Bavianer
Onsdagsanlægget #9 - 25. november 2015
De ægte bavianer, på dansk også kaldet savanne-bavianer, hører alle til slægten Papio (modsat skov-bavianerne som hører til Mandrillus). Slægten består af fem arter som alle findes i zoos, men både gul bavian (Papio cynocephalus) og chacma bavian (Papio ursinus) er kun ringe repræsenteret ved henholdsvis 58 og 5 individer i verdens ZIMS-registrerende zoos. Onsdagsanlægget fokuserer derfor på de resterende tre:
Bavianer i zoologiske institutioner, og her menes især kappebavianen, har i mange år haft meget ensidige forhold henover de mange institutioner. Klassikeren indenfor baviandesign er en klippeside eller klippeø med mere eller mindre kunstfærdige udførte klipper. Bavianer holdes mange steder nærmest ligesom hov- og klovdyr og ses oftest som flok nærmere end som individer, men det er få steder at bavianer (grundet deres destruktive natur) har adgang til ægte vegetation. Bavianen er en stor publikumsfavorit i zoos og ses derfor også tit i meget store grupper.
- Kappebavianen (Papio hamadryas) er den mindste af arterne og findes i halvørkener, steppeområder og bjergegne i det nordøstlige Afrika samt på dele af den arabiske halvø. Kappebavianerne adskiller sig fra de andre arter ved at kunne inkludere flere mindre harem indenfor den samme gruppe, hvor de andre arter typisk har mere lineære hierarkier indenfor grupperne. Kappebavianen står som "Least Concern" på IUCN og er den mest udbredte bavian i zoos med 1772 individer fordelt på 95 institutioner i ZIMS.
- Den grå bavian (Papio anubis) lever hele vejen hen over det ækvatoriale Afrika, fra kyst til kyst. De lever både på åben savanne, skovsavanne, vådområder samt i tør tropisk skov og også gerne nær menneskelig bebyggelse. Ved grænserne af deres levesteder kan man finde hybrider af dem med både P. hamadryas, P. papio og P. cynocephalus. Den grå bavian står som "Least Concern" på IUCN og har 132 individer i 19 institutioner registreret i ZIMS.
- Den røde bavian (Papio papio) findes i Vestafrika. Selvom den også lever i savanneområder er den mere skovlevende end de andre arter, omend det oftest er galleriskov eller skovsavanne. Ligesom de andre arter bruger den det meste af sin aktive tid på jorden og søger op i træer eller på klippersider om natten for at sove. Den røde bavian figurerer som "Near Threatened" på IUCN og har 199 individer i 11 institutioner registreret i ZIMS.
Bavianer i zoologiske institutioner, og her menes især kappebavianen, har i mange år haft meget ensidige forhold henover de mange institutioner. Klassikeren indenfor baviandesign er en klippeside eller klippeø med mere eller mindre kunstfærdige udførte klipper. Bavianer holdes mange steder nærmest ligesom hov- og klovdyr og ses oftest som flok nærmere end som individer, men det er få steder at bavianer (grundet deres destruktive natur) har adgang til ægte vegetation. Bavianen er en stor publikumsfavorit i zoos og ses derfor også tit i meget store grupper.
