Flamingoer
Onsdagsanlægget #3 - 14. oktober 2015
En af verdens mest karismatiske og let genkendelig fugle, flamingoen, er også en stor favorit i zoologiske institutioner. Der findes 6 arter af flamingoer som for nyligt er blevet opdelt i tre slægter: Phoenicopterus, Phoeniconaias og Phoenicoparrus. Der findes to arter af flamingoer i den gamle verden i Afrika, Asien og Europa mens der findes fire i den nye verden i Syd-, Mellem- og Nordamerika:
Zoologiske institutioner har historisk set fremvist flamingoen som et "pyntedyr". Den er ofte det første dyr folk ser når de kommer ind i haverne og holdes gerne på grønne græsplæne og buske og træer samt naturligvis et vandhul. For at dette er muligt har det historisk været (og er stadig de fleste steder) almindelig praksis at stække fuglene. Stille og roligt er flere steder begyndt at gå bort fra dette og bygge store volierer til deres dyr. Dog er kun 13 ud af de 98 anlæg vist her overdækkede med net.
Ud over velfærden for dyrene er der også avlsmæssige grunde til at overdække anlæggene. Hvis hannernes vinger er klippede er det ikke altid de kan holde balancen og derved parre succesfuldt. De første mange år man holdt flamingoer, kom der ingen avl i det zoologiske haver, grundet de fine græsplæner de gik på. Det var først da Zoo Basel i 1958 forsøgte sig med at give flamingoerne mudder at avlen startede op. Flere andre zoos bruger desuden også spejle, til at få flokken til at virke større end den er, for at gøre flamingoerne trygge til at yngle.
Flamingoen holdes ofte i temaer om vådområder, Afrika eller Sydamerika eller blot som enkeltstående "pryddyr" til at skabe stemning med deres høje lyde.
- Lille flamingo (Phoeniconaias minor) findes i Afrika, Indien, dele af Mellemøsten og på Madagaskar. Det er den mest talrige flamingo i naturen med ca. 3.240.000 individer og IUCN status er Near Threatened. ZIMS har registreret 1220 individer fordelt på 57 institutioner.
- Stor flamingo (Phoenicopterus roseus) findes i Afrika, det sydlige Europa og dele af Mellemøsten. Det er den mest udbredte flamingo i naturen, den vilde bestand er på ca. 680.000 og IUCN status er Least Concern. ZIMS har registreret 6533 individer fordelt på 160 institutioner.
- Rød flamingo (Phoenicopterus ruber) findes i Caribien, både på øerne og fastlandet omkring, samt Galapagos. Den vilde bestand er på ca. 330.000 og IUCN status er Least Concern. ZIMS har registreret 4969 individer fordelt på 153 institutioner.
- Chile flamingo (Phoenicopterus chilensis) findes i de tempererede dele af Sydamerika. Den vilde bestand er på ca. 300.000 individer og IUCN status er Near Threatened. ZIMS har registreret 4945 individer fordelt på 171 institutioner.
- Andes flamingo (Phoenicoparrus andinus) findes Andes-bjergene i Peru, Chile, Bolivia og Argentina. Den vilde bestand er på blot 38.000 og IUCN status er Vulnerable. ZIMS har registreret 29 individer fordelt på 2 institutioner (Zoo Berlin og WWT Slimbridge).
- Puna flamingo (Phoenicoparrus jamesi) findes Andes-bjergene i Peru, Chile, Bolivia og Argentina. I naturen findes ca. 106.000 individer og IUCN status er Near Threatened. ZIMS har registreret 11 individer fordelt på 2 institutioner (Zoo Berlin og WWT Slimbridge).
Zoologiske institutioner har historisk set fremvist flamingoen som et "pyntedyr". Den er ofte det første dyr folk ser når de kommer ind i haverne og holdes gerne på grønne græsplæne og buske og træer samt naturligvis et vandhul. For at dette er muligt har det historisk været (og er stadig de fleste steder) almindelig praksis at stække fuglene. Stille og roligt er flere steder begyndt at gå bort fra dette og bygge store volierer til deres dyr. Dog er kun 13 ud af de 98 anlæg vist her overdækkede med net.
Ud over velfærden for dyrene er der også avlsmæssige grunde til at overdække anlæggene. Hvis hannernes vinger er klippede er det ikke altid de kan holde balancen og derved parre succesfuldt. De første mange år man holdt flamingoer, kom der ingen avl i det zoologiske haver, grundet de fine græsplæner de gik på. Det var først da Zoo Basel i 1958 forsøgte sig med at give flamingoerne mudder at avlen startede op. Flere andre zoos bruger desuden også spejle, til at få flokken til at virke større end den er, for at gøre flamingoerne trygge til at yngle.
Flamingoen holdes ofte i temaer om vådområder, Afrika eller Sydamerika eller blot som enkeltstående "pryddyr" til at skabe stemning med deres høje lyde.
