Er det en lov?
Inden de forskellige love uddybes skal der kort knyttes en bemærkning til, hvornår der er tale om en reel lov og hvornår der er tale om en aftale, der har samme virkning som en lov. Der er nemlig en forskel, som kan være nyttig at forstå når man skal forstå de forskellige love.
Internationale konventioner
Love på internationalt niveau er i realiteten ikke love, men aftaler. Der findes ikke nogen overordnet verdenshersker, der bestemmer hvilke love, der skal gælde for alle verdens lande og derfor er love på internationalt niveau aftaler, som en lang række af verdens lande har indgået mhp., at føre dem ”ud i livet” som love. Men fordi de ikke er love i traditionel forstand, betyder det også at nogen lande ikke er underlagt de forskellige internationale konventioner, fordi de ikke har tilsluttet sig dem eller ”effektiviseret dem”.
Det betyder, at selvom man kunne tro, at en international konvention kan gælde for alle, gør den det principielt ikke, fordi man som land skal have tilsluttet sig den. Der er dog en lang række fordele, og ikke mindst etiske aspekter i at tilslutte sig konventionerne, og oftest er stort set alle medlemmer af FN også medlemmer af konventionerne, da disse som regel bliver vedtaget i FN-regi. Men der er undtagelser. Bl.a. har Nordkorea, Sydsudan og Turkemistand ikke tilsluttet sig CITES.
EU-love
Love på EU-niveau er derimod love i mere traditionel forstand, da de er vedtaget af en demokratisk og folkevalgt forsamling på tværs af EU-medlemslandene i Europa Parlamentet. Det betyder, at de folkevalgte har bemyndigelse til at vedtage love på vegne af de forskellige EU-lande, og som EU-landene er forpligtet til at efterleve. Her er der altså ikke noget spørgsmål om, at et land kan vælge at ’takke nej’. EU-lande er forpligtet efter EU-lov.
Nationale love
Love på nationalt niveau er vedtaget af Folketinget og er også love i traditionel forstand. Love på nationalt niveau gælder som udgangspunkt kun i det enkelte land.
Hvordan hænger de sammen?
Meget af den lovgivning I vil støde på i jeres arbejde, er vedtaget enten på internationalt niveau eller på EU-niveau og alt afhængig af lovenes karakter vil I måske finde en ”dansk udgave”. Alle internationale konventioner og en del af EU-lovene finder direkte anvendelse, dvs. de behøver ikke blive implementeret ved national lov for at gælde. De gælder bare som de er. Det er bl.a. tilfældet for CITES, der gælder, fordi Danmark som land har tilsluttet sig den og det er ikke nødvendigt at lave en ”dansk udgave” for at den gælder i Danmark.
Derimod er der nogle love, vedtaget i EU som skal implementeres ved national lov, altså der skal laves en ”dansk udgave”. Dette er fx tilfældet med Zoodirektivet, der er vedtaget i EU, hvori landene er forpligtet til at indføre dem i deres egne nationale love. Zoodirektivet hedder derfor i Danmark Bekendtgørelse om Zoologiske haver mv. Denne bekendtgørelse er altså blot den ”danske udgave” af Zoodirektivet og afspejler til fulde Zoodirektivet + lidt ekstra.
Det kan være relevant og nyttigt at kende til sammenhængen mellem konventionerne, EU-lovene og de nationale love ift., når dyr skal i karantæne, transporteres, handles med, aflives eller der skal bygges nye anlæg. Det reguleres nemlig forskellige steder og så er det vigtigt, at vide, hvor man skal kigge.