ANLÆGSHISTORIEN
|
I forbindelse med zoo-design, findes der flere forskellige typer anlægshistorier, som alle kan bruges forskelligt. Hvilke type anlæg der passer bedst afhænger af hvad der findes i institutionen i forvejen, hvilke(t) dyr der skal bebo anlægget og hvilken historie man vil fortælle med det.
Nogle af anlægshistorierne er mere klassiske end andre, men siden 1970'erne har de alle været i almindeligt brug i de zoologiske institutioner. Her på siden prøver vi at komme med at overblik over de mest overordnede anlægshistorier. Der er ingen officiel definition på, hvilke anlægstyper der findes så her er ZooCentrals bud. |
Girafhus @ Tierpark Hellabrunn
|
Arten/Arterne
Arts-anlægget er det mest almindelig slags anlæg der findes. Typen kan indeholde alt fra en simpel fold eller indhegning til et terrarium, akvarium eller en voliere. Det der kendetegner et arts-anlæg er, at det er arten (eller arterne) der er fokus i anlægget. Hegn, planter, omgivelserne omkring behøver ikke nødvendigvis være sammenhængende med anlægget eller dyrets naturhistorie. Dette giver ikke nødvendigvis en dårlig dyrevelfærd eller en ringe zoo-oplevelse, men det er som udgangspunkt kun dyret man skal kigge på.
Der kan sagtens gå flere arter i et artsanlæg, men disse dyr behøver ikke at have nogen formidlingsmæssig eller adfærdsmæssig sammenhæng. Det kan for så vidt godt bare være dyr som kan trives i samme anlæg. Fordelene er artsanlæg er, at de kan gøres relativt lette både at bygge og vedligeholde, samt gøres forholdsvis billigt (naturligvis afhængigt af dyret og hvor æstetisk ens fokus er).
Der kan sagtens gå flere arter i et artsanlæg, men disse dyr behøver ikke at have nogen formidlingsmæssig eller adfærdsmæssig sammenhæng. Det kan for så vidt godt bare være dyr som kan trives i samme anlæg. Fordelene er artsanlæg er, at de kan gøres relativt lette både at bygge og vedligeholde, samt gøres forholdsvis billigt (naturligvis afhængigt af dyret og hvor æstetisk ens fokus er).
Temaet
Et tema kan både bestå af et eller en samling af flere anlæg/akvarier/terrarier/volierer. Temaer bruges typisk gerne til at illustrere eller fortælle en bestemt historie som spænder på tværs af flere arter eller dyregrupper. Eksempler på temaer kan f. eks være primater, krokodiller, kulturformer, evolution, naturbevarelse, bestemte fødesøgningsteknikker, forplantning eller lignende. Nogle temaer er blevet så udbredte og moderne at de hører til deres egen anlægstype. Disse er geografianlæg og biotopanlæg, begge hvilke man kan læse mere om længere nede af siden.
Historisk har temaanlæggene gerne været brugt til at udstille dyr organiseret taksonomisk, gerne i samlede dyrehuse som f. eks abehuse, rovdyrhuse, fuglehuse, etc. Denne løsning er gået en smule af mode siden nye udstillingsteknikker kom til (se nedenstående afsnit), men får fra tid til anden stadig en renæssance i form af flotte nye dyrehuse og anlægstemaer. Der findes fordele ved denne måde at samle beslægtede dyr på:
Der er naturligvis flere hensyn at tage, ved at samle dyr der minder om hinanden i samme bygning. Nogle dyr kan stresse lignende arter, f. eks ved både rovdyr og primater. Der kan desuden lettere forekomme smitte imellem mange dyr i samme slægter og familier.
Historisk har temaanlæggene gerne været brugt til at udstille dyr organiseret taksonomisk, gerne i samlede dyrehuse som f. eks abehuse, rovdyrhuse, fuglehuse, etc. Denne løsning er gået en smule af mode siden nye udstillingsteknikker kom til (se nedenstående afsnit), men får fra tid til anden stadig en renæssance i form af flotte nye dyrehuse og anlægstemaer. Der findes fordele ved denne måde at samle beslægtede dyr på:
- Publikum som gerne vil se en bestemt type dyr, har lettere ved at finde f. eks de store slanger samlet i et hus fremfor spredt rundt i haven.
- Det kan være lettere at formidle om en arts særlige træk hvis man kan sammenligne den med dyrene som mangler disse i naboanlæggene.
- Rent praktisk ift. til arbejdet med dyrene er det lettere at samle dyr med fælles pasning på et fælles areal, samt krav til temperaturer, lysforhold og vandkvalitet, etc, kan være lettere/billigere/mere bæredygtigt at holde i samme bygning.
Der er naturligvis flere hensyn at tage, ved at samle dyr der minder om hinanden i samme bygning. Nogle dyr kan stresse lignende arter, f. eks ved både rovdyr og primater. Der kan desuden lettere forekomme smitte imellem mange dyr i samme slægter og familier.
Geografien
Geografi-anlægstypen kan ligesom temaet bestå af et eller flere separate anlæg i sammenhæng med hinanden. Den klassiske måde at opdele zoo og anlæg i geografiske temaer på, er typisk på kontinentsbasis, dvs. Afrika, Asien, etc. Nogle anlæg er endnu mere specifikke og fokuserer på bestemte lande eller områder.
Denne anlægstype anses populært for opfundet af Carl Hagenbeck i forbindelse med åbningen af dyreparkens Afrika-Panorama i 1907, som fremviser dyr fra Afrikas savanner, vådområder og bjergegne. Den bruges til at fremvise et kontinents eller en verdensdels dyreliv i sammenhæng med hinanden, også selvom det ofte indeholder arter som aldrig ville mødes i naturen. Formidlingsmæssigt kan disse anlæg bruges til at fortælle om sammenhænge mellem områder og deres dyreliv, spændene over flere habitater og biotoper samt eksotiske kulturer.
Geografiske anlæg kan ofte være en god måde at fremvise mange dyr på lidt plads, da det er muligt at lave nogle anlæg med mange forskellige arter som udnytter forskellige dele af anlægget. Ved de geografiske anlæg mister man ofte den praktiske fordel ved at have dyr af samme type tæt ved hinanden, men har til gengæld mulighed for at give publikum en hel anden slags immersiv oplevelse i form af indlevelse i et helt andet og sammenhængende miljø.
Denne anlægstype anses populært for opfundet af Carl Hagenbeck i forbindelse med åbningen af dyreparkens Afrika-Panorama i 1907, som fremviser dyr fra Afrikas savanner, vådområder og bjergegne. Den bruges til at fremvise et kontinents eller en verdensdels dyreliv i sammenhæng med hinanden, også selvom det ofte indeholder arter som aldrig ville mødes i naturen. Formidlingsmæssigt kan disse anlæg bruges til at fortælle om sammenhænge mellem områder og deres dyreliv, spændene over flere habitater og biotoper samt eksotiske kulturer.
Geografiske anlæg kan ofte være en god måde at fremvise mange dyr på lidt plads, da det er muligt at lave nogle anlæg med mange forskellige arter som udnytter forskellige dele af anlægget. Ved de geografiske anlæg mister man ofte den praktiske fordel ved at have dyr af samme type tæt ved hinanden, men har til gengæld mulighed for at give publikum en hel anden slags immersiv oplevelse i form af indlevelse i et helt andet og sammenhængende miljø.
Biotopen
Biotopanlægget minder meget om det geografiske anlæg men er først kommet til senere i zoo historien. Biotopen fokuserer på det miljøtyperne dyrene lever i på tværs af kontinenter, og de mest klassiske eksempler er temaer som regnskov, bjerg, ørken, koralrev og lignende. Her er det formidlingen om levestedet der er i fokus, og dyrene og planterne er hjælpere til at fortælle den samlede historie om arternes samspil med biotopen snarere end med hinanden.
Fordelen ved denne type anlæg er, at det ofte er mere praktisk ift. arbejde og omkostninger (et samlet tropehus koster mindre at drive end tre spredte), samt ikke så restriktivt ift. hvilke arter man kan have i samme eller i sammenhængende anlæg. Det er også muligt at give en immersiv oplevelse i disse anlæg, men den er sværere at gøre lige som komplet som hvis geografien er inde over også.
Fordelen ved denne type anlæg er, at det ofte er mere praktisk ift. arbejde og omkostninger (et samlet tropehus koster mindre at drive end tre spredte), samt ikke så restriktivt ift. hvilke arter man kan have i samme eller i sammenhængende anlæg. Det er også muligt at give en immersiv oplevelse i disse anlæg, men den er sværere at gøre lige som komplet som hvis geografien er inde over også.
Økosystemet
Det nyeste skud på stammen af anlægshistorier er Økosystemet. Dette er en kombination af Geografien og Biotopen hvor der fokuseres på en bestemt biotop inden for en afgrænset geografisk område. Flere zoos er begyndt at lave anlæg som reflekterer bestemte nationalparker eller naturbevarelsesområder, ofte steder hvor den pågældne institution er engageret i in-situ conservation. Dette afgrænser naturligvis antallet af arter man kan vælge imellem, men åbner muligheder for helt nye autentiske og indlevende oplevelser.
Ud over samspillet mellem dyr, planter og klima fokuserer disse anlæg ofte også på kulturen og folkeslagene samt menneskets påvirkning af miljøet og conservation i området. Økosystemet er uden tvivl de mest omstændige anlæg at kreere, men samtidig også dem som falder bedst i tråd med visionen om den moderne zoologiske institution.
Ud over samspillet mellem dyr, planter og klima fokuserer disse anlæg ofte også på kulturen og folkeslagene samt menneskets påvirkning af miljøet og conservation i området. Økosystemet er uden tvivl de mest omstændige anlæg at kreere, men samtidig også dem som falder bedst i tråd med visionen om den moderne zoologiske institution.
