Isbjørn
Onsdagsanlægget #19 - 24. februar 2016
Vi fortsætter vinter-temaet lidt endnu, med endnu en dyr som lever højt mod nord. Isbjørnen (Ursus maritimus) er verdens største landrovdyr, med en størrelse på op til 2,6 meter fra snude til hale og en vægt på op til 720 kg. Isbjørnen har en længere krop og hals end andre bjørne. Dens kløer kan ikke trækkes tilbage og dens fodsåler laver en slags sugekop-effekt, hvilket giver den fantastisk fodgreb i sneen. Den er en dygtig svømmer og kan have territorier der varierer i størrelse fra blot et par hundrede kvadratkilometer til over 300.000 m2.
Isbjørne findes i Arktis rundt omkring nordpolen på Grønland og i Norge (Svalbard), Canada, USA og Rusland. Den lever både på land og på is. Om vinteren jager den sæler ude på havisen, mens den om sommeren ofte trækker sydpå for at finde alternative fødekilder. Isbjørnen er måske det mest profilerede dyr som flagsskibsart for truslen dyrene i Arktis oplever ved den globale opvarmning. Dens status på IUCN er "Vulnerable" men med en nedadgående bestand.
Isbjørne i de zoologiske haver er klassisk set ofte blevet fremvist i de såkaldte bjørnegrotter. Disse kan være bygget i en varierende grad af naturalisme, nogle udformet i rå beton, andre i kunstige klipper. Isbjørne har ofte lidt af manglende variation i anlæggene, da de zoologiske haver har forsøgt at lave en efterligning af deres polare territorier, med beton og sten som erstatning for is. Flere og flere zoos er dog begyndt at fremvise isbjørnens levevis på tundraen også, og flere anlæg er derfor også nu indrettet med elementer som jord, græs og træer. Særligt jord og løs grus giver bedre muligheder for miljøberigelse af bjørnene end blot glat beton og sten.
Da isbjørnen som nævnt svømmer meget, er et bassin til dem også en nødvendighed. De fleste nye anlæg inkluderer desuden undervandskig for publikums skyld. Grundet den sløve avl i fangenskab, og isbjørnehunnernes brug for fred og ro under fødeperioden, er flere og flere zoos også begyndt bygge anlæg som kan opdeles så begge bjørne kan holdes stimulerede og aktive, også når de er lukket fra hinanden. Den nyeste trend er, at bygge to anlæg som fremviser hver sit aspekt af bjørnenes habitater, typisk tundraen og isen.
Grundet den lille bestand og dårlige avlsresultater, styres isbjørnens avlsprogram ikke på regionalbasis, men i stedet ud fra en International Stud Book koordineret fra Zoo Rostock.
Isbjørne findes i Arktis rundt omkring nordpolen på Grønland og i Norge (Svalbard), Canada, USA og Rusland. Den lever både på land og på is. Om vinteren jager den sæler ude på havisen, mens den om sommeren ofte trækker sydpå for at finde alternative fødekilder. Isbjørnen er måske det mest profilerede dyr som flagsskibsart for truslen dyrene i Arktis oplever ved den globale opvarmning. Dens status på IUCN er "Vulnerable" men med en nedadgående bestand.
Isbjørne i de zoologiske haver er klassisk set ofte blevet fremvist i de såkaldte bjørnegrotter. Disse kan være bygget i en varierende grad af naturalisme, nogle udformet i rå beton, andre i kunstige klipper. Isbjørne har ofte lidt af manglende variation i anlæggene, da de zoologiske haver har forsøgt at lave en efterligning af deres polare territorier, med beton og sten som erstatning for is. Flere og flere zoos er dog begyndt at fremvise isbjørnens levevis på tundraen også, og flere anlæg er derfor også nu indrettet med elementer som jord, græs og træer. Særligt jord og løs grus giver bedre muligheder for miljøberigelse af bjørnene end blot glat beton og sten.
Da isbjørnen som nævnt svømmer meget, er et bassin til dem også en nødvendighed. De fleste nye anlæg inkluderer desuden undervandskig for publikums skyld. Grundet den sløve avl i fangenskab, og isbjørnehunnernes brug for fred og ro under fødeperioden, er flere og flere zoos også begyndt bygge anlæg som kan opdeles så begge bjørne kan holdes stimulerede og aktive, også når de er lukket fra hinanden. Den nyeste trend er, at bygge to anlæg som fremviser hver sit aspekt af bjørnenes habitater, typisk tundraen og isen.
Grundet den lille bestand og dårlige avlsresultater, styres isbjørnens avlsprogram ikke på regionalbasis, men i stedet ud fra en International Stud Book koordineret fra Zoo Rostock.
