DESIGNFOKUS
Ud over at tænke over hvilken type anlæg man har i tankerne, bør man også overveje det omkringliggende designfokus. Dette gælder både for det individuelle anlæg samt institutionens udseende som helhed. Ligesom med anlægshistorien, er der ikke noget rigtigt eller forkert svar på hvilket fokus man bør vælge. De fleste zoologiske institutioner har deres klare foretrukner, og nogle fokus falder også bedre i tråd med bestemte institutioner og lokaliteter end andre. Ligesom ved anlægshistorien bør man overveje og kende sit anlægs og sin institutions fokus uanset om man arbejder som dyrepasser, gartner, teknikker eller ledelse. Selvom anlægsfokusset påvirker indretningen af anlægget, kan alle typer bruges både positivt og negativt.
|
Simplistisk fokus
Det simplistiske fokus er ofte det billigste at lave, men ikke nødvendigvis en ringere løsning af denne årsag, Denne anlægstype fokuserer som udgangspunkt kun på selve anlægget, med minimal tanke på landskabet omkring, gæsteoplevelse, sammenhæng, etc. Dette betyder dog ikke nødvendigvis dårlig dyrevelfærd, da mange anlæg med simplistisk fokus er indrettet netop på dyrenes præmisser med henblik på trivsel frem for æstetik.
Det er ofte denne slags anlæg man finder i avlscentre eller bag kulisserne, hvor regler for indretning kun er, at det skal være til dyrets fordel. Der findes naturligvis også de anlæg som fejler på alle fronter, og her ser man også oftest at det er dem med simplistisk fokus. Ofte er gæsteoplevelsen et mindre vigtigt element, enten pga, besparelser eller velfærdsmæssige årsager. Simplistisk fokus er det mest klassiske af alle designfokus og kan bruges både med stor fordel og til stor ærgrelse.
Det er ofte denne slags anlæg man finder i avlscentre eller bag kulisserne, hvor regler for indretning kun er, at det skal være til dyrets fordel. Der findes naturligvis også de anlæg som fejler på alle fronter, og her ser man også oftest at det er dem med simplistisk fokus. Ofte er gæsteoplevelsen et mindre vigtigt element, enten pga, besparelser eller velfærdsmæssige årsager. Simplistisk fokus er det mest klassiske af alle designfokus og kan bruges både med stor fordel og til stor ærgrelse.
Videnskabeligt fokus
Det videnskabelige fokus startede i London Zoo i 1823, og blev hurtigt et af det mest brugte designfokus i datidens moderne zoologiske haver. Senere gik det af mode flere steder, og blev erstattet med et de nedenstående designfokus. Det findes dog stadig i flere haver, enten i større eller mindre grad, og kan bruges til formidlingsmæssig stor fordel.
Det videnskabelige fokus går i sin essens ud på, at en zoologisk institution skal fremme videnskaben ved at lade både forskere og almindelig gæster studere dyre- og plantelivet på nært hold, uden at skulle rejse ud til eksotiske og vilde steder. Det er beboerne i anlægget som er i fokus, og æstetikken i og omkring anlægget kan være prioriteret i svingende grad. Disse anlæg ligger ofte op til en høj grad af formidling omkring dyret og gode muligheder for observation og indkig. Dyrevelfærden i et videnskabeligt fokuseret anlæg kan være lige så svingende som kvaliteten i de zoologiske institutioner selv.
Det videnskabelige fokus går i sin essens ud på, at en zoologisk institution skal fremme videnskaben ved at lade både forskere og almindelig gæster studere dyre- og plantelivet på nært hold, uden at skulle rejse ud til eksotiske og vilde steder. Det er beboerne i anlægget som er i fokus, og æstetikken i og omkring anlægget kan være prioriteret i svingende grad. Disse anlæg ligger ofte op til en høj grad af formidling omkring dyret og gode muligheder for observation og indkig. Dyrevelfærden i et videnskabeligt fokuseret anlæg kan være lige så svingende som kvaliteten i de zoologiske institutioner selv.
Kreativt/rekreativt fokus
Det kreative/rekreative fokus har eksisteret lige så længe som det videnskabelige fokus og har ofte været parret kraftigt med dette. Det ses især i det ældre institutioner, særligt i de gamle byhaver. Ræsonnementet bag dette fokus er, at en zoologiske institution også skal være en kulturinstitution. Her skal udover dyre- og plantelivet også være plads til arkitektur, kunst og design, både historisk og moderne. For selve anlæggene betyder dette, at dyrenes miljøer gerne må ligne deres naturlige habitat, men ikke behøver være en tro kopi/illusion af disse. Arkitekturen og designet må gerne skinne klart igennem og danne ramme om oplevelsen, og ligger ofte godt i tråd med det videnskabelige fokus.
Det rekreative element består i at denne slags institution typisk gerne vil være en form form for oase med tid til ro og leg i hverdag og weekender. Dette er ofte forstærket ved disse steders store fokus på parkelementerne og både botanisk og designmæssig æstetisk planlægning. Det er som sagt typisk de gamle byhaver som følger denne fokus, men mindre og nyere haver ses også.
Det rekreative element består i at denne slags institution typisk gerne vil være en form form for oase med tid til ro og leg i hverdag og weekender. Dette er ofte forstærket ved disse steders store fokus på parkelementerne og både botanisk og designmæssig æstetisk planlægning. Det er som sagt typisk de gamle byhaver som følger denne fokus, men mindre og nyere haver ses også.
Naturalistisk fokus
Naturalistisk fokus i zoos tog for alvor fart i 1970'erne. Indenfor dette fokus skal dyrenes anlæg så vidt som muligt efterligne dyrenes naturlige habitat. Der er gøres stor indsats (til mere eller mindre succesfuld grad) i at skjule at de besøgende kigger på eller ind i et anlæg. Hegn, vægge og indretning forsøges kamufleret med materialer som træ, sten og planter, både i ægte og kunstige udgaver. Når de besøgende kigger ind i anlægget skal de kunne forestille sig dyrets liv og miljø i naturen.
Der er mange faldgrubber at passe på indenfor de naturalistiske designfokus. Gøres det ikke komplet ender det ofte med blot at blive en dyrere (og grimmere) udgave af det simplistiske fokus. Dette fokus kigger kun på selve anlægget, og ikke omgivelserne omkring. Det kan derfor sagtens kombineres med det videnskabelige eller kreative/rekreative fokus.
Der er mange faldgrubber at passe på indenfor de naturalistiske designfokus. Gøres det ikke komplet ender det ofte med blot at blive en dyrere (og grimmere) udgave af det simplistiske fokus. Dette fokus kigger kun på selve anlægget, og ikke omgivelserne omkring. Det kan derfor sagtens kombineres med det videnskabelige eller kreative/rekreative fokus.
Immersivt fokus
De nyeste skud på stammen er det immersive fokus, den naturlig udvikling af det naturalistiske fokus. Ved det immersive fokus gælder de samme regler som i det naturalistiske med samme ift. til træ, sten, planter, etc.. Forskellen her er at miljøet ikke kun skabes inde i anlægget men udvider rammerne til også at inkludere gæsternes område. Nogle af de moderne zoos bygger store temaområder eller endog hele haven op efter de immersive principper. Målet her er, at gæsterne ikke blot skal kunne se dyrets naturlige miljø for sig, men simpelthen blive en del af det.