|
Dyrepasser-profilerFrank Thomsen
|
|
Frank fremviser en løveunge
Aalborg Zoo blev indviet i april 1935 og er i dag én af Provinsens største helårsåbne turistattraktioner med op til ca. 375.000 besøgende om året. Aalborg Zoo har over 1600 dyr fordelt på omkring 140 arter, og på årsbasis er der beskæftiget ca. 55 medarbejdere. Én af de medarbejdere er Frank Thomsen, som ZooCentral.dk i denne omgang har fået lov at tage en lille snak med.
Frank Thomsen er dyrepasser i Aalborg Zoo og arbejder til daglig med havens rovdyr. Derfor begiver ZooCentral sig op mod rovdyrkøkkenet, for at finde Frank. Vi bydes på en kop kaffe af Frank og ZooCentral byder på et par småkager til kaffen.Mens Frank tager en slurk af sin kaffe, begynder vi interviewet.
Hvor lang tid har du været dyrepasser her i Aalborg?
"Jeg har været her siden jeg blev udlært i 1985, og jeg startede som elev i 82’."
Hvordan fandt du ud af, at du ville i zoo og arbejde?
"Jamen det skal siges, at da jeg gik i folkeskole, skulle vi ud i skolepraktik i tre uger, og da kom jeg rent faktisk her op i Aalborg Zoo. Man skulle finde tre steder man gerne ville være, men på min seddel stod der ”zoologisk have, zoologisk have og zoologisk have”. Derefter fik jeg faktisk et weekendjob, hvor jeg passede chimpanser oppe ved Ove Dahl, og der var jeg så, fra jeg var 15 til jeg blev 18 år gammel."
Og herefter blev du så elev deroppe, eller hvad?
"Nej, der var ikke lige noget arbejde til mig da jeg stoppede, så tog jeg rent faktisk til Norge i ni måneder som murearbejdsmand. Og herefter kom jeg hjem og der var en elevstilling jeg derefter fik."
Hvordan gik det til, at du er endt i rovdyrafdelingen nu?
"Det var lidt omstændighedernes skyld, for oprindeligt ville jeg faktisk være elefantpasser."
Elefantpasser?
"Ja, elefantpasser var drømmen dengang. Men jeg kunne ikke drømme om at arbejder med elefanter den dag i dag. Jeg synes de er fantastiske dyr, selvfølgelig, men de er alt for store og skrumlede for mig nu. Og skal man ind og lave berigelse med dem, er det noget der tager længere tid end hvis man f.eks. vil sætte en træstamme ind til kattedyrene; eller en klump is med frosne frugter i, til isbjørnene. Så nej, elefanter er ikke mig. Jeg kan ikke fjernes fra mine dyr nu. Så må de slæbe mig ud af porten!"
Frank Thomsen er dyrepasser i Aalborg Zoo og arbejder til daglig med havens rovdyr. Derfor begiver ZooCentral sig op mod rovdyrkøkkenet, for at finde Frank. Vi bydes på en kop kaffe af Frank og ZooCentral byder på et par småkager til kaffen.Mens Frank tager en slurk af sin kaffe, begynder vi interviewet.
Hvor lang tid har du været dyrepasser her i Aalborg?
"Jeg har været her siden jeg blev udlært i 1985, og jeg startede som elev i 82’."
Hvordan fandt du ud af, at du ville i zoo og arbejde?
"Jamen det skal siges, at da jeg gik i folkeskole, skulle vi ud i skolepraktik i tre uger, og da kom jeg rent faktisk her op i Aalborg Zoo. Man skulle finde tre steder man gerne ville være, men på min seddel stod der ”zoologisk have, zoologisk have og zoologisk have”. Derefter fik jeg faktisk et weekendjob, hvor jeg passede chimpanser oppe ved Ove Dahl, og der var jeg så, fra jeg var 15 til jeg blev 18 år gammel."
Og herefter blev du så elev deroppe, eller hvad?
"Nej, der var ikke lige noget arbejde til mig da jeg stoppede, så tog jeg rent faktisk til Norge i ni måneder som murearbejdsmand. Og herefter kom jeg hjem og der var en elevstilling jeg derefter fik."
Hvordan gik det til, at du er endt i rovdyrafdelingen nu?
"Det var lidt omstændighedernes skyld, for oprindeligt ville jeg faktisk være elefantpasser."
Elefantpasser?
"Ja, elefantpasser var drømmen dengang. Men jeg kunne ikke drømme om at arbejder med elefanter den dag i dag. Jeg synes de er fantastiske dyr, selvfølgelig, men de er alt for store og skrumlede for mig nu. Og skal man ind og lave berigelse med dem, er det noget der tager længere tid end hvis man f.eks. vil sætte en træstamme ind til kattedyrene; eller en klump is med frosne frugter i, til isbjørnene. Så nej, elefanter er ikke mig. Jeg kan ikke fjernes fra mine dyr nu. Så må de slæbe mig ud af porten!"
Isbjørne i Aalborg Zoo
Vil du fortælle lidt om dyrene i din afdeling, hvilke dyr du passer?
"Jamen vi har lidt af hvert jo, men isbjørne, leoparder, tigere, løver og hyæner for at nævne nogle af dem."
Hvor ofte bliver dyrene fodret?
"De bliver fodret tirs-, ons-, lør-, og søndag."
Har dyrene godt at faste dage, siden i springer et par dage over?
"Ja det har de. De har et specielt tarmsystem, som har bedst af ikke at få føde hver dag. I naturen vil de heller ikke spise hver dag. I princippet kunne de godt få en ordentlig omgang kød en gang om ugen. Men her vælger vi at give et par gange om ugen, og i mindre portioner."
Hvad fodrer i så jeres dyr med?
"De får næsten alt. Her i Aalborg Zoo er vi så heldige at vi kan fodre med egen dyr. De har f.eks. fået kameler, zebraer, heste, giraffer og antiloper. Og når vi så forbereder deres foder, stiller vi spandene udenfor køkkenet, så folk kan se hvad de spiser. Vi vil gerne vise folk hvad dyrene får jo."
Hvordan reagerer folk på at I stiller kødet frem i spandene, så det kan ses?
"Jamen her forleden lod jeg et hestehoved stå i en spand ude foran køkkenet, og så kunne vi høre folk stå og sige ”neeej, det er da synd” Og så er det vi griber chancen, og går ud og spørge dem, om de synes det er mere synd for denne hest, end det er for koen? For jeg er sikker på hvis man gik ud på en mark og spurgte en ko, ville den synes det er nøjagtig lige så træls som hesten synes. Det samme kan jeg finde på at gøre under en fodring: holde et hestehoved op i den ene hånd og vise hvad de store katte skal have at spise. Folk står med store øjne og åben mund i forargelse til at starte med, men når man så løfter en plukket kylling op i den anden hånd og siger, ”Det er altså nøjagtig lige så synd for denne kylling her, som det er for hesten. De har begge to mistet livet, der er ingen forskel” Og dét synes folk er fedt!"
Og for at skære det helt ud i pap for publikum, fortæller Frank:
"En løve der jager på savannen, spiser ikke kun de zebraer uden hoveder. Og så fortæller jeg også at ordet synd kun findes i menneskets verden, det findes ikke i dyrenes. En løve vil heller ikke ligge på savannen og kigge på en girafkalv og tænke ”ej, det er sgu synd, det spiser jeg ikke… men der kommer en grim gnu ovre, den nakker jeg!” Sådan hænger tingene ikke sammen, og det kan folk for det meste faktisk godt se når man forklare det."
"Jamen vi har lidt af hvert jo, men isbjørne, leoparder, tigere, løver og hyæner for at nævne nogle af dem."
Hvor ofte bliver dyrene fodret?
"De bliver fodret tirs-, ons-, lør-, og søndag."
Har dyrene godt at faste dage, siden i springer et par dage over?
"Ja det har de. De har et specielt tarmsystem, som har bedst af ikke at få føde hver dag. I naturen vil de heller ikke spise hver dag. I princippet kunne de godt få en ordentlig omgang kød en gang om ugen. Men her vælger vi at give et par gange om ugen, og i mindre portioner."
Hvad fodrer i så jeres dyr med?
"De får næsten alt. Her i Aalborg Zoo er vi så heldige at vi kan fodre med egen dyr. De har f.eks. fået kameler, zebraer, heste, giraffer og antiloper. Og når vi så forbereder deres foder, stiller vi spandene udenfor køkkenet, så folk kan se hvad de spiser. Vi vil gerne vise folk hvad dyrene får jo."
Hvordan reagerer folk på at I stiller kødet frem i spandene, så det kan ses?
"Jamen her forleden lod jeg et hestehoved stå i en spand ude foran køkkenet, og så kunne vi høre folk stå og sige ”neeej, det er da synd” Og så er det vi griber chancen, og går ud og spørge dem, om de synes det er mere synd for denne hest, end det er for koen? For jeg er sikker på hvis man gik ud på en mark og spurgte en ko, ville den synes det er nøjagtig lige så træls som hesten synes. Det samme kan jeg finde på at gøre under en fodring: holde et hestehoved op i den ene hånd og vise hvad de store katte skal have at spise. Folk står med store øjne og åben mund i forargelse til at starte med, men når man så løfter en plukket kylling op i den anden hånd og siger, ”Det er altså nøjagtig lige så synd for denne kylling her, som det er for hesten. De har begge to mistet livet, der er ingen forskel” Og dét synes folk er fedt!"
Og for at skære det helt ud i pap for publikum, fortæller Frank:
"En løve der jager på savannen, spiser ikke kun de zebraer uden hoveder. Og så fortæller jeg også at ordet synd kun findes i menneskets verden, det findes ikke i dyrenes. En løve vil heller ikke ligge på savannen og kigge på en girafkalv og tænke ”ej, det er sgu synd, det spiser jeg ikke… men der kommer en grim gnu ovre, den nakker jeg!” Sådan hænger tingene ikke sammen, og det kan folk for det meste faktisk godt se når man forklare det."
Rovdyrkøkkenet i Aalborg Zoo
Et par småkager ryger ned med kaffen, og vi fortsætter..
Hvad er det du elsker ved dit arbejde?
"Det er dyrene og afdelingen! Ingen dage er ens: så skal man sende en løve af sted til en anden samling; så får man unger; så er der problemer et sted. Der er hele tiden udfordringer, som er spændene at løse. Og så er der også det, at når man har været her i noget tid, bliver de ens egen dyr. Det er mine dyr! Det er min zoo. Jeg elsker også at gå og snakke med publikum, det er fantastisk at folk kan blive helt oppe og kører over at have ”talt med en dyrepasser”. Det er dejligt at kunne give folk den følelse. Men dyrene er jo det der trækker mest. At komme ind og sige godmorgen til løverne hver morgen er herligt."
Vil løverne gerne over og hilse på dig?
"Ja, vores han løve Aslan kommer over til tremmerne hver morgen og skal lige sige godmorgen. Han gnider sig op ad tremmerne og så står jeg og ”snakker” lidt med ham, og han bliver kløet lidt på kinden. Han er meget venlig dér, men prøver jeg på det sammen senere på dagen, når der er folk i haven, vil han ikke. Så kunne jeg ikke komme så tæt på tremmerne, uden han prøver at få fat i mig. Men sådan er vores forhold, vi har vores morgenstunder sammen, og om eftermiddagen lader vi som om vi ikke kan lidt hinanden. Sådan en det bare, han vil nok ikke have folk skal se ham med en ”blød” side."
Ja, folk skal helst ikke tro han er en blød løve, bliver der sagt med et glimt i øjet. Men når løveungerne er små, går i inde ved dem. Har dette nogen effekt på dem når de bliver store? Bliver de tamme?
"Nej det gør de ikke, ikke tamme. Vi har valgt at sige, at vi godt kan gå og gøre rent inde ved løveungerne mens de er små. Så bliver de også vante til os tobenet mennesker. Vi skal trods alt have med hinanden at gøre i flere år sammen. De kommer også over og vil lege lidt, stjæle vandslangen osv. og det er helt fint. Men når de så er større, går vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke ind til dem. Men vi får nogle stærke dyr ud af måden vi holder dem på."
Stærke dyr?
"Når vi sender løver videre til andre samlinger får vi altid positiv respons tilbage fra stederne: de klarer sig generelt bedre og har et bedre temperament. Og det er noget vi er glade for. Vi vil ikke have tamme dyr, for de er jo vilde dyr, trods de er i fangeskab."
Hvordan oplever i at dyrenes temperament er anderledes i dagligdagen?
"Vores gamle hanløve Napoleon var en hidsig én, og selv hans unger var hidsige. Det kunne ses når vi skulle vaccinere ungerne: De skulle fanges med net! Men med den nye løveflok vi har nu, ny genpulje, kan vi bare tage fat i dem og stikke dem. Det må ligge i generne."
Hvad er det du elsker ved dit arbejde?
"Det er dyrene og afdelingen! Ingen dage er ens: så skal man sende en løve af sted til en anden samling; så får man unger; så er der problemer et sted. Der er hele tiden udfordringer, som er spændene at løse. Og så er der også det, at når man har været her i noget tid, bliver de ens egen dyr. Det er mine dyr! Det er min zoo. Jeg elsker også at gå og snakke med publikum, det er fantastisk at folk kan blive helt oppe og kører over at have ”talt med en dyrepasser”. Det er dejligt at kunne give folk den følelse. Men dyrene er jo det der trækker mest. At komme ind og sige godmorgen til løverne hver morgen er herligt."
Vil løverne gerne over og hilse på dig?
"Ja, vores han løve Aslan kommer over til tremmerne hver morgen og skal lige sige godmorgen. Han gnider sig op ad tremmerne og så står jeg og ”snakker” lidt med ham, og han bliver kløet lidt på kinden. Han er meget venlig dér, men prøver jeg på det sammen senere på dagen, når der er folk i haven, vil han ikke. Så kunne jeg ikke komme så tæt på tremmerne, uden han prøver at få fat i mig. Men sådan er vores forhold, vi har vores morgenstunder sammen, og om eftermiddagen lader vi som om vi ikke kan lidt hinanden. Sådan en det bare, han vil nok ikke have folk skal se ham med en ”blød” side."
Ja, folk skal helst ikke tro han er en blød løve, bliver der sagt med et glimt i øjet. Men når løveungerne er små, går i inde ved dem. Har dette nogen effekt på dem når de bliver store? Bliver de tamme?
"Nej det gør de ikke, ikke tamme. Vi har valgt at sige, at vi godt kan gå og gøre rent inde ved løveungerne mens de er små. Så bliver de også vante til os tobenet mennesker. Vi skal trods alt have med hinanden at gøre i flere år sammen. De kommer også over og vil lege lidt, stjæle vandslangen osv. og det er helt fint. Men når de så er større, går vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke ind til dem. Men vi får nogle stærke dyr ud af måden vi holder dem på."
Stærke dyr?
"Når vi sender løver videre til andre samlinger får vi altid positiv respons tilbage fra stederne: de klarer sig generelt bedre og har et bedre temperament. Og det er noget vi er glade for. Vi vil ikke have tamme dyr, for de er jo vilde dyr, trods de er i fangeskab."
Hvordan oplever i at dyrenes temperament er anderledes i dagligdagen?
"Vores gamle hanløve Napoleon var en hidsig én, og selv hans unger var hidsige. Det kunne ses når vi skulle vaccinere ungerne: De skulle fanges med net! Men med den nye løveflok vi har nu, ny genpulje, kan vi bare tage fat i dem og stikke dem. Det må ligge i generne."
Rovdyrhuset i Aalborg Zoo
Nu er snakken faldet en del på løver. Har du en historie du vil dele med ZooCentral om nogle af de andre dyr?
Hmm. Det ved jeg ikke lige hvad skulle være…
Vi graver lidt i spændingen og spørger Frank om han har været i situationer hvor det var tæt på at gå galt?
"Det har jeg ikke nej. Eller, der har været en episode hvor det var tæt på! En situation hvor jeg skulle have været ”nakket”"
Må vi høre?
"For en del år siden skulle jeg ud og gøre rent ude i kattedyrenes udeanlæg. Og hvis du ikke har set dem, er de alle forbundet. Det vil sige for at komme ned til tigerne, skal man først igennem løvernes udeanlæg. Jeg spørger så min kollega om alle dyrene er lukket inde. Og hun svarer så ja. Jeg går derfor ud og gør først rent i løvernes anlæg. Dernæst går jeg videre ind til tigerne. Men stopper i døråbningen da jeg kunne fornemme der var noget derinde. Så jeg ventede med at gå længere ind i anlægget, og blev stående, helt stille, i døren og ventede. Efter nogen tid så jeg så et par tigerøre og –øjne, som dukkede op bag en sten og stirrede på mig. Da den fik øje på mig, gik den ned bag stenen. Jeg lukkede pænt døren stille og roligt, og gik ud igen. Den havde siddet og ventet på mig, men jeg kunne fornemme at der var noget i anlægget - jeg synes at jeg så et eller andet. Der var det så meningen at jeg skulle have været nakket, så måtte lige tage en snak med min kollega efter det."
Har du så lært noget af det?
"Det har jeg uden tvivl. Den dag i dag siger jeg altid til mine elever, hvis de kommer og spørger om de må gå ud i yderanlægget og gøre rent, at ja, selvfølgelig må de det. Men det er deres eget ansvar at sørge for samtlige dyr er låst inde!"
Inden interviewet slutter, vil ZooCentral gerne høre hvad Franks bedste oplevelse er, en oplevelse han har haft med sit job.
"Den bedste oplevelse er uden tvivl da jeg var med til at genudsætte et par løver i Sydafrika for et par år siden. Der var jeg med på hele turen og fik lov at se mine egne dyr blive sluppet ud i naturen. Godt nok i et reservat først, men det var fantastisk at vide at det er de løver har man passet i Aalborg og har gået inde hos som unger. Det skal siges to af løverne døde noget tid efter pga. en forgiftning, men stadig en fantastisk følelse."
ZooCentral takker pænt af, og lader Frank komme tilbage til hans arbejde. Samtalen kunne fortsætte og der kunne skrives meget mere, men vi vælger at slutte nu. Der er også nogle dyr der skulle fodres siger Frank. Kaffekoppen tømmes og med en småkage siger ZooCentral farvel.
Hmm. Det ved jeg ikke lige hvad skulle være…
Vi graver lidt i spændingen og spørger Frank om han har været i situationer hvor det var tæt på at gå galt?
"Det har jeg ikke nej. Eller, der har været en episode hvor det var tæt på! En situation hvor jeg skulle have været ”nakket”"
Må vi høre?
"For en del år siden skulle jeg ud og gøre rent ude i kattedyrenes udeanlæg. Og hvis du ikke har set dem, er de alle forbundet. Det vil sige for at komme ned til tigerne, skal man først igennem løvernes udeanlæg. Jeg spørger så min kollega om alle dyrene er lukket inde. Og hun svarer så ja. Jeg går derfor ud og gør først rent i løvernes anlæg. Dernæst går jeg videre ind til tigerne. Men stopper i døråbningen da jeg kunne fornemme der var noget derinde. Så jeg ventede med at gå længere ind i anlægget, og blev stående, helt stille, i døren og ventede. Efter nogen tid så jeg så et par tigerøre og –øjne, som dukkede op bag en sten og stirrede på mig. Da den fik øje på mig, gik den ned bag stenen. Jeg lukkede pænt døren stille og roligt, og gik ud igen. Den havde siddet og ventet på mig, men jeg kunne fornemme at der var noget i anlægget - jeg synes at jeg så et eller andet. Der var det så meningen at jeg skulle have været nakket, så måtte lige tage en snak med min kollega efter det."
Har du så lært noget af det?
"Det har jeg uden tvivl. Den dag i dag siger jeg altid til mine elever, hvis de kommer og spørger om de må gå ud i yderanlægget og gøre rent, at ja, selvfølgelig må de det. Men det er deres eget ansvar at sørge for samtlige dyr er låst inde!"
Inden interviewet slutter, vil ZooCentral gerne høre hvad Franks bedste oplevelse er, en oplevelse han har haft med sit job.
"Den bedste oplevelse er uden tvivl da jeg var med til at genudsætte et par løver i Sydafrika for et par år siden. Der var jeg med på hele turen og fik lov at se mine egne dyr blive sluppet ud i naturen. Godt nok i et reservat først, men det var fantastisk at vide at det er de løver har man passet i Aalborg og har gået inde hos som unger. Det skal siges to af løverne døde noget tid efter pga. en forgiftning, men stadig en fantastisk følelse."
ZooCentral takker pænt af, og lader Frank komme tilbage til hans arbejde. Samtalen kunne fortsætte og der kunne skrives meget mere, men vi vælger at slutte nu. Der er også nogle dyr der skulle fodres siger Frank. Kaffekoppen tømmes og med en småkage siger ZooCentral farvel.
Skrevet af Marc Alcott for ZooCentral, 2009.
