FODERPLANER
Introduktion
Én af grundstenene for at kunne holde sunde og raske dyr i fangenskab, begynder med en korrekt sammensat foderplan. For at kunne beregne en sådan plan, kræver det indsigt i dyrets anatomi og naturlige kost. Disse to faktorer giver et indblik i hvad dyret er i stand til at fordøje, hvilket gør det muligt at beregne og efterligne den naturlige kost i fangenskab, så meget som muligt.
Det er sjældent muligt at efterkomme dyrenes naturlig kost 100% for vores dyr i fangenskab, grundet manglende udbud af de naturlige foderemner i vores supermarkeder herhjemme. I stedet for, forsøger man at efterligne den ernæringsmæssige sammensætning, i de tilbudte foderemner til dyrene, da det i sidste ende er her, vores fokus og interesse ligger.
Kendskabet til dyrenes anatomi/fordøjelse, starter allerede ved dyrets tænder, tunge og endda læber, og fortsætter derefter ned i tarmen. Her fortæller det os lidt om hvordan dyret fouragere, altså om det har lange manøvredygtige læber bygget til at plukke blade mellem de skarpe pigge på akacie træet, som giraffen gør, eller om det er en flodhest, der benytter en stor bred mund til at græsse med. Så der er meget at lære omkring fodring at dyr, ved at studere deres anatomi.
Foderplaner bør kun være vejledende!
Det er farligt at følge en foderplan slavisk, uden omtanke. En foderplan er beregnet som et værktøj der gør det muligt for en dyrepasser, at fodre ens dyr, uden nogen form for ændringer hos dyret eller dets omgivelser. Der vil altid være faktorer der påvirker dyrenes ernæringsbehov.
F.eks. fysiologiske ændringer:
- brunst
- drægtighed
- laktation
- vækst
- sygdom
- alder
De overstående faktorer, er med til at vi ændre i vores foderplaner gradvist, når ændringer sker. Det er derfor vigtigt at kende til tidspunkter og årsager, for de forskellige livsstadier for dyrene, f.eks. hvornår dyrene bliver drægtige.
Huldvurdering
Alle de direkte fysiologiske påvirkninger, kan samles under én observations beskrivelse, nemlig huldvurdering.
Dette bør være en trænet observationsfærdighed, der i sammenhæng med den beregnede foderplan, afgøre hvordan der foders. Eksempelvis bør man genoverveje ens foderplaner, hvis ens dyr begynder at se magre ud. Her kan der være en eller flere af de overstående faktorer, der har spillet en afgørende rolle i dyrets pludselige vægttab.
Anlægsændringer
Der kan også opstå ændringer, der indirekte påvirker dyrets energibehov.
F.eks. miljøændringer.
- kulde
- varme
- træk
- fugt
De overstående miljøændringer, kan resultere i en fysiologisk ændring, eksempelvis sygdom. Dyr der udsættes for ekstreme temperaturændringer eller for lav/høj fugtighed, kan nemt gå hen og blive syge.
Stress
Udsættes dyr, uden tilvænning, for miljøændringer, kan dette også resultere i dyr bliver stressede. Og stress over længere tid, kan medføre sygdom. Nogle gange kroniske.
Disse ændringer kunne f.eks. være:
- personale (nye dyrepassere, med dårlig forhold til dyr evt.)
- lys (lys tændt hele natten!)
- larm (mange gæster, byggeri, støjende dyrepassere)
Kig på dyrene
- observer adfærdsændringer (holdes ét eller flere dyr fra fodret?)
- noter afvigelser i afføringens konsistens (noter evt. meget diarre eller hård afføring)
- notér madspild/indtag (levnes meget foder/skålene tømmes, kan det indikere forkert beregnet fodermængde.
Det er sjældent muligt at efterkomme dyrenes naturlig kost 100% for vores dyr i fangenskab, grundet manglende udbud af de naturlige foderemner i vores supermarkeder herhjemme. I stedet for, forsøger man at efterligne den ernæringsmæssige sammensætning, i de tilbudte foderemner til dyrene, da det i sidste ende er her, vores fokus og interesse ligger.
Kendskabet til dyrenes anatomi/fordøjelse, starter allerede ved dyrets tænder, tunge og endda læber, og fortsætter derefter ned i tarmen. Her fortæller det os lidt om hvordan dyret fouragere, altså om det har lange manøvredygtige læber bygget til at plukke blade mellem de skarpe pigge på akacie træet, som giraffen gør, eller om det er en flodhest, der benytter en stor bred mund til at græsse med. Så der er meget at lære omkring fodring at dyr, ved at studere deres anatomi.
Foderplaner bør kun være vejledende!
Det er farligt at følge en foderplan slavisk, uden omtanke. En foderplan er beregnet som et værktøj der gør det muligt for en dyrepasser, at fodre ens dyr, uden nogen form for ændringer hos dyret eller dets omgivelser. Der vil altid være faktorer der påvirker dyrenes ernæringsbehov.
F.eks. fysiologiske ændringer:
- brunst
- drægtighed
- laktation
- vækst
- sygdom
- alder
De overstående faktorer, er med til at vi ændre i vores foderplaner gradvist, når ændringer sker. Det er derfor vigtigt at kende til tidspunkter og årsager, for de forskellige livsstadier for dyrene, f.eks. hvornår dyrene bliver drægtige.
Huldvurdering
Alle de direkte fysiologiske påvirkninger, kan samles under én observations beskrivelse, nemlig huldvurdering.
Dette bør være en trænet observationsfærdighed, der i sammenhæng med den beregnede foderplan, afgøre hvordan der foders. Eksempelvis bør man genoverveje ens foderplaner, hvis ens dyr begynder at se magre ud. Her kan der være en eller flere af de overstående faktorer, der har spillet en afgørende rolle i dyrets pludselige vægttab.
Anlægsændringer
Der kan også opstå ændringer, der indirekte påvirker dyrets energibehov.
F.eks. miljøændringer.
- kulde
- varme
- træk
- fugt
De overstående miljøændringer, kan resultere i en fysiologisk ændring, eksempelvis sygdom. Dyr der udsættes for ekstreme temperaturændringer eller for lav/høj fugtighed, kan nemt gå hen og blive syge.
Stress
Udsættes dyr, uden tilvænning, for miljøændringer, kan dette også resultere i dyr bliver stressede. Og stress over længere tid, kan medføre sygdom. Nogle gange kroniske.
Disse ændringer kunne f.eks. være:
- personale (nye dyrepassere, med dårlig forhold til dyr evt.)
- lys (lys tændt hele natten!)
- larm (mange gæster, byggeri, støjende dyrepassere)
Kig på dyrene
- observer adfærdsændringer (holdes ét eller flere dyr fra fodret?)
- noter afvigelser i afføringens konsistens (noter evt. meget diarre eller hård afføring)
- notér madspild/indtag (levnes meget foder/skålene tømmes, kan det indikere forkert beregnet fodermængde.
Forberedelse
Der findes, som sagt, ikke én korrekt foderplan. Alle foderplaner er tilpasset den enkelte zoologiske have og afdeling, og de er derfor vidt forskellige fra hinanden. Foderplaner er ofte tilpasset af en kombinationen mellem dyrepasserens (og/eller en fodermesters) viden omkring:
- Arten/fordøjelsessystemet
- Individet
- Foderemnerne
- Rutiner (hvordan og hvor ofte det kan lade sig gøre at fodre, ud fra de daglige rutiner)
Eksempler på foderplaner
For at illustrere hvor forskellige foderplanerne er ude i vores branche, har landets danske zoologiske haver og akvarier delt deres foderplaner her på ZooCentral i dette afsnit. Foderplanerne er lige så forskellige som de dyrepassere der arbejder med dem til dagligt.
Opstilling
(Nedestående eksempel til opstilling af en foderplan, er blot vejledende! Der er ikke nogen korrekt eller forkert opsætning!)
Zoologisk Have København - Katta lemur
|
Grundlæggende information
- Art (Dansk + videnskabeligt navn). - Antal dyr (F.eks. 1.2.1) - Fodringstidspunkt (Dag og tidspunkt) - Fodermidler (Grønt, frugt, insekter, foderpille osv.) - Mængde (Gram/kilo, angivet pr. dyr eller i alt) - Dato (Datoen for hvornår foderplanen sidst blev ændret, er med til at sikre at de revideres jævnligt. Supplerende information til foderplanen. - Arts information (levested i naturen, alder, drægtighedsperiode, antal unger osv.) - Tandsæt (Denne information giver et indblik i dyrets spisevaner, da tandsætte ofte er tilpasset dyrets spisevaner) - Tarmsystem (Indblik i dyrets fordøjelse, fortæller hvad dyret er i stand til at fordøje) - Vægt (Dyrets sidst noteret vægt) |
FODERÆNDRING
ÆNDRING AF FODERPLANER
Der kan være adskillige faktorer der nødvendiggøre ændringer af foderplaner. Dette kunne være brunst, ændring af gruppestruktur, alderdom, årstider osv. Som resultat af dette, er der en række overvejelser at forholde sig til, for at sikre bedst resultat i sidste ende.
I vinkellisten herunder, er der en foreslået rækkefølge at forholde sig til, når der ændres i en foderplan.
*Den indeholder i første afsnit, punktet om at undersøge dyrets naturlige føde først. Med dette forstås der at man skal sammensætte en foderplan for et dyr man ikke i forvejen har kendskab til. Derfor "undersøg artens naturlige føde" herunder.
Der kan være adskillige faktorer der nødvendiggøre ændringer af foderplaner. Dette kunne være brunst, ændring af gruppestruktur, alderdom, årstider osv. Som resultat af dette, er der en række overvejelser at forholde sig til, for at sikre bedst resultat i sidste ende.
I vinkellisten herunder, er der en foreslået rækkefølge at forholde sig til, når der ændres i en foderplan.
*Den indeholder i første afsnit, punktet om at undersøge dyrets naturlige føde først. Med dette forstås der at man skal sammensætte en foderplan for et dyr man ikke i forvejen har kendskab til. Derfor "undersøg artens naturlige føde" herunder.
