|
Dyrepasser-profiler
Annette Pedersen
|
|
ZooCentral har i et stykke tid forsøgt at få søløve-pigerne fra Zoologisk have København i tale. Dette har ikke været så nemt, da der flere gange kom arbejde i vejen. Dyrene har første prioritet, og det tilsidesættes ikke, om så Hendes Majestæt Dronning Margrethe II kommer forbi!Det lykkes dog til sidst at finde tid, og vi ender nede i tapir huset i en lille kaffestue, der bærer præg af at have eksisteret længe.
Hvornår startede du som dyrepasser?
”Jeg startede som elev d. 1. februar 1989, efter at havde arbejdet et stykke tid i kioskerne her i haven.”
Har du lavet andet end at passe dyr?
”Jeg havde en eller anden ide om, at jeg ville være kemiingeniør og var da også studerende på DTU i en 3 års tid.”
Kemiingeniør?? ZooCentral sidder og ligner et stort spørgsmålstegn. Det må vi da vide mere om… Hvad fik dig til at springe fra det?
”Jeg blev asocial og kunne simpelthen ikke sidde stille. Jeg tror helt enkelt, at jeg ikke var nørd nok! Men helt ærligt, hvad nytter det at tjene 4 millioner om året og have kæmpe hus, hvis man så aldrig er der!? I mine studenter år brugte jeg det meste af min fritid til at læse om dyr og tage billeder af dem. Jeg fik et job i kioskerne og lærte blandt andet Rikke at kende, som senere blev min faste makker hos søløverne. Jeg har altid fulgt mit hjerte, så jeg tænkte ”fuck status” jeg vil være dyrepasser!”
Så var det af sted til CEU Kolding?
”Nej, man skulle på et EFG Basis år, og det var starten på en rigtig god tid. Det var så ”slemt”, at jeg blev efter skoletid for at hjælpe med høsten og det er ikke noget, jeg tidligere havde gjort i mit liv! Hverken at høste eller blive efter skoletid! Jeg nød arbejdet, friheden og den friske luft, jeg havde virkelig fundet noget at stå op til. Efter basis året fik jeg plads i Zoologisk have i København, og så var det af sted til CEU Kolding. Det var det gamle Kolding Tekniske Skole, en gammel gård og ikke, som I kender det i dag. Det blev besluttet, at gården skulle rives ned, og jeg var blandt de sidste elever, der gik på den skole. Ved vores afslutning blev den også nærmest væltet. Gulvene var så dårlige, at folk gik igennem dem i vild dans, og jeg er bare glad for, jeg ikke skulle rydde op dagen efter.
Hvornår startede du som dyrepasser?
”Jeg startede som elev d. 1. februar 1989, efter at havde arbejdet et stykke tid i kioskerne her i haven.”
Har du lavet andet end at passe dyr?
”Jeg havde en eller anden ide om, at jeg ville være kemiingeniør og var da også studerende på DTU i en 3 års tid.”
Kemiingeniør?? ZooCentral sidder og ligner et stort spørgsmålstegn. Det må vi da vide mere om… Hvad fik dig til at springe fra det?
”Jeg blev asocial og kunne simpelthen ikke sidde stille. Jeg tror helt enkelt, at jeg ikke var nørd nok! Men helt ærligt, hvad nytter det at tjene 4 millioner om året og have kæmpe hus, hvis man så aldrig er der!? I mine studenter år brugte jeg det meste af min fritid til at læse om dyr og tage billeder af dem. Jeg fik et job i kioskerne og lærte blandt andet Rikke at kende, som senere blev min faste makker hos søløverne. Jeg har altid fulgt mit hjerte, så jeg tænkte ”fuck status” jeg vil være dyrepasser!”
Så var det af sted til CEU Kolding?
”Nej, man skulle på et EFG Basis år, og det var starten på en rigtig god tid. Det var så ”slemt”, at jeg blev efter skoletid for at hjælpe med høsten og det er ikke noget, jeg tidligere havde gjort i mit liv! Hverken at høste eller blive efter skoletid! Jeg nød arbejdet, friheden og den friske luft, jeg havde virkelig fundet noget at stå op til. Efter basis året fik jeg plads i Zoologisk have i København, og så var det af sted til CEU Kolding. Det var det gamle Kolding Tekniske Skole, en gammel gård og ikke, som I kender det i dag. Det blev besluttet, at gården skulle rives ned, og jeg var blandt de sidste elever, der gik på den skole. Ved vores afslutning blev den også nærmest væltet. Gulvene var så dårlige, at folk gik igennem dem i vild dans, og jeg er bare glad for, jeg ikke skulle rydde op dagen efter.
Har du dyr derhjemme?
”Min mand og jeg har et mindre fritids landbrug med lidt slagtekvæg, også er der jo hundene, som vel er obligatorisk. Så jeg har ikke fri bare fordi klokken er 16.15, så skal jeg hjem og fodre..”
Hvordan forløber en typisk arbejdsdag for dig?
”Tja.. morgenen starter med at se til dyrene. Derefter er vi i centralkøkkenet og ordne fisk til pingviner, sæler og søløver. De skal skylles, sorteres og ordnes inden dagens første fodring. Der skal laves en fisk til hver af havpattedyrene med vitaminpiller og salt, så dyrene får dækket deres behov. Vi træner med både søløver og sæler, hver gang vi fodrer. Tapirene skal have ordnet bassin hver dag, og der skal muges ud i boksene. Vi laver selvfølgelig også foder til dem hver dag. I weekenderne hjælper vi nogle gange rovdyr folkene med myreslugerne, hvis de kun er en mand på job.”
Hvad er det bedste ved at være dyrepasser?
”Det er helt klart træningen”, kommer det uden tøven fra Annette. ”Træning er mit kald! Den magi der er i at få dyrene frivilligt til ting, der normalt ville medføre en masse stress og ubehag. Det samarbejde, der er mellem dyr og dyrepasser, er hyggeligt og rart. Jeg mener, at når man tager eksotiske dyr ind i fangenskab, som har nerverne uden på pelsen, skylder man dem også at sætte dem ind i den verden, de er kommet til. De skal have mulighed for at udtrykke sig, og man skal hjælpe dem til at forstå, i stedet for at vælte hen over dem med træsko på! F.eks. ved vejning af dyrene er det muligt at forklare dem, at det ikke er farligt. Vi kan få dyrene til at åbne mund og vise tænder, luffer, bug mm., og alt det er en stor hjælp til at holde dyrene sunde og raske. Det giver mig mulighed for at undersøge dem overalt hver eneste dag, og gør mig dermed til en bedre dyrepasser!”
”Min mand og jeg har et mindre fritids landbrug med lidt slagtekvæg, også er der jo hundene, som vel er obligatorisk. Så jeg har ikke fri bare fordi klokken er 16.15, så skal jeg hjem og fodre..”
Hvordan forløber en typisk arbejdsdag for dig?
”Tja.. morgenen starter med at se til dyrene. Derefter er vi i centralkøkkenet og ordne fisk til pingviner, sæler og søløver. De skal skylles, sorteres og ordnes inden dagens første fodring. Der skal laves en fisk til hver af havpattedyrene med vitaminpiller og salt, så dyrene får dækket deres behov. Vi træner med både søløver og sæler, hver gang vi fodrer. Tapirene skal have ordnet bassin hver dag, og der skal muges ud i boksene. Vi laver selvfølgelig også foder til dem hver dag. I weekenderne hjælper vi nogle gange rovdyr folkene med myreslugerne, hvis de kun er en mand på job.”
Hvad er det bedste ved at være dyrepasser?
”Det er helt klart træningen”, kommer det uden tøven fra Annette. ”Træning er mit kald! Den magi der er i at få dyrene frivilligt til ting, der normalt ville medføre en masse stress og ubehag. Det samarbejde, der er mellem dyr og dyrepasser, er hyggeligt og rart. Jeg mener, at når man tager eksotiske dyr ind i fangenskab, som har nerverne uden på pelsen, skylder man dem også at sætte dem ind i den verden, de er kommet til. De skal have mulighed for at udtrykke sig, og man skal hjælpe dem til at forstå, i stedet for at vælte hen over dem med træsko på! F.eks. ved vejning af dyrene er det muligt at forklare dem, at det ikke er farligt. Vi kan få dyrene til at åbne mund og vise tænder, luffer, bug mm., og alt det er en stor hjælp til at holde dyrene sunde og raske. Det giver mig mulighed for at undersøge dem overalt hver eneste dag, og gør mig dermed til en bedre dyrepasser!”
Har du en sjov historie du vil dele med resten af dyrepasser verdenen?
”Tja.. den er svær, der er mange gode stunder. Min makker Rikke er døv på det ene øre, og det har der været lidt sjov med. Vores tapir ”Girang” var engang brudt ud af sin indhegning, og det var der så en af rovdyr folkene, der så. Den dag var det Rikke, der havde radioen, og jeg selv står et stykke væk, men kan godt høre, at rovdyr folkene kalder og siger: ”Tapiren er løs, tapiren er løs”, Rikke smider alt, hvad hun har i hænderne og løber ind i tapir køkkenet og smækker døren efter sig med et brag! Jeg går ned til køkkenet og åbner døren og spørger grinende, hvad der er hun laver? Det viser sig, at Rikke har hørt det i radioen, som ”Tigeren er løs, tigeren er løs..” Hvilket forklarer, hvorfor hun løb ind og smækkede døren. Men ikke hvorfor hun lod mig stå tilbage!”
Klokken er ved at være mange og dyrene skal fodres igen. Vi har ikke mere tid, desværre. Det er nemlig rigtigt hyggeligt at sidde og snakke med Annette, og vi kunne sagtens havde brugt en time eller to til. Det lader sig desværre ikke gøre i denne omgang, men hvem ved, om vi ikke en dag vender tilbage til Annette og hendes søløver.
”Tja.. den er svær, der er mange gode stunder. Min makker Rikke er døv på det ene øre, og det har der været lidt sjov med. Vores tapir ”Girang” var engang brudt ud af sin indhegning, og det var der så en af rovdyr folkene, der så. Den dag var det Rikke, der havde radioen, og jeg selv står et stykke væk, men kan godt høre, at rovdyr folkene kalder og siger: ”Tapiren er løs, tapiren er løs”, Rikke smider alt, hvad hun har i hænderne og løber ind i tapir køkkenet og smækker døren efter sig med et brag! Jeg går ned til køkkenet og åbner døren og spørger grinende, hvad der er hun laver? Det viser sig, at Rikke har hørt det i radioen, som ”Tigeren er løs, tigeren er løs..” Hvilket forklarer, hvorfor hun løb ind og smækkede døren. Men ikke hvorfor hun lod mig stå tilbage!”
Klokken er ved at være mange og dyrene skal fodres igen. Vi har ikke mere tid, desværre. Det er nemlig rigtigt hyggeligt at sidde og snakke med Annette, og vi kunne sagtens havde brugt en time eller to til. Det lader sig desværre ikke gøre i denne omgang, men hvem ved, om vi ikke en dag vender tilbage til Annette og hendes søløver.
Skrevet af Mike Dalgaard for ZooCentral, februar 2008.
