En kedelig grå eftermiddag i januar møder jeg Erling ved det store tigeranlæg i Knuthenborg. Det er tid til at lukke dyrene ind og i dag skal de oven i købet fodres. Det bliver et stående interview, da de 6 tigre ikke har tid til at vente på en dum journalist.
Godset Knuthenborg har en lang slægtshistorie bag sig, men selve parken blev etableret i 1860’erne. Idéen til en safaripark kom dog ikke før 1969, hvor den nuværende greve besluttede at hjælpe en dyrehandler med at huse en lille flok zebraer, tre strudse og tre Nilgai-antiloper. Dette satte skub i tingene og her knap 39 år senere er den 620 ha store park bosted for over 60 forskellige arter.
Spørger man Erling hvornår han startede i Knuthenborg falder svaret prompte: 1. november 1976. Der blev slået en stilling op, Erling søgte den og han blev ansat. Det var hans første job som dyrepasser i en zoo, men det har tydeligvis passet ham, da han ikke har lavet andet siden. Uden uddannelse er han dog ikke. Foruden de obligatoriske år i folkeskolen på Midtsjælland, har Erling nemlig også en baggrund som uddannet skytte. Disse erfaringer er langt fra gået tabt, da en stor del af arbejdet som skytte består i at passe vildtet, og desuden skal dyrepasseren der sidder vagt i tigeranlægget i Knuthenborg være i besiddelse af et riffeltegn.

På hjemmefronten er det de to hunde af racen Flatcoat Retriever der skal passes. Hvis han selv skal sige det er han ganske hundeglad, så da jeg spørger ham hvad der er hans favorit dyr tøver han lidt: ”Det er svært at sige…! Derhjemme er det hunde, men hér (red. i Knuthenborg) er det tigrene”. Knuthenborgs særlige omgivelser, med store områder til dyrene og en smuk natur, er der mange der er faldet for, ikke mindst Erling der mener at det er noget af det bedste ved at arbejde i safariparken.
Der er sket meget i den tid Erling har været i Knuthenborg ikke mindst i dyreafdelingen. De første år var han elefantpasser men sidenhen har han prøvet at passe alle parkens dyr i kortere eller længere perioder. I dag er der 6 faste dyrepassere og 3 elever, og de er fordelt på henholdsvis rødt og grønt hold. Erling er på grønt hold, og hér passer han hovedsageligt tigrene, men også lemurerne, bavianerne og flere af de store hov- og klovdyr får jævnligt besøg af Erling. Grundet parkens størrelse, har dyreafdelingen 5 biler og 1 traktor til rådighed, da det ellers vil være umuligt at komme rundt. Når man sidder tigervagt er der en særlig bil til formålet og derfor kan man i parkens åbningstid ofte se Erling i den stribede tigerbil.

Skrevet af Camilla Kronby for ZooCentral, marts 2008.