Biodiversitetskonventionen
The Convention on Biological Diversity – eller Biodiversitetskonventionen (forkortet CBD) som den kaldes i almindelig tale, blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992. Danmark har sammen med 189 andre lande og EU underskrevet den. Formålet med denne konvention er at bevare den biologiske mangfoldighed, fremme en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer samt at sikre en rimelig og retfærdig fordeling af udbyttet ved at udnytte genetiske ressourcer. Sagt med andre ord, har den som overordnet formål, at sikre en sund og bæredygtig balance mellem på den ene side, udnyttelse af naturen og på den anden bevarelse af naturen. Det betyder, at konventionen i det store hele forsøger at regulere den uundgåelige udnyttelse af naturens ressourcer ved at beskytte, ikke kun arter, men også hele økosystemer.
Fx er Great Barrier Reef beskyttet efter CBD.
Den skal altså fungere, som et juridisk middel til at sikre biodiversitet. At udnyttelse af naturen ikke går så hårdt ud over naturen, at biodiversiteten svækkes.
Hvad betyder udnyttelse?
Ordet udnyttelse i relation til natur og beskyttelse heraf skal forstås bredt, dvs: enhver praktisk handling, der søger at opnå noget fra naturen.
Det kan fx være udvinding af olie, turisme i form af safari- eller dykkerture, slagtning af dyr til brug for mad osv.
CBD i praksis
Lad os tage et eksempel:
Turismen omkring Great Barrier Reef har slidt hårdt på koralrevet og efterladt det i en sølle tilstand. Før CBD var der ikke nogen international lov, der regulerede hvor mange besøgende, der måtte komme og dykke om året, hvilket betød, at dykkerturismen naturligvis stortrivedes, men ikke tog højde for revets tilstand. Revet blev med andre ord slidt fuldstændig ned pga. (bl.a.) turismen.
CBD beskytter nu revet som helhed og sikrer, at det ikke bliver overbesøg af turister. Der er ikke et specifikt tal på, hvor mange eller hvor lidt, der må besøge det da det er en konkret vurdering ift., hvordan revet har det.
CBD har altså skabt et juridisk grundlag for bl.a., at kunne stoppe massiv overturisme i naturområder, der trænger til ”ro”.
Andre eksempler på områder, arter og økosystemer, der er beskyttet, kan være Australiens unikke dyre- og planteliv eller særlige trekking efter sjældne arter, fx sneleopard eller bjerggorilla.
Fx er Great Barrier Reef beskyttet efter CBD.
Den skal altså fungere, som et juridisk middel til at sikre biodiversitet. At udnyttelse af naturen ikke går så hårdt ud over naturen, at biodiversiteten svækkes.
Hvad betyder udnyttelse?
Ordet udnyttelse i relation til natur og beskyttelse heraf skal forstås bredt, dvs: enhver praktisk handling, der søger at opnå noget fra naturen.
Det kan fx være udvinding af olie, turisme i form af safari- eller dykkerture, slagtning af dyr til brug for mad osv.
CBD i praksis
Lad os tage et eksempel:
Turismen omkring Great Barrier Reef har slidt hårdt på koralrevet og efterladt det i en sølle tilstand. Før CBD var der ikke nogen international lov, der regulerede hvor mange besøgende, der måtte komme og dykke om året, hvilket betød, at dykkerturismen naturligvis stortrivedes, men ikke tog højde for revets tilstand. Revet blev med andre ord slidt fuldstændig ned pga. (bl.a.) turismen.
CBD beskytter nu revet som helhed og sikrer, at det ikke bliver overbesøg af turister. Der er ikke et specifikt tal på, hvor mange eller hvor lidt, der må besøge det da det er en konkret vurdering ift., hvordan revet har det.
CBD har altså skabt et juridisk grundlag for bl.a., at kunne stoppe massiv overturisme i naturområder, der trænger til ”ro”.
Andre eksempler på områder, arter og økosystemer, der er beskyttet, kan være Australiens unikke dyre- og planteliv eller særlige trekking efter sjældne arter, fx sneleopard eller bjerggorilla.
