i forhold til en anden. Nogen dykker i store tanke med hajer, en anden sidder forsigtigt og piller æggeskallen af en ny-udklækket øgle, mens en tredje kører store baller halm ind i en enorm savannestald fyldt med eksotiske dyr. Fælles er vores passion for de dyr, som vores mange forskellige opgaver hjælper til en bedre hverdag.
Dyrepasser-roller
Dyrepasseren har mange roller i hverdagen. Den følgende liste er sammensat af Rikke Konggaard Schou, dyrepasser i Ree-Park Safari, i et forsøg på at få overblik over alt hvad en dyrepasser forventes at skulle kunne:
- Rengøringsassistent: - muge ud / gøre rent, være hygiejnebevidst
- Adfærdsekspert: - observere sine dyr, kende adfærd, grupper og individer, forstå dyrenes natur og behov
- Formidler: - formidling til forskellige målgrupper på forskellige sprog
- Gartner: - beskære, luge, gøde, klippe ned i anlæg
- Biolog: - anatomi, biologi hos dyr og planter
- Ernæringsekspert / fodermester: - næring, fodring / foderplaner
- Aflivning og klargøring af dyr til foder.
- Dyrlægeassistent: - sygdomme, smittebeskyttelse, behandling, hjælpe v. bedøvelse / operation
- Afdelingsleder: - overblik, organisere, arbejde under pres og stress
- Handyman: - tænke praktisk, bruge forskellige slags værktøj, reparere elhegn, vandkopper, sætte hylder op osv.
- Maskinfører: - operere mange forskellige slags maskiner og køretøjer
- Sikkerhedsansvarlig: - ansvar for dyrenes, gæsternes og personalets sikkerhed
- Organisator: - systematisere, kategorisere, holde orden, rydde op, vaske op
- Iværksætter / opfinder / designer / observatør / aktør: - anlægsindretning, lave berigelse, aktivering (være kreativ og praktisk, sætte sig i dyrenes sted)
- Nørd: - altid lave research
- Blæksprutte: - multitasking
- Ansigt udadtil: - serviceminded, høflig, altid med et smil på læben