ZooCentral besøger det nye elefanthus i København zoo for at lave et lidt anderledes interview. Vi har fået lov til at snakke med Alan Roocroft der er kendt og respekteret i store dele af den internationale zooverden for sit arbejde med elefanter og deres dyrepassere. Hans CV fortæller om en mand der har rejst verden rundt i dyrenes tjeneste, studeret dem i forskellige miljøer, holdt en lang række foredrag og skrevet bøger om blandt andet træning. Vi ville dog gerne snakke med manden bag denne liste af bedrifter og efter lidt søgen i det store hus lykkes det os ved hjælp af en elefantpasser at opstøve Alan. Han og et par andre er i gang med at flytte rundt på den unge han Tonsak, der skal vendes til at være sammen med en af hunnerne.
Vi forlader baggangen og sammen med Alan går vi den lange vej til deres kaffestue, alt imens han besvarer radioens korte beskeder med lige så korte svar. Alan forklarer at det er en sikkerhedsprocedure når en elefant skal flyttes, så der ikke er nogle der pludselig står i vejen for de tons tunge dyr.
Vi forlader baggangen og sammen med Alan går vi den lange vej til deres kaffestue, alt imens han besvarer radioens korte beskeder med lige så korte svar. Alan forklarer at det er en sikkerhedsprocedure når en elefant skal flyttes, så der ikke er nogle der pludselig står i vejen for de tons tunge dyr.
Alan Roocroft voksede op i den nordengelske by Manchester. Hans far var meget betaget af krybdyr og kendte da også nogle af dyrepasserne i zoo. Alan var ofte med, men hans far ville gerne se på kryb selv, så han efterlod gerne sin søn hos de Srilankanske elefantpassere. ”Så i en alder af 8 år var jeg mellem elefanterne i zoo, imens andre drenge spillede fodbold.”
Han havde en svær opvækst i den hårdt prøvede by og da han som 14-årig forlod skolen var der ikke mange karrieremuligheder i sigte. ”Jeg kunne enten blive fodboldspiller eller arbejde med dyr, og selvom jeg var glad for fodbold vidste jeg godt at jeg ikke havde talent til at leve af det. Derfor startede jeg som arbejdsdreng i zoo”.
I 1967 blev han så tilbudt arbejde i Chester Zoo og i 1973 begyndte han at arbejde med elefanter i Hagenbeck Tierpark i Hamborg under det der skulle vise sig at blive hans mentor, Carl Kock. Efter ca. 10 år i Tyskland blev arbejdet med dyrene flyttet til USA, hvor han i dag har sin base i San Diego.
Til spørgsmålet om hvordan han endte med eget rådgivningsfirma er svaret blot: ”En dag i 1986 var der nogen der spurgte mig hvad jeg skulle have for at komme og give lidt vejledning, og så skete det helt af sig selv. Min fremgangsmåde er simpel. Jeg tager bare det jeg har lært i Chester og Hagenbeck og overfører det så til den pågældende situation.”
I dag har han elefantprojekter i 40 forskellige zoologiske haver, hvor han rådgiver i alt fra almen pasning til opførelser af nye anlæg. For eksempel havde Alan en banebrydende idé til det nye elefanthus i København. ”Da Flemming (Flemming Nielsen, kurator i Kbh. zoo, red.) viste mig planerne foreslog jeg et bundlag af sand og det har vist sig at være rigtig godt. Elefanterne kan bruge deres sanser og muskler og når vi kommer om morgenen ligger de i sandbunkerne og sover som de ville gøre det i naturen. Sandet er med til at gøre dette hus enestående.”
Han havde en svær opvækst i den hårdt prøvede by og da han som 14-årig forlod skolen var der ikke mange karrieremuligheder i sigte. ”Jeg kunne enten blive fodboldspiller eller arbejde med dyr, og selvom jeg var glad for fodbold vidste jeg godt at jeg ikke havde talent til at leve af det. Derfor startede jeg som arbejdsdreng i zoo”.
I 1967 blev han så tilbudt arbejde i Chester Zoo og i 1973 begyndte han at arbejde med elefanter i Hagenbeck Tierpark i Hamborg under det der skulle vise sig at blive hans mentor, Carl Kock. Efter ca. 10 år i Tyskland blev arbejdet med dyrene flyttet til USA, hvor han i dag har sin base i San Diego.
Til spørgsmålet om hvordan han endte med eget rådgivningsfirma er svaret blot: ”En dag i 1986 var der nogen der spurgte mig hvad jeg skulle have for at komme og give lidt vejledning, og så skete det helt af sig selv. Min fremgangsmåde er simpel. Jeg tager bare det jeg har lært i Chester og Hagenbeck og overfører det så til den pågældende situation.”
I dag har han elefantprojekter i 40 forskellige zoologiske haver, hvor han rådgiver i alt fra almen pasning til opførelser af nye anlæg. For eksempel havde Alan en banebrydende idé til det nye elefanthus i København. ”Da Flemming (Flemming Nielsen, kurator i Kbh. zoo, red.) viste mig planerne foreslog jeg et bundlag af sand og det har vist sig at være rigtig godt. Elefanterne kan bruge deres sanser og muskler og når vi kommer om morgenen ligger de i sandbunkerne og sover som de ville gøre det i naturen. Sandet er med til at gøre dette hus enestående.”
Alan Roocroft tilbringer ca. 12 dage i hver måned i København zoo. Hér hjælper han blandt andet dyrepasserne med at videreudvikle hands-off træningen, som er et af de nye elementer i deres daglige arbejde i forhold til arbejdet i det gamle elefanthus. Når Alans kontrakt med København udløber til oktober har han været med til at forme det svære stykke arbejde, det har været, at hjælpe både dyrepassere og elefanter med at håndterer en flytning samt tilpasse sig nye omgivelser og rutiner. (Dette har bla. elefantpasseren John Stegman prøvet) Da vi spørger til Alans største udfordring i Kbh. er der ingen tvivl. ”Sproget” siger han prompte.
”Det er vigtigt at kommunikationen virker, men jeg er imponeret over danskernes engelskkundskaber. Det var også en udfordring at fortælle folk at de ikke længere kunne gå ind til deres dyr, men folkene her i København zoo har taget godt imod mine ideer. Det er ikke mig det handler om, men teamet der skal have udført et job! Det jeg gør her i København Zoo er et almindeligt projekt for mig. Jeg ser mange forskellige anlæg og mange forskellige arbejdsmetoder, men mit arbejde er grundlæggende det samme."
Vi bliver her afbrudt af elefanterne i udeanlægget - der er ballade i flokken og folk rejser sig op, det viser sig dog at være en flok ænder der har skræmt dem! Herfra går vi mere over i hyggesnak og flere dyrepassere melder deres ankomst. Til sidst er der så megen aktivitet i kaffestuen, så vi takker en meget inspirerende og interessant person for den spændende snak.
”Det er vigtigt at kommunikationen virker, men jeg er imponeret over danskernes engelskkundskaber. Det var også en udfordring at fortælle folk at de ikke længere kunne gå ind til deres dyr, men folkene her i København zoo har taget godt imod mine ideer. Det er ikke mig det handler om, men teamet der skal have udført et job! Det jeg gør her i København Zoo er et almindeligt projekt for mig. Jeg ser mange forskellige anlæg og mange forskellige arbejdsmetoder, men mit arbejde er grundlæggende det samme."
Vi bliver her afbrudt af elefanterne i udeanlægget - der er ballade i flokken og folk rejser sig op, det viser sig dog at være en flok ænder der har skræmt dem! Herfra går vi mere over i hyggesnak og flere dyrepassere melder deres ankomst. Til sidst er der så megen aktivitet i kaffestuen, så vi takker en meget inspirerende og interessant person for den spændende snak.
Skrevet af Mike Dalgaard for ZooCentral, juni 2008.