SKILTNING
Ovenfor ses et par eksempler på forskellig slags skiltning fra zoologiske institutioner, både i ind og udland.. Du kan jo tænke over, hvad du synes der gør dem hver især gode og mindre gode, som formidlende skilte.
I skiltning er det vigtigt at tænke over skiltets budskab og hvilken målgruppe(r) man ønsker at ramme. Derfor, inden du printet et skilt, såk an du fx teste skiltet på nogle gæster og spørg dem efterfølgende om de har forstået budskabet (fx IUCN's røde dråbe, der forklarer om dyret er truet). Lyt efter om der bliver snakket internt om emnet imellem dem imens de kigger på skiltet (og du står et stykke væk) eller tænk på om skiltet opfordrer gæsterne til at stille dig yderligere spørgsmål omkring emnet - reagerer gæsterne som du havde forventet? fordi så kan det være et tegn på vellykket skiltning.
Her er det selvfølgelig også vigtigt at tage højde for skrifttype og størrelse, så vel som opsætning og visuelle elementer. Skiltet skal være overskueligt, kort og konkret og letlæseligt. Grunden til det er at de fleste gæster ikke bruger en masse tid på at læse et skilt når de er i et zoologisk anlæg, så det handler om få budskabet frem med så få ord som muligt, og måske et par rigtig gode illustrationer/billeder.
De fleste folk ønsker information, men ikke så meget at det bliver uoverskueligt - husk de har betalt for at være der; det er gratis at gå på biblioteket, så ønskede folk at læse en roman, så tager de nok derhen i stedet for.
Derudover er det vigtigt at tænke på de følgende:
Billeder på skilte bruges oftest som en form for blikfang, og derfor er det også vigtigt kun at bruge få relevante billeder, der er tydelige og ikke for detaljeret. Tommelfingerreglen er hellere at bruge 1 virkelig godt billede end 5 små, der er utydelige/dårlige.
Så hvad er god skiltning, tænker du sikkert?
God skiltning kan fx. inddeles under følgende titler: synlighed, læsbarhed, forståelighed og troværdighed.
Vigtige informationer der kan være gode at have på et zoologisk anlægsskilt (afhængigt af hvilket dyr det er):
Der er selvfølgelig også mange andre ting man kan tænke over, når man skal lave et skilt til et zoologisk anlæg. Det er altid godt at være forberedt (fx ved at have læst den her tekst og have gjort sig nogle tanker omkring budskabet i skiltet) inden man begynder at indsamle information og skrive skiltet. Igen, få ALTID en fagperson til at læses skiltet igennem inden det bliver printet, da det kan koste mange penge at printe skilte, så der er ingen grund til at skynde sig så meget, at fejl bliver overset.
I skiltning er det vigtigt at tænke over skiltets budskab og hvilken målgruppe(r) man ønsker at ramme. Derfor, inden du printet et skilt, såk an du fx teste skiltet på nogle gæster og spørg dem efterfølgende om de har forstået budskabet (fx IUCN's røde dråbe, der forklarer om dyret er truet). Lyt efter om der bliver snakket internt om emnet imellem dem imens de kigger på skiltet (og du står et stykke væk) eller tænk på om skiltet opfordrer gæsterne til at stille dig yderligere spørgsmål omkring emnet - reagerer gæsterne som du havde forventet? fordi så kan det være et tegn på vellykket skiltning.
Her er det selvfølgelig også vigtigt at tage højde for skrifttype og størrelse, så vel som opsætning og visuelle elementer. Skiltet skal være overskueligt, kort og konkret og letlæseligt. Grunden til det er at de fleste gæster ikke bruger en masse tid på at læse et skilt når de er i et zoologisk anlæg, så det handler om få budskabet frem med så få ord som muligt, og måske et par rigtig gode illustrationer/billeder.
De fleste folk ønsker information, men ikke så meget at det bliver uoverskueligt - husk de har betalt for at være der; det er gratis at gå på biblioteket, så ønskede folk at læse en roman, så tager de nok derhen i stedet for.
Derudover er det vigtigt at tænke på de følgende:
- Læseligheden er øget ved en god linjeafstand, og ved aldrig kun at bruge STORE BOGSTAVER, da det forringer læsbarheden.
- En tommelfingerregel siger max. 65 ord, tegn og ordmellemrum per linje i en tekst.
- Et godt råd er at bruge maks. 2 forskellige skrifttyper, og for at fremhæve noget i teksten, bruges enten kursiv eller fed.
Billeder på skilte bruges oftest som en form for blikfang, og derfor er det også vigtigt kun at bruge få relevante billeder, der er tydelige og ikke for detaljeret. Tommelfingerreglen er hellere at bruge 1 virkelig godt billede end 5 små, der er utydelige/dårlige.
Så hvad er god skiltning, tænker du sikkert?
God skiltning kan fx. inddeles under følgende titler: synlighed, læsbarhed, forståelighed og troværdighed.
- Synlighed referer til om skiltet kan ses - står det på det rette sted, når gæsterne går forbi anlægget, eller bliver det overset. Det er også vigtigt at vide om det via farverne, så vel som placeringen, skiller sig ud fra de omkringliggende omgivelser.
- Læsbarhed referer til om skiltet også kan læses, når gæsten står et stykke fra det. Det er også vigtigt at skiltet er designet til folk med syns handicap - blandt andet at der står dyrets navn og hvor det kommer fra i blindeskrift, nederst på skiltet. Også, står skiltet så det både kan ses af voksne og børn, og folk der sidder i kørestol mm.
- Forståelse referer selvfølgelig til om skiltets indhold er let at forstå for gæsten. Det betyder om teksten er sat op så det er let læseligt og ikke for tekst tungt, og guider skiltets layout gæsten frem til de forskellige informationer på en overskuelig måde, så gæsten ikke bliver væk i skiltets budskab. Det er vigtigt at alt på skiltet er beskrevet på sådan en måde at alle kan forstå det, uden fagudtryk, medmindre de er forklaret.
- Troværdighed referere til om skiltets information er korrekt og derfor om det skaber et tillidsbånd med gæsten, der stoler på den information du/den zoologiske institution videregiver. Som i mundtlig formidling, det er bedre at sige "det ved jeg desværre ikke, men det kan jeg finde ud af for dig, hvis du giver mig din e-mail adresse", end at lyve. Er man ikke helt sikker på det data man har læst - det er altid godt hvis det kan findes mere end et sted - så brug det ikke på skiltet.
Vigtige informationer der kan være gode at have på et zoologisk anlægsskilt (afhængigt af hvilket dyr det er):
- Almindelige navn.
- Videnskabelige navn.
- Udbredelsesområde/levesteder.
- Føde emner.
- Størrelse og vægt.
- Nat/dags aktive.
- Naturlige fjender.
- Kønsforskelle.
- Kuldstørrelse.
- Drægtighedsperiode/rugetid.
- IUCN Red List status/hvor truet er dyret i naturen.
Der er selvfølgelig også mange andre ting man kan tænke over, når man skal lave et skilt til et zoologisk anlæg. Det er altid godt at være forberedt (fx ved at have læst den her tekst og have gjort sig nogle tanker omkring budskabet i skiltet) inden man begynder at indsamle information og skrive skiltet. Igen, få ALTID en fagperson til at læses skiltet igennem inden det bliver printet, da det kan koste mange penge at printe skilte, så der er ingen grund til at skynde sig så meget, at fejl bliver overset.