KONFLIKT-ADFÆRD
Foto af Anja Kjeldberg
Når et dyr er opfyldt af flere uforenlige motivationer udløses konfliktadfærd. Fx hvis dyret ikke ved om det skal flygte eller angribe, kommer det i konflikt med sig selv. Normalt vil den ene motivation være stærkere end den anden - fx. vil en fugls rugetendens hæmme dens fødesøgningstendens. Det betyder at fuglen vil udføre adfærden tidsforskudt. Adfærden med den stærkeste motivation udføres/udføres først. Det sker at de to motivationer er lige stærke, fx æde- og flugttendensen og dyret befinder sig i en konflikt, da de to adfærdsformer ikke kan udføres samtidigt. En sådan indre konflikt kan komme til udtryk på flere måder, så som
- Intentionsadfærd:
Et godt eksempel er en fugl på et fuglebræt. Hvis der pludselig opstår en uventet situation, kan fuglen opleve konflikten ved at blive ved foderet på fuglebrætter eller at flygte - derfor kan der forekomme en intentionsbevægelse, når fuglen gør klar til at sætte af og flyve (halsen sænkes, halen løftes, knæene sænkes osv.) MEN den folder ikke vingerne ud og sætter fra, og derfor udviser fuglen kun intentionen om at flyve, men forbliver på fuglebrættet.
- Alternerende adfærd:
Ethvert dyr der føler sig stærkt truet, kan veksler imellem at vise intention om angreb og intention om flugt - så her er der tale om en alternerende adfærd.
- Ambivalent adfærd:
Hvis der forekommer intentionsbevægelser fra begge de handlinger dyret udfører, der hæmmer hinanden, så referer man til ambivalent adfærd. Det er fx når et dyr i en truet situation udviser trueadfærd, ved hjælp af at signalerer lyd, vise tænder, lægge ørene tilbage osv - disse intentionsbevægelser finder derfor sted på samme tid.
Andre indre konflikter kan også være overspringsbevægelser, omdirigeret adfærd, autonome reaktioner, apati, neurotisk adfærd, frustration osv.
Konfliktadfærd kan i fangeskab fører til at dyrene udfører uhensigtsmæssige adfærdshandlinger (unormal adfærd, fx. stereotyp adfærd og tvangshandlinger) og kan resulterer i længere varig stress, hvis dyret har oplevet en tilpas stor belastning af en konflikt. Længere varig stress kan ligeledes fører til unormal adfærd (stereotyp adfærd og tvangshandlinger). Det er vigtigt for en dyrepasser at kunne genkende konfliktadfærd hos de dyr man passer, da det fortæller noget om dyrets tilstand, stressfaktorer, mangel på stimuli, for meget eller for svær/uoverskulig stimuli eller aktivering osv.
- Intentionsadfærd:
Et godt eksempel er en fugl på et fuglebræt. Hvis der pludselig opstår en uventet situation, kan fuglen opleve konflikten ved at blive ved foderet på fuglebrætter eller at flygte - derfor kan der forekomme en intentionsbevægelse, når fuglen gør klar til at sætte af og flyve (halsen sænkes, halen løftes, knæene sænkes osv.) MEN den folder ikke vingerne ud og sætter fra, og derfor udviser fuglen kun intentionen om at flyve, men forbliver på fuglebrættet.
- Alternerende adfærd:
Ethvert dyr der føler sig stærkt truet, kan veksler imellem at vise intention om angreb og intention om flugt - så her er der tale om en alternerende adfærd.
- Ambivalent adfærd:
Hvis der forekommer intentionsbevægelser fra begge de handlinger dyret udfører, der hæmmer hinanden, så referer man til ambivalent adfærd. Det er fx når et dyr i en truet situation udviser trueadfærd, ved hjælp af at signalerer lyd, vise tænder, lægge ørene tilbage osv - disse intentionsbevægelser finder derfor sted på samme tid.
Andre indre konflikter kan også være overspringsbevægelser, omdirigeret adfærd, autonome reaktioner, apati, neurotisk adfærd, frustration osv.
Konfliktadfærd kan i fangeskab fører til at dyrene udfører uhensigtsmæssige adfærdshandlinger (unormal adfærd, fx. stereotyp adfærd og tvangshandlinger) og kan resulterer i længere varig stress, hvis dyret har oplevet en tilpas stor belastning af en konflikt. Længere varig stress kan ligeledes fører til unormal adfærd (stereotyp adfærd og tvangshandlinger). Det er vigtigt for en dyrepasser at kunne genkende konfliktadfærd hos de dyr man passer, da det fortæller noget om dyrets tilstand, stressfaktorer, mangel på stimuli, for meget eller for svær/uoverskulig stimuli eller aktivering osv.
Denne del af "Adfærd" er venligst doneret fra et AMU-kursus udarbejdet af Gitte Bahn Hansen og Siri Østergård, Hansenberg Organia. Stor tak til begge for at dele deres materiale med alle herinde.
