ZooCentral.dk
  • Events
    • Dyrepassergilde
    • Dyrepasser-konferencen
  • Medlemskab
    • Støttemedlemskab
    • Privatmedlemskab
  • Uddannelsen
    • Dyrepasser
    • Lærling >
      • Ansøgning og CV
      • Praktikophold
      • Elevpladssøgning
      • Stillingsvejledning (ENG)
    • Skole & Praktik >
      • Grundforløb
      • Hovedforløb
      • Uddannelsessteder
      • Praktiksøgning
      • EUV & EUX
      • Udstationering
      • Praktik i udlandet
      • Økonomi og løn
      • Specialer >
        • Zoologiske Anlæg
        • Forsøgsdyr
        • Dyrehandel
        • Heste
        • Dyrepasserassistent
    • Efteruddannelse
    • Dyrerelaterede uddannelser
    • Fagforening
  • Fagstof
    • Adfærd >
      • Adfærdsteori >
        • Konfliktadfærd
        • Nøglestimuli, motivation og drift
        • Socialadfærd
        • Flokadfærd og rangorden
        • Territorial adfærd
        • Hormoner og forplantningsadfærd
      • Observationsmetoder
      • Ressourcer
    • Akvakultur >
      • Vandkvalitet
      • Fodring af akvariefisk
    • Anlæg/Design >
      • Interessenttrekanten
      • Anlægstyper
      • Anlægshistorien
      • Designfokus
      • Planlægning & Checkliste
      • Berigelse
      • Ressourcer
    • Fodring & Ernæring >
      • Energiberegning
      • Foderplan
      • Fodringsteknik
      • Ressourcer
    • Formidling >
      • S.M.A.R.T.
      • Den gode formidler
      • To show or not to show
      • Skriftlig formidling >
        • Skiltning
        • Udstilling
      • Fun Facts
      • Ressourcer
    • Lovgivning
    • Træning >
      • Indlæring
      • Metoder
      • Klikkertræning
      • Ordliste
      • Træning og dyrevelfærd
      • Træning i praksis
      • Ressourcer
  • Links
    • Zoos & Akvarier
    • Zoo Associations
    • Zoo-relateret
    • Zoologi
    • Naturbevarelse
    • Foreninger
    • Inventar
    • Foder & Ernæring
    • Museer & Botaniske Haver
  • ZooCentral
    • Idégrundlag
    • Vedtægter
    • Arbejdsgruppen
    • Litteratur >
      • Bøger
      • Husbandry Guidelines
    • Naturbevarelse

FEATURES

På vores Facebookside har ZooCentral af flere omgange kørt forskellige features og føljetoner, med alle mulige forskellige temaer. Nogle af vores billedfeatures har vi arkivet her på siden, så de er let tilgængelige for alle. Klik videre på billederne nedenunder for at gå på opdagelse i de zoologiske havers verden.
Picture
Picture

Onsdagsanlægget

"Onsdagsanlægget" er en fotosamling af dyreanlæg med et fælles tema. Dette vil typisk være en dyreart, et habitat, en biotop, en anlægstype eller lignende.

Picture

Søndagsudflugten

"Søndagsudflugten" inviterer på en virtuel tur til udvalgte zoologiske institutioner i verden, for at give inspiration og rejselyst til fagfolk herhjemme 
Picture

Mandagsmixet

”Mandagsmixet” fremviser forskellige anlæg, hvori der indgår et sjældent set og usædvanligt mix af dyr i samme anlæg.

I julen 2015 kunne vi på ZooCentral's Facebookgruppe, lancere en julekalender, hvor der hver dag, i 24 dage, blev "åbnet" en ny låge, og præsenteret en af de 23 krokodille arter. Al arbejde udført af Stella Jørgensen. Herunder har vi samlet de 23 artsbeskrivelser og billeder.
1. December: Kinesisk alligator (Alligator sinensis) Størrelse: 1,4 -1,5 og kan runde 2 m. Levested: Sydligst Yangtze River i Anhui, Jiangsu, Zhejiang - Kina Status: Critically Endangered Fun Fact: Fra sen efterår til tidlig forår, går den kinesiske alligator i dvale. Der ligger de i en hule for at overvintre, hvor den intet spiser. Mest truet af alle krokodiller, alligatore og gavial. Cirka 100 individer tilbage i naturen.
2. December: Dværg kaiman (Paleosuchus palpebrosus) Størrelse: 1,2 – 1,5 m. Levested: Brasilien, Bolivia, Fransk Guyana, Surinam, Guyana, Venezuela, Peru, Ecuador, Paraguay, Columbia, Venezuela Status: Least concern Fun Fact: Denne art er den mindste af dem alle og dækket med flest osteodermer. I forhold til alligatore, der også har en større mængde osteodermer, har kaimanerne også osteodermer på lemmer og bug. Derfor er arten heller ikke så attraktiv i forhold til skindproduktion. Kaimanerne har kun en ISO’er i hovedregionen.
3. December: Nilkrokodille (Crocodylus niloticus) Størrelse: 3 - 6 m. Levested: Det meste af Afrika. Hele vejen fra den sydligste del af Egypten til Sydafrika og fra Madagaskar til Senegal. Status: Lower Risk. Appendix I udover en del østlige lande, hvor de er listet Appendix II. Fun Fact: Den krokodille der oftest ser mennesket som fødeemne. Mange steder lever man tæt med nilkrokodillen, derfor står de for et par hundrede dødsfald om året. De er let genkendelig på de enorme skæl og osteodermer. Der siges at være 7 underarter, men det er stadig ikke helt fastlagt.
4. December: Bredsnudet krokodille (Crocodylus moreletii) Størrelse: 2 – 4 m. Levested: Belize, Guetamala, Mexico Status: Conservation Dependent, Least Concern, Fun Fact: I Belize og Mexico forekommer der en del hybrider i naturen, med den amerikanske krokodille (C. acutus). Det er vides ikke hvor meget de genetisk har tilfælles endnu. Da arten har meget få osteodermer, har den største trussel været jagt. Eftersom man har bevaret habitater og farming til kommercielt brug er blevet oprettet, er bestanden ikke længere truet som den var i 50’erne.
5. December: Panser Krokodille (Mesistorps cataphractus) Størrelse: 2,5 – 4 m. Levested: Vestafrika: Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Liberia, Nigeria, Senegal, Sierra Leone – Centralafrika: Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Gabon, Republikken Congo, Tanzania. Andre steder hvor de har forekommet, menes de at være udrydet. Status: Critically Endangered Fun Fact: Efter en lang række studier har man fundet frem til, at arten er sin egen monotype og derfor har ændret navn fra Crocodylus til Mesistorps. Der er to populationer, en i vestafrika og en i centralafrika, som er isoleret fra hinanden. Den vestafrikanske (C. cataphractus cataphractus) er mere truet grundet menneskets indtrængen i dets habitat i tætte skovområder. Flere steder menes arten at være udryddet.
6. December: Australsk saltvandskrokodille (Crocodylus porosus) Størrelse: 2,5 – 6 m. Levested: Fra Sri Lanka og den østlige del af Indien til Bangladesh og helt ned til det nordlige Australien - og fra Vanatu til Singapore og øgrupperne derimellem Status: Low Risk, Least Concern Fun Fact: Som navnet beskriver, er arten kendt for at kunne opholde sig i saltvand. Af vandet udskiller de natrium og kalium via kirtler på tungen (osmose). Sjovt nok kan den australske ferskvandskrokodille (C. johnsoni) samt C. palustris, C. niloticus, A. mississippiensis også en vis grad. Krokodiller der lever i brakvand kan udskiller salt via kloakken.
7. December: Bredsnudet kaiman (Caiman latirostris) Størrelse: 1,5 – 3 m. Levested: Argentina, Bolivia, Brasilien, Paraguay, Uruguay - Sydamerika Status: Low Risk, Least concern Fun Fact: Da arten findes i en højde på op til 600 m. hvor det er køligere, har disse populationer en tendens til at blive mere sorte, for at kunne opsamle mere varme fra solen. Deres skind er i høj kurs, da det er enormt blødt. Eftersom flere habitater i Argentina er genoprettet (også for at bevare Ca. yacare), og ranching er blevet mere normalt, har det taget presset af arten i naturen. I Argentina er arten listet Appendix II, imens andre steder er den listet Appendix I. Læg mærke til ISO’erne (følelse-receptorer) på kæben.
8. December: Dværg krokodille (Osteolaemus tetraspis) Størrelse: 1 – 2 m. Levested: Fra Guinea-Bissau, gennem landene over til den Centralafrikanske republik, og ned til det nordlige Angola - Afrika Status: Vulnerable Fun Fact: Kendes bedst på de helt sorte/mørke øjenæbler. I Gambia og Liberia er de mest truet, og grundet manglende data, holder man stadig arten listet Appendix I. Fra i dag, og frem til den 10. december bliver der afholdt ” 3rd West and Central Africa Regional Meeting of the Crocodile Specialist Group” på Elfenbenskysten, hvor fokus blandt andet er at styrke samarbejdet, dele erfaringer og lave et forum for forskere, for at kunne arbejde på tværs af lande og regioner.
9. December: Amerikansk alligator (Alligator mississippiensis) Størrelse: 2,5 – 4,5 m. Levested: Alabama, Arkansas, North & South Carolina, Florida, Georgia, Louisiana, Mississippi, Oklahoma, Texas - USA Status: Lower risk, Least Concern Fun Fact: Der er lavet flest studier på den amerikanske alligator, med hensyn til at forblive under vand i længere tid, da de i forvejen er i stand til at modstå køligere forhold. Der er flere faktorer der spiller ind, i forhold til at bruge så lidt ilt så muligt, som hjertets opdeling (4 hjertekamre) og temperatur. En fuldvoksen amerikansk alligator kan med 1-2 hjerteslag i minuttet, ligge under vandet i op til 8 timer, under de ”rigtige” forhold.
10. December: Australsk Ferskvands krokodille (Crocodylus johnsoni) Størrelse: 2 – 3 m. Levested: Queensland, Nothern Territory, West Australia – Det nordlige Australien Status: Low Risk, Least Consern Fun Fact: Hunnerne vogter ikke reden under udrugningen, men hun vender tilbage når de er ved at klække. Der er lavet studier på ferskvandkrokodiller der spiser den invasive agatudse (Rhinella marina) da mange ferskvandskrokodiller, måtte lade livet efterfølgende. Ved Bullo River, hvor der er en lidt mindre og mere sjælden ferskvandskrokodille, var man bange for at agatudsen ville slå hele bestanden ned, efter invasion i 2006. Året efter viste det sig at agatudsens bestand var reduceret med 75 %. Det skyldes at ferskvandskrokodillen kun spiser dele af tudsen (som andre fugle og varaner også gør), at de langsomt kan opbygge en resistance overfor toxinet, eller undgår dem helt.
11. December: Ny Guinea krokodille (Crocodylus novaeguineae) Størrelse: 3 – 3,5 m. Levested: Papua, Ny Guinea - Indonesien Status: Low Risk, Least Concern Fun Fact: I lang tid, regnede man med at arten var den samme som den philippinske krokodille, men disse er nu skilt ad. På Ny Guinea, er der en smule morfologiske forskelle, da de nordlige og sydlige arter er isoleret fra hinanden. Man overvejer derfor også at skille denne art i to. I den nordlige del, lægger de flere, men mindre æg, end den sydlige del, hvor æggene er større og kuldene mindre. De yngler endda på hver deres årstid.
12. December: Ny Guinea krokodille (Crocodylus novaeguineae) Størrelse: 3 – 3,5 m. Levested: Papua, Ny Guinea - Indonesien Status: Low Risk, Least Concern Fun Fact: I lang tid, regnede man med at arten var den samme som den philippinske krokodille, men disse er nu skilt ad. På Ny Guinea, er der en smule morfologiske forskelle, da de nordlige og sydlige arter er isoleret fra hinanden. Man overvejer derfor også at skille denne art i to. I den nordlige del, lægger de flere, men mindre æg, end den sydlige del, hvor æggene er større og kuldene mindre. De yngler endda på hver deres årstid.
13. December: Siamesisk krokodille (Crocodylus siamensis) Størrelse: 3 – 4 m. Levested: Cambodja, Thailand, Vietnam Status: Critically Endangered Fun Fact: Denne art er ofte set ved kommercielt brug (ofte hybrider med C. porosus), men grundet den store efterspørgsel, bliver mange individer og æg taget fra naturen i Thailand, Cambodja og Vietnam. Der er cirka 250 tilbage i naturen, og under sidste års CSG (Crocodile Specialist Group) møde i Cambodja, var dette et stort emne, der skulle bringes på banen. Der blev lovet meget, specielt af den Cambodjaske regering, men det er tvivlsomt, at arten kommer på rette fode igen. Man klægger derfor ungerne i fangenskab og anbringer dem i surrogat, da det er yderst vigtigt for artens reproduktive adfærd.
14. December: Orinoco krokodille (Crocodylus intermedius) Størrelse: 3 – 6 m. Levested: Orinoco floden - Columbia, Venezuela Status: Critically Endangered Fun Fact: Orinocoen kan under regntiden sprede sig over store arealer grundet den massive vandstigning. Bestanden har været langt større, men fra 1920’erne til sidst i 1940’erne, blev drevet der drevet massiv jagt på arten. Det skyldes deres størrelse og mangel på ostedermer i maveskindet. Der rapporteres om flere fangster på over 4000 individer på 1 nat tilbage i 30’erne.. Da orinocoen, dens æg og unger stadig bliver jaget, er arten kun i meget langsom fremgang. Den lever også side om side med brille kaimanen (C. crocodilus) og eftersom orinocoen har været i stærk tilbagegang, truer brille kaimanen deres oprindelige habitat. Der menes at være en bestand, på langt under 1000 individer tilbage i naturen.
15. December: Sort kaiman (Melanosuchus niger) Størrelse: 2 - 5,5 m. (Dermed den største i Alligatoridae familien) Levested: Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador; Fransk Guyana, Guyana, Peru Status: Conservation dependent, Least Concern Fun Fact: Som mange andre arter, er den sorte kaiman blevet jaget grundet deres værdifulde skind og det menes at populationen er reduceret med 99 % gennem det 20. århundrede. Det skete i takt med den amerikanske krokodille (C. acutus) blev en sjældenhed, og dermed startede jagten på den sorte kaiman. Ødelæggelse af habitat og rovdrift har fået den mere hårdføre, brille kaiman (C. crocodilus) til at overtage artens oprindelige territorie. Derfor er den sorte kaiman stadig anført under Appendix I, de fleste steder. Da det i mange områder, er svært at håndhæve loven, arbejdes der stadig på at oprette et bæredygtigt program for anvendelse af skind og kød. De populationer der klarer sig bedst er de mest isolerede. Første gang arten blev registreret avlet i fangenskab, var 1. maj 2013 i Aalborg Zoo.
16. December: Kilehoved dværgkaiman (Paleosuchus trigonatus) Størrelse: 1,2 – 2,3 m. Levested: Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Fransk Guyana, Guyana, Peru, Surinam, Venezuela Status: Low Risk, Least Concern Fun Fact: Ligesom dværgkaimanen (P. plapebrosus) er den kilehovedet dværgkaiman godt beskyttet med mange store osteodermer. Da arten fremkommer i køligere områder, er det normalt at de bygger reder ovenpå termitbo, for at opretholde temperaturen i reden. Arten er den af krokodillerne, der har den længste udrugningstid på over 100 dage. Der forskes i hvor stor indvirkning forurening fra guldminerne har i områderne, da det ikke vides med sikkerhed endnu.
17. December: Sumpkrokodille (Crocodylus palustris) Størrelse: 2 – 4 m. Levested: Indien, Sri Lanka, Pakistan, Nepal, Bangladesh (menes at være helt udryddet), Iran Status: Vulnerable Fun Fact: Arten er kendt for at søge ly i huler, for at undgå at for kolde og varme temperature. I fangenskab er det normalt at de lægger to kuld på et år, men det er ikke bevist i naturen. Levedygtige bestande forekommer kun i beskyttede områder og mange andre steder er den helt udryddet. I Indien har man opdrættet sump krokodillen i fangenskab med henblik på genudsætning og over 1100 individer er sat ud i naturen. Den indiske regering har nu stoppet projektet, da der nu er for mange i fangenskab. Der er dog stadig en tilbagegang i populationen i Nepal, Pakistan og Iran. Efter CSG (Crocodile Specialist Group) mødet i Sri Lanka i 2013, har man fået et godt billede af hvordan artens tilstand er, da der har været stor fokus på denne.
18. December: Amerikansk krokodille (Crocodylus acutus) Størrelse: 3 – 5 m. Levested: Belize, Colombia, Costa Rica, Cuba, Den Dominikanske Republik. Ecuador, El Salvador, Guatemala, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, Venezuela, Florida Status: Vulnerable Fun Fact: Arten spænder over et enormt område. I Yucatan, Mexico og i Belize er der hybrider mellem den amerikanske krokodille og den bredsnudet krokodille (C. moreletii) – og på Cuba er der også hybrider med den cubanske krokodille (C. rhombifer). Fra 1930’erne til 1970 er der drevet massiv jagt på arten og derfor har der været stor tilbagegang. En af grundende til at artens bestand er blevet mere stabil, skyldes at den er i stand til at tilpasse sig menneskeskabte områder – nogle steder bedre end andre. Arten genkendes nemt ved en forhøjning foran øjnene, og at deres skæl og osteodermer er forskudte og ikke sidder i lige rækker.
19. December: Brille kaiman (Caiman crocodilus) Størrelse: 1,5 – 2,5 m. Levested: Brasilien, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Fransk Guiana, Guatemala, Guyana, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Peru, Surinam, Trinidad, Tobago, Venezuela og senere kommet til Cuba, Puerto Rico, Florida Status: Low Risk, Least Concern Fun Fact: Dette er den mest udbredte af kaimanerne, med en estimeret population på over 1 mio. individer. Enkelte steder i Venezuela, Guyana, and Nicaragua må landejere drive jagt på 15 % af hanner der er over 180 cm. Der er 5 underarter hvor kun C. c. apaporiensis er listet Appendix I. Hunnen kan sommetider få assistance fra hannen under både udrugningen og også efter æggene er klækket.
20. December: Filippinsk krokodille (Crocodylus mindorensis) Størrelse: 2 - 3 m. Levested: Dalupiri , Luzon, Mindoro, Samar, Leyte, Masbate, Negros, Mindanao, Jolo, Filippinske øer. Status: Critically Endangered Fun Fact: Den mest sjældne art i krokodille slægten. Der er lavet et fantastisk stykke bevaring af denne art over de sidste 10 år. Dog er den stadig enormt truet. Man kender kun til enkelte områder hvor arten yngler. Dens største trussel er helt klart mennesket, da vi invaderer deres territorie og opdyrker jorden langs vandet. Der er mindst 1500 mennesker involveret i bevaringsarbejdet. I 2001, var der færre end 20 individer tilbage i naturen, men det tal er nu kommet en smule over de 100, ved hjælp af: Opdræt i fangenskab, oprettelse af flere reservater, accept og forståelse af arten af lokalbefolkningen, undervisning og foredrag, ny beplantning langs åerne og meget meget mere.
21. December: Rød kaiman (Caiman yacare) Størrelse: 2 – 3 m. Levested: Paraguay, sydlige Brasilien og Bolivia og nordligt Argentina Status: Low Risk, Least Concern Fun Fact: Specielt under parringssæsonen ser man hannerne lave en såkaldt ”water dance” hvor hannens hoved og hals samt delen fra haleroden holdes over vandoverfladen, og infralyd bruges til at sende signaler gennem vandet. Ryggen bliver holdt lige under vandoverfladen, så vanddråber bliver kastet op i luften. Jo højere vandet kan kastes op, jo større sandsynlighed er der også for at blive set. Den røde kamiman kaster vandet højest – op til 75 cm.
22. December: Cubansk krokodille (Crocodylus rhombifer) Størrelse: 2,4 – 3,5 m Levested: Zapata Swamp og Lanier Swamp - Isle of youth, Cuba Status: Critically Endangered Fun Fact: Der findes kun 2 populationer af arten. I Zapata Swamp, er den største trussel for arten, hybrider med den amerikanske krokodille (C. acutus) og ødelæggelse af habitat. Arten lever samlet i et areal på 300 km². Da arten er frembrusende og ekstrem nysgerrig er den kendt for at være den ”kløgtigste” blandt krokodillerne. I forhold til andre, er denne art mere smidig og muskuløs i hals og specielt bagben, der gør den bedre tilpasset til at gå land og med lethed springe fra vandet efter små insekter og fugle fra overhængene træer.
23. December: Tomistoma krokodille (Tomistoma schlegelii) Størrelse: 4 – 5,5 m. Levested: Malaysia (Peninsular, Borneo, Brunei), Indonesien (Jawa, Kalimantan, Sumatra, Borneo) Menes uddød i Thailand. Status: Vulnerable Fun Fact: Det diskuteres stadig om tomistomaen tilhører krokodille- eller gavial familien. I længere tid, regnede man med at de var tættest beslægtet med krokodiller, men flere undersøgelser tyder på gavialen. Hunnerne kan godt vogte deres rede, men ved tilnærmelser flygter de oftest. De passer heller ikke deres unger eller hjælper dem mod vandet, efter de er klækket, som andre arter gør. De lægger de største æg af alle arterne og har kun ét næsebor.
24. December: Rede med æg.

Tilbage til Forum

Facebook

Billede

Kalender

Billede

Instagram

Picture

Kontakt

Billede

Søgning

Copyright © ZooCentral 2024 - CVR. 38426591 - Langholm 44, 6000 Kolding - 60142021