|
Dyrepasser-profiler
John Stegman
|
|
Månedens profil arbejder i Zoologisk have København, som er en af Europas ældste zoologiske haver. Den blev grundlagt som en privat institution i 1859 af den danske ornitolog Niels Kjærbølling. Efter et besøg i Berlin Zoo i 1851, var Kjærbølling fast besluttet på, at København på lige fod med andre europæiske hovedstæder, skulle have en zoologisk have. Kjærbølling skrev i begyndelsen af juni 1859 til Kong Frederik VII og anmodede om at måtte anlægge et lille menageri i Frederiksberg Have hvor den stadig ligger.
John Stegman har arbejdet med elefanter i næsten 42 år og vi møder ham sammen med den svenske elefantdyrepasser Stefan og den amerikanske elefanttræner Allan Rocroft, nede ved det nye elefanthus køkken. Vi bliver venligt budt velkommen og efter en rundvisning i den imponerende bygning, inviteret på en kop kaffe i personalets kaffestue.
Men inden vi når ind til kaffen skal John lige hjælpe med at lukke elefanterne ud så de "unge mennesker" som John kalder sine kollegaer, kan ordne stalden. "Det passer fint med jeres besøg nu, så slipper jeg for det", siger John med et glimt i øjet.
Vi får lov at komme med ind på gangen og kigge med. John bliver modvilligt udstyret med en radio og får efter den sidste elefant er gået ud, et kald om at nu kan han godt lukke porten. Da porten er lukket dumper John sin radio i en forbipasserende spand med foder uden at kollegaen der bære spanden opdager det. Smågrinede gør han tegn til at vi skal lade som ingenting og guider os ind til den frisklavede kaffe. Kan vi ikke sidde udenfor spørger John. Ida (en af hunelefanterne) hoppede i vandet i går og kunne ikke komme op igen, så jeg vil gerne lige holde lidt øje med hende, fortæller John. Jo da, solen skinner flot og vi sætter os ud foran kaffestuen så John samtidigt kan holde øje med elefanterne der boltrer sig i deres nye omgivelser...
John Stegman har arbejdet med elefanter i næsten 42 år og vi møder ham sammen med den svenske elefantdyrepasser Stefan og den amerikanske elefanttræner Allan Rocroft, nede ved det nye elefanthus køkken. Vi bliver venligt budt velkommen og efter en rundvisning i den imponerende bygning, inviteret på en kop kaffe i personalets kaffestue.
Men inden vi når ind til kaffen skal John lige hjælpe med at lukke elefanterne ud så de "unge mennesker" som John kalder sine kollegaer, kan ordne stalden. "Det passer fint med jeres besøg nu, så slipper jeg for det", siger John med et glimt i øjet.
Vi får lov at komme med ind på gangen og kigge med. John bliver modvilligt udstyret med en radio og får efter den sidste elefant er gået ud, et kald om at nu kan han godt lukke porten. Da porten er lukket dumper John sin radio i en forbipasserende spand med foder uden at kollegaen der bære spanden opdager det. Smågrinede gør han tegn til at vi skal lade som ingenting og guider os ind til den frisklavede kaffe. Kan vi ikke sidde udenfor spørger John. Ida (en af hunelefanterne) hoppede i vandet i går og kunne ikke komme op igen, så jeg vil gerne lige holde lidt øje med hende, fortæller John. Jo da, solen skinner flot og vi sætter os ud foran kaffestuen så John samtidigt kan holde øje med elefanterne der boltrer sig i deres nye omgivelser...
Hvornår startede du som dyrepasser?
"Jeg blev ansat som ufaglært d. 1 maj 1967 og passede blandt andet Okapier i Søndermarken. Jeg blev i 1972 fastansat hos elefanterne og har været her siden. Men skal det være korrekt startede jeg faktisk 3 måneder før jeg blev 18 år som gartnermedhjælper og allerede på det tidspunkt kendte jeg haven godt for jeg var tit med min far på arbejde."
Din far??
"Ja, min far havde passet elefanter siden 1953, og jeg var jo tit med som knægt! Faktisk var jeg ikke mere end 13 år gammel da jeg red på ryggen af Plaisak (Zoos store hanelefant) første gang."
Plaisak?? Rygtet siger ellers han ikke er til at spøge med!?
"Det er noget pjat! Plaisak er en god dreng, han har sgu aldrig langet ud efter nogen! Man skal selvfølgelig bare holde øje med om han er i must..."
Okay, men det vil jo så sige at du er kommet i Zoo hele dit liv?
"Ja og det er faktisk anden gang jeg flytter elefanter. Jeg var med da vi flyttede dem sidst i 1962. Dengang var det ikke så omfattende som det har været denne gang. I gamle dage havde vi heller ikke så meget sikkerhed, vi gik bare ind til dyrene."
Nej det tog men vel ikke så meget hensyn til dengang?
"Nej, jeg har engang pga. sygdom passet 10 elefanter selv i en periode, men det sker heldigvis ikke mere."
Er du uddannet dyrepasser i dag?
"Nej, jeg har lært det gennem årene og har overlevet 31 elefanter imens jeg har været her i Zoo."
Kan du huske dem alle sammen?
"Ja selvfølgelig, de er jo mine venner! Jeg har derfor heller aldrig brugt tæsk til at styre dem, man kan sagtens nøjes med at bruge stemmen. Hvis de f.eks. slås skal man stille sig foran dem så de kan se en, aldrig på siden eller bagved, for så kommer man til skade.
Jeg har selvfølgelig haft hook'en med inde, men elefanten har selv kunnet bestemme hvor hårdt trykket skulle være."
Hvordan det?
"Meget simpelt, hvis elefanten ikke vil give dig plads mellem dig og en væg, sætter du hook'en op mellem væg og elefant, så bestemmer den selv hvor hårdt prikket skal være!"
ZooCentral har hørt en historie om nogle Blå Gajoler, passer den?
(John smiler og hiver en æske Blå Gajol op af lommen) - "Ja, den er god nok."
Gajol historien kort fortalt, handler om Zoo-ledelsens undren over hvordan John så nemt fik elefanterne til at gøre alt muligt og at dyrene samtidigt altid havde så frisk en ånde!
Har du lavet andet end at passe dyr?
"Jeg har været inde som soldat, og i den periode fik jeg 500 kr. om måneden af Zoo, for at komme tilbage efter værnepligten."
Har du dyr derhjemme?
"Ja, jagthund nummer 5, jeg går stadig lidt på jagt.... der er mange mennesker i Frederiksberg have i dag, hva? Jeg håber ikke de skræmmer de unge piger væk til sommer!"
Øhh, unge piger..? Og vi tænker selvfølgelig på unge hunelefanter.
"John sidder tilbage lænet i stolen med hænderne på maven og griner."
Ja, de unge piger plejer jo at ligge topløse og solbade i Frederiksberg have!!
"Ha ha."
Hvad er det bedste ved at være dyrepasser?
"Det da dyrene.. at møde om morgenen og se dyrene reagere på, at man træder ind i stalden. De komme og siger godmorgen til dig. De er nemlig ikke dumme sådan nogle elefanter..."
Hvordan har du det så med at i arbejder "hands off" i dag?
"Den nye måde at træne/arbejde med dyrene, er helt i orden og god for sikkerheden. I gamle dage gik vi jo bare ind til dyrene, også til Plaisak! Når han ikke er i must kan man godt stole på ham og jeg kan normalt se når han er på vej i must. Han er en god elefant og har aldrig gjort nogen noget! Ida og Gandi er de eneste vi stadig går ind til og ordner fødder, da Ida ikke kan løfte benet op til lågen."
"Jeg blev ansat som ufaglært d. 1 maj 1967 og passede blandt andet Okapier i Søndermarken. Jeg blev i 1972 fastansat hos elefanterne og har været her siden. Men skal det være korrekt startede jeg faktisk 3 måneder før jeg blev 18 år som gartnermedhjælper og allerede på det tidspunkt kendte jeg haven godt for jeg var tit med min far på arbejde."
Din far??
"Ja, min far havde passet elefanter siden 1953, og jeg var jo tit med som knægt! Faktisk var jeg ikke mere end 13 år gammel da jeg red på ryggen af Plaisak (Zoos store hanelefant) første gang."
Plaisak?? Rygtet siger ellers han ikke er til at spøge med!?
"Det er noget pjat! Plaisak er en god dreng, han har sgu aldrig langet ud efter nogen! Man skal selvfølgelig bare holde øje med om han er i must..."
Okay, men det vil jo så sige at du er kommet i Zoo hele dit liv?
"Ja og det er faktisk anden gang jeg flytter elefanter. Jeg var med da vi flyttede dem sidst i 1962. Dengang var det ikke så omfattende som det har været denne gang. I gamle dage havde vi heller ikke så meget sikkerhed, vi gik bare ind til dyrene."
Nej det tog men vel ikke så meget hensyn til dengang?
"Nej, jeg har engang pga. sygdom passet 10 elefanter selv i en periode, men det sker heldigvis ikke mere."
Er du uddannet dyrepasser i dag?
"Nej, jeg har lært det gennem årene og har overlevet 31 elefanter imens jeg har været her i Zoo."
Kan du huske dem alle sammen?
"Ja selvfølgelig, de er jo mine venner! Jeg har derfor heller aldrig brugt tæsk til at styre dem, man kan sagtens nøjes med at bruge stemmen. Hvis de f.eks. slås skal man stille sig foran dem så de kan se en, aldrig på siden eller bagved, for så kommer man til skade.
Jeg har selvfølgelig haft hook'en med inde, men elefanten har selv kunnet bestemme hvor hårdt trykket skulle være."
Hvordan det?
"Meget simpelt, hvis elefanten ikke vil give dig plads mellem dig og en væg, sætter du hook'en op mellem væg og elefant, så bestemmer den selv hvor hårdt prikket skal være!"
ZooCentral har hørt en historie om nogle Blå Gajoler, passer den?
(John smiler og hiver en æske Blå Gajol op af lommen) - "Ja, den er god nok."
Gajol historien kort fortalt, handler om Zoo-ledelsens undren over hvordan John så nemt fik elefanterne til at gøre alt muligt og at dyrene samtidigt altid havde så frisk en ånde!
Har du lavet andet end at passe dyr?
"Jeg har været inde som soldat, og i den periode fik jeg 500 kr. om måneden af Zoo, for at komme tilbage efter værnepligten."
Har du dyr derhjemme?
"Ja, jagthund nummer 5, jeg går stadig lidt på jagt.... der er mange mennesker i Frederiksberg have i dag, hva? Jeg håber ikke de skræmmer de unge piger væk til sommer!"
Øhh, unge piger..? Og vi tænker selvfølgelig på unge hunelefanter.
"John sidder tilbage lænet i stolen med hænderne på maven og griner."
Ja, de unge piger plejer jo at ligge topløse og solbade i Frederiksberg have!!
"Ha ha."
Hvad er det bedste ved at være dyrepasser?
"Det da dyrene.. at møde om morgenen og se dyrene reagere på, at man træder ind i stalden. De komme og siger godmorgen til dig. De er nemlig ikke dumme sådan nogle elefanter..."
Hvordan har du det så med at i arbejder "hands off" i dag?
"Den nye måde at træne/arbejde med dyrene, er helt i orden og god for sikkerheden. I gamle dage gik vi jo bare ind til dyrene, også til Plaisak! Når han ikke er i must kan man godt stole på ham og jeg kan normalt se når han er på vej i must. Han er en god elefant og har aldrig gjort nogen noget! Ida og Gandi er de eneste vi stadig går ind til og ordner fødder, da Ida ikke kan løfte benet op til lågen."
Hanlefanten i København Zoo
Har du en sjov historie du vil dele med resten af dyrepasser verdenen?
"Tjaa.. der er jo sket flere sjove ting gennem årene, men en historie jeg specielt godt husker, var dengang mig om min gamle kollega Jørgen var ude at gå en tur med hunelefanterne Ida og Irma. Vi gik ned forbi myreslugerhuset for at hente nogle gulerødder til turen. Jeg havde taget Ida med hen til døren, hvor hun stod og kiggede ind mens jeg fyldte lommerne med gulerødder. Pludselig ser jeg Irma storme forbi døren med Jørgen bagefter. Det ser Ida selvfølgelig og løber efter med mig i hælene, rundt om det gamle elefanthus..."
Vi afbrydes af Ida der er på vej ud i vandet i det nye anlæg. John kalder hende til sig og spørger hende om hun ikke kan huske hvad der skete sidst hun hoppede i vandet? John sætter sig tilbage i stolen og fortæller videre:
"Jeg taber træsko og gulerødder i farten men fortsætter på strømpefødder. Irma der allerede har været rundt om huset en gang, indhenter mig bagfra og jeg får hende stoppet. Jørgen kommer pustene op på siden af elefanten, men i det samme kommer Ida om hjørnet og banker op i røven på Irma. Det resulterer i at begge elefanter igen spæner af sted og denne gang ned forbi Wapiti'erne der bliver så forskrækkede at et par stykker hopper ud af folden. Vi får dog til sidst stoppet begge elefanter og får dem ind i stalden igen. Bagefter måtte vi ud og lede efter mine træsko og så ned og fange wapitier."
Hvad fik Irma til at løbe?
"Det er der ikke rigtig nogen der ved, men noget har skræmt hende, fortæller John. Heldigvis var der ikke ret mange i Haven og ingen kom til skade."
Hvor længe har du tænkt dig at blive ved?
"Jeg går på pension d. 1. august 2009 og der slutter eventyret efter 42 år og 3 måneder", fortæller John.
Her bliver vi nødt til at stoppe selvom det på alle måder er spændende at sidde og lytte til John, der uden problemer sagtens kunne blive ved med at fortælle i timevis. Det har helt sikker været en af de mest spændende profiler vi har skrevet om til dato og vi kunne med lethed skrive et par siden mere. John er en rigtig behagelig mand at snakke med og han bærer tydeligt præg af en kæmpe erfaring og dygtighed!! Vi vil her fra ZooCentral redaktionen ønsker John alt godt i fremtiden og hylde ham for det kæmpe arbejde han har lagt i de asiatiske elefanter.
"Tjaa.. der er jo sket flere sjove ting gennem årene, men en historie jeg specielt godt husker, var dengang mig om min gamle kollega Jørgen var ude at gå en tur med hunelefanterne Ida og Irma. Vi gik ned forbi myreslugerhuset for at hente nogle gulerødder til turen. Jeg havde taget Ida med hen til døren, hvor hun stod og kiggede ind mens jeg fyldte lommerne med gulerødder. Pludselig ser jeg Irma storme forbi døren med Jørgen bagefter. Det ser Ida selvfølgelig og løber efter med mig i hælene, rundt om det gamle elefanthus..."
Vi afbrydes af Ida der er på vej ud i vandet i det nye anlæg. John kalder hende til sig og spørger hende om hun ikke kan huske hvad der skete sidst hun hoppede i vandet? John sætter sig tilbage i stolen og fortæller videre:
"Jeg taber træsko og gulerødder i farten men fortsætter på strømpefødder. Irma der allerede har været rundt om huset en gang, indhenter mig bagfra og jeg får hende stoppet. Jørgen kommer pustene op på siden af elefanten, men i det samme kommer Ida om hjørnet og banker op i røven på Irma. Det resulterer i at begge elefanter igen spæner af sted og denne gang ned forbi Wapiti'erne der bliver så forskrækkede at et par stykker hopper ud af folden. Vi får dog til sidst stoppet begge elefanter og får dem ind i stalden igen. Bagefter måtte vi ud og lede efter mine træsko og så ned og fange wapitier."
Hvad fik Irma til at løbe?
"Det er der ikke rigtig nogen der ved, men noget har skræmt hende, fortæller John. Heldigvis var der ikke ret mange i Haven og ingen kom til skade."
Hvor længe har du tænkt dig at blive ved?
"Jeg går på pension d. 1. august 2009 og der slutter eventyret efter 42 år og 3 måneder", fortæller John.
Her bliver vi nødt til at stoppe selvom det på alle måder er spændende at sidde og lytte til John, der uden problemer sagtens kunne blive ved med at fortælle i timevis. Det har helt sikker været en af de mest spændende profiler vi har skrevet om til dato og vi kunne med lethed skrive et par siden mere. John er en rigtig behagelig mand at snakke med og han bærer tydeligt præg af en kæmpe erfaring og dygtighed!! Vi vil her fra ZooCentral redaktionen ønsker John alt godt i fremtiden og hylde ham for det kæmpe arbejde han har lagt i de asiatiske elefanter.
Skrevet af Mike Dalgaard for ZooCentral, juni 2008.
