Dværgflodhest
Onsdagsanlægget #23 - 23. marts 2016
Den ene af kun to arter i familien Hippopotamidae, dværgflodhesten (Choeropsis liberiensis) vejer 10 gange mindre end sin større slægtning, den almindelige flodhest (Hippopotamus amphibius). Den har proportionelt længere ben og hals, har øjnene siddende lavere på kraniet og har, modsat flodhesten, ikke svømmehud mellem tæerne. Disse tilpasninger vidner om en mere landlevende adfærd end den udvist af flodhesten (og endog også den som mange zoologiske institutioner bygger anlæg til).
Dværgflodhesten i naturen findes i Vestafrika, nærmere specifikt i Sierra Leone, Guinea og Elfenbenskysten. Dens habitat er lavlandsskov, typisk regnskov, og altid i nærheden af floder eller sumpområder. Dens vilde population ligger på omkring 2000-2500 individer, men denne er særdeles fragmenteret, og arten står som "Endangered" på IUCN Red List.
Dværgflodheste ses oftest fremvist i de zoologiske institutioner i en af fire sammenhænge: Som større attraktion i et tropehus med regnskovstema, som repræsentant for den vestafrikanske regnskov, som erstatning for den almindelige flodhest i afrikanske temaer eller (typisk i ældre haver) i et "tykhudshus" med andre tykhuder, f. eks næsehorn, tapirer og elefanter. Grundet deres sarte natur ift. til koldere klimaer, er deres indendørs anlæg ofte næsten samme størrelse som de udendørs, og de har adgang til bassiner i begge. Da dværgflodhesten lever solitært i naturen, er anlæggene bygget til at kunne deles op. Nogle par kan gå sammen altid, mens andre skal gå adskilt. De er succesfuldt blevet holdt i mixed-species anlæg med både primater, små antiloper og diverse fisk.
Dværgflodhesten i naturen findes i Vestafrika, nærmere specifikt i Sierra Leone, Guinea og Elfenbenskysten. Dens habitat er lavlandsskov, typisk regnskov, og altid i nærheden af floder eller sumpområder. Dens vilde population ligger på omkring 2000-2500 individer, men denne er særdeles fragmenteret, og arten står som "Endangered" på IUCN Red List.
Dværgflodheste ses oftest fremvist i de zoologiske institutioner i en af fire sammenhænge: Som større attraktion i et tropehus med regnskovstema, som repræsentant for den vestafrikanske regnskov, som erstatning for den almindelige flodhest i afrikanske temaer eller (typisk i ældre haver) i et "tykhudshus" med andre tykhuder, f. eks næsehorn, tapirer og elefanter. Grundet deres sarte natur ift. til koldere klimaer, er deres indendørs anlæg ofte næsten samme størrelse som de udendørs, og de har adgang til bassiner i begge. Da dværgflodhesten lever solitært i naturen, er anlæggene bygget til at kunne deles op. Nogle par kan gå sammen altid, mens andre skal gå adskilt. De er succesfuldt blevet holdt i mixed-species anlæg med både primater, små antiloper og diverse fisk.
