Mink
Onsdagsanlægget #11 - 9. december 2015
Dagens Onsdagsanlæg omhandler hvad der i Danmark betragtes som en "invasiv art". Minken er et lille rovdyr i mårfamilien (Mustelidae) som er opdelt i to arter fordelt på to slægter. Den er semi-akvatisk og kan jage sit bytte både i vand og på land. Den er desuden en formidabel klatrer og går også gerne i reder i træerne for at finde føde. Minken er generalist og i stand til at udnytte mange forskellige fødekilder. Når man snakker om mink i den danske natur, er det vigtigt at huske, at der er stor forskel på de to arter:
Den europæiske mink (Mustela lutreola) er et af Europas mest truede pattedyr. For blot 100 år siden fandtes den ud over hele kontinentet men er i dag begrænset til små populationer i Østeuropa, det sydvestlige Frankrig og nordlige Spanien. Den europæiske mink har status af "Critically Endangered" og flere zoos i Europa deltager i avlsprogrammer for at øge antallet af dette lille rovdyr. En af de helt store årsager til nedgangen for den europæiske mink er indførslen af dens amerikanske fætter. Man kan kende den europæiske mink på, at den typisk har en hvid hals samt hvid pels omkring snuden.
Den amerikanske mink (Neovison vison) hører naturligt til i Nordamerika, hvor den findes i stort set hele USA og Canada, med undtagelse af de tørreste dele. Dens økologi minder meget om den europæiske minks, men den er en smule større. Den amerikanske minks pels er betragtet som finere end den europæiske, og netop dette træk har gjort den til den pest den er for Europas dyreliv.
I 1920'erne påbegyndte man importen af amerikanske mink til Europa og Rusland med det formål at avle dem for pelsens skyld. Farmene som man kender dem i dag begyndte at udvikle sig i 1950'erne, og gennem både uheld ved undslupne dyr samt bevidst fritslupne dyr, findes den amerikanske mink nu overalt i Europa samt i Kina, Japan og dele af Sydamerika. De fleste mink i naturen kommer netop fra minkfarme. Fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm, og mere end halvdelen af dyrene har været på fri fod i mere end to måneder.
Modsat den europæiske mink har den amerikansk mink udviklet jagtmetoder, hvori den slår meget mere ihjel end den kan spise, for at gemme til bedre tider. Dette er dog ofte ikke nødvendigt i de miljøer en er blevet indført i, hvilket kan have en ødelæggende effekt på bestandene af lokalt dyreliv, særligt fuglebestande. Danske jægere nedlægger årligt mellem 7.000 og 8.000 mink. Læs mere her:
Pressemeddelelse om mink i den danske natur
Information om den amerikanske mink som invasiv art
Den europæiske mink (Mustela lutreola) er et af Europas mest truede pattedyr. For blot 100 år siden fandtes den ud over hele kontinentet men er i dag begrænset til små populationer i Østeuropa, det sydvestlige Frankrig og nordlige Spanien. Den europæiske mink har status af "Critically Endangered" og flere zoos i Europa deltager i avlsprogrammer for at øge antallet af dette lille rovdyr. En af de helt store årsager til nedgangen for den europæiske mink er indførslen af dens amerikanske fætter. Man kan kende den europæiske mink på, at den typisk har en hvid hals samt hvid pels omkring snuden.
Den amerikanske mink (Neovison vison) hører naturligt til i Nordamerika, hvor den findes i stort set hele USA og Canada, med undtagelse af de tørreste dele. Dens økologi minder meget om den europæiske minks, men den er en smule større. Den amerikanske minks pels er betragtet som finere end den europæiske, og netop dette træk har gjort den til den pest den er for Europas dyreliv.
I 1920'erne påbegyndte man importen af amerikanske mink til Europa og Rusland med det formål at avle dem for pelsens skyld. Farmene som man kender dem i dag begyndte at udvikle sig i 1950'erne, og gennem både uheld ved undslupne dyr samt bevidst fritslupne dyr, findes den amerikanske mink nu overalt i Europa samt i Kina, Japan og dele af Sydamerika. De fleste mink i naturen kommer netop fra minkfarme. Fire ud af fem mink i naturen er vokset op på en minkfarm, og mere end halvdelen af dyrene har været på fri fod i mere end to måneder.
Modsat den europæiske mink har den amerikansk mink udviklet jagtmetoder, hvori den slår meget mere ihjel end den kan spise, for at gemme til bedre tider. Dette er dog ofte ikke nødvendigt i de miljøer en er blevet indført i, hvilket kan have en ødelæggende effekt på bestandene af lokalt dyreliv, særligt fuglebestande. Danske jægere nedlægger årligt mellem 7.000 og 8.000 mink. Læs mere her:
Pressemeddelelse om mink i den danske natur
Information om den amerikanske mink som invasiv art
