|
Dyrepasser-profilerJanni Poulsen
|
|
I året 1969 åbnede Poul Wittrup på sit 10 tdr. land store husmandssted, det der dengang hed Haunstrup Dyrepark. Poul og hans kone Inge drev parken frem til 1998, hvor familien solgte parken til bankmanden Ove Nordestgaard. Ove omdøbte kort tid efter parken til Jyllands Park Zoo og udvidede i årene efter med blandt andet en savanne til de store Afrikanske dyr. Parken råder i dag over 35 tdr. land.
Sæsonen er i fuld gang og parkeringspladsen er godt fyldt. En venlig pige i billet huset åbner bommen og lader ZooCentral passere. Vi finder vej ned til foderkøkkenet og møder dyrepasser Janni, der står med sin radio i gang med dagens gøren. Janni byder velkommen og efter en rundtur i parken, inviterer hun på en kop kaffe i restauranten.
Der er sket en del siden sidst vi var her!?
"Ja, der er sket meget siden vi fik ny ejer. Vi stræber efter at leve op til de krav, der stilles en moderne zoo i dag", svarer Janni.
Det spørger vi selvfølgelig mere ind til og Janni foresætter..
"Vi har blandt andet fået opvaskemaskine og et meget større udvalg i foder, så vi bedre kan stille de enkelte dyrs behov. I gamle dage havde vi kun nogle få forskellige foderstoffer at vælge imellem og så selvfølgelig grønt. Vi er også blevet medlem af ISIS (ARKS/ZIMS) og har også en del samarbejde i gang med flere forskellige haver rundt om i verden."
Sæsonen er i fuld gang og parkeringspladsen er godt fyldt. En venlig pige i billet huset åbner bommen og lader ZooCentral passere. Vi finder vej ned til foderkøkkenet og møder dyrepasser Janni, der står med sin radio i gang med dagens gøren. Janni byder velkommen og efter en rundtur i parken, inviterer hun på en kop kaffe i restauranten.
Der er sket en del siden sidst vi var her!?
"Ja, der er sket meget siden vi fik ny ejer. Vi stræber efter at leve op til de krav, der stilles en moderne zoo i dag", svarer Janni.
Det spørger vi selvfølgelig mere ind til og Janni foresætter..
"Vi har blandt andet fået opvaskemaskine og et meget større udvalg i foder, så vi bedre kan stille de enkelte dyrs behov. I gamle dage havde vi kun nogle få forskellige foderstoffer at vælge imellem og så selvfølgelig grønt. Vi er også blevet medlem af ISIS (ARKS/ZIMS) og har også en del samarbejde i gang med flere forskellige haver rundt om i verden."
Utilfreds ara
Snakken går lystigt videre om EAZA, DAZA m.m. og vi forsøger at komme tilbage til det, vi egentlig er kommet for og spørger Janni, hvornår hun startede som dyrepasser?
Jeg startede som ponytrækker her i haven d. 19. april 1997.
Har du været andre steder?
Nej.
12 år samme sted.. har du slet ikke lyst til at prøve noget andet?
Nej bestemt ikke.. ikke endnu i hvert fald, siger Janni med et smil.
Du har måske hele tiden vist du ville passe dyr??
Nej, faktisk ville jeg bibliotekar og kom heldigvis også i praktik og fandt ud af det var røvsygt! Allerede i 10. klasse begyndte jeg, at hjælpe lidt til ved dyrene i weekenderne og fik elevplads lige efter 10. klasse.
Hvad er så det bedste ved din arbejdsdag?
”Træningen!” kommer det konsekvent fra Janni. "Men kan også godt lide, at vi her parken får lov at lave mange forskellige ting. Blandet andet er vi med i processen med at lave nye anlæg helt fra start til slut. Vi laver det meste selv f.eks. har jeg lige været med til at lave vores helt nye søbjørneanlæg, lige fra model til virkelighed. "
Træning sagde du. Hvilke dyr træner du?
"Søbjørnene, vi har jo dagligt show med dem. Jeg har startet klikkertræning med dem og det har været en stor succes. F.eks. har jeg fået dem til at stikke hovedet i en spand med saltvand. Jeg ved, der er andre, der har haft svært ved at få deres dyr til at stikke hovedet i en spand, men det er lykkes med vores dyr."
Hvis nogen skulle undre sig over hvorfor man får søløver, søbjørne m.m. til at stikke hovedet i en spand med saltvand, er grunden meget simpel. De fleste haver og parker der har disse dyr, bruger ferskvand i bassinerne og dette medfører at dyrene udvikler hvide eller slørede øjne (væske under hornhinden) som nedsætter synsevnen hos f.eks. søbjørne. I naturen hvor dyrene lever i saltvand, sker dette ikke.
"Jeg har hentet en del hjælp hos blandt andet Kirstin fra Odense ZOO, Annette fra København Zoo og Marianne og Mette fra Aalborg Zoo. De har alle været en stor hjælp og støtte. Jeg har også været på kursus i Hirtshals hos amerikaneren Roger Abrantes, fortæller Janni."
Jeg startede som ponytrækker her i haven d. 19. april 1997.
Har du været andre steder?
Nej.
12 år samme sted.. har du slet ikke lyst til at prøve noget andet?
Nej bestemt ikke.. ikke endnu i hvert fald, siger Janni med et smil.
Du har måske hele tiden vist du ville passe dyr??
Nej, faktisk ville jeg bibliotekar og kom heldigvis også i praktik og fandt ud af det var røvsygt! Allerede i 10. klasse begyndte jeg, at hjælpe lidt til ved dyrene i weekenderne og fik elevplads lige efter 10. klasse.
Hvad er så det bedste ved din arbejdsdag?
”Træningen!” kommer det konsekvent fra Janni. "Men kan også godt lide, at vi her parken får lov at lave mange forskellige ting. Blandet andet er vi med i processen med at lave nye anlæg helt fra start til slut. Vi laver det meste selv f.eks. har jeg lige været med til at lave vores helt nye søbjørneanlæg, lige fra model til virkelighed. "
Træning sagde du. Hvilke dyr træner du?
"Søbjørnene, vi har jo dagligt show med dem. Jeg har startet klikkertræning med dem og det har været en stor succes. F.eks. har jeg fået dem til at stikke hovedet i en spand med saltvand. Jeg ved, der er andre, der har haft svært ved at få deres dyr til at stikke hovedet i en spand, men det er lykkes med vores dyr."
Hvis nogen skulle undre sig over hvorfor man får søløver, søbjørne m.m. til at stikke hovedet i en spand med saltvand, er grunden meget simpel. De fleste haver og parker der har disse dyr, bruger ferskvand i bassinerne og dette medfører at dyrene udvikler hvide eller slørede øjne (væske under hornhinden) som nedsætter synsevnen hos f.eks. søbjørne. I naturen hvor dyrene lever i saltvand, sker dette ikke.
"Jeg har hentet en del hjælp hos blandt andet Kirstin fra Odense ZOO, Annette fra København Zoo og Marianne og Mette fra Aalborg Zoo. De har alle været en stor hjælp og støtte. Jeg har også været på kursus i Hirtshals hos amerikaneren Roger Abrantes, fortæller Janni."
Sydafrikansk pelssæl/søbjørn
Vi skal høre dig her til sidst om du har en sjov historie du vil dele med læserne?
Det spørgsmål har jeg tænkt meget over, siger Janni med et smil.
Det er du ikke ene om. ZooCentral har gennem de efterhånden mange profiler mødt det svar mere end en gang!
Men forleden dag under træningen hos Søbjørnene havde jeg smidt en ring i vandet, som hannen Bubber plejer at hente til mig igen. Men det gjorde han ikke den dag, og jeg prøvede at smide en ring mere i vandet igen uden det ønskede resultat. En af de unge hunner, Helena blandede sig og tog en af ringene om halsen. Hun forsøgte at komme op af bassinet med dem, men ramte kanten med ringen hver gang hun forsøgte. Jeg blev, efterhånden som jeg kunne se panikken i hendes øjnene, mere og mere bekymret og gik ind efter et net for at hjælpe hende af med ringen. Bubber fulgte nøje med i vores bestræbelser for at få ringen af og besluttede sig pludselig for at hjælpe. Han svømmede hen og fik ringen af Helena og afleverede den så lige så fint til mig. Det var virkelig en helt speciel oplevelse."
Det har som sædvanlig været en hyggelig samtale, men tiden løber og dyrene i Jyllands Park Zoo skal passes.
Det spørgsmål har jeg tænkt meget over, siger Janni med et smil.
Det er du ikke ene om. ZooCentral har gennem de efterhånden mange profiler mødt det svar mere end en gang!
Men forleden dag under træningen hos Søbjørnene havde jeg smidt en ring i vandet, som hannen Bubber plejer at hente til mig igen. Men det gjorde han ikke den dag, og jeg prøvede at smide en ring mere i vandet igen uden det ønskede resultat. En af de unge hunner, Helena blandede sig og tog en af ringene om halsen. Hun forsøgte at komme op af bassinet med dem, men ramte kanten med ringen hver gang hun forsøgte. Jeg blev, efterhånden som jeg kunne se panikken i hendes øjnene, mere og mere bekymret og gik ind efter et net for at hjælpe hende af med ringen. Bubber fulgte nøje med i vores bestræbelser for at få ringen af og besluttede sig pludselig for at hjælpe. Han svømmede hen og fik ringen af Helena og afleverede den så lige så fint til mig. Det var virkelig en helt speciel oplevelse."
Det har som sædvanlig været en hyggelig samtale, men tiden løber og dyrene i Jyllands Park Zoo skal passes.
Skrevet af Mike Dalgaard for ZooCentral, 2009.
