Læs fun facts om reptiler og amfibier. Husk ALTID selv at tjekke informationen, inden du videreformidler den.
Den sorte mamba fra Afrika kan dræbe et menneske med et enkelt hug, men den kan også nå op på en fart af 16 km/t på korte distancer. Den opnår denne fart ved at bølge sin krop og støde fra med bugen. Den sorta mamba kan faktisk opretholde denne fart, selv med en tredjedel af kroppen hævet fra jorden.
Skægagamger kan nå en topfart på ca. 40 km/t, hvorimod nogle firben kan nå en top fart på omkring 32 km/t.
Deltakrokodillen har en bidstyrke på 3510kg, og kan holde godt fast i sit bytte med sine op til 9 cm tænder, indtil byttet drukner. Byttedyr er alt fra vindsvin til fugle, skildpadder, bøfler osv.
Slangen har næsebor og kan derfor lugte som de fleste andre dyr, men derudover smager de også på omgivelserne. Tungen føres udenfor munden og fanger duftpartikler, som så føres til to huller i ganen, der derfra ryger videre til det vomeronasale organ, der analyserer lugten og sender beskeden videre til slangens hjerne – den kan altså bedømme hvad lugten kommer fra, hvor det befinder sig og også hvordan omgivelserne ser ud. Dette organ bruges også hos andre dyr til at opfange feromoner (de flehmer), for at kunne bedømme on en hun er i brunst.
Alligatorskildpadden har to røde orme lignende hudflapper i munden, der minder om orm og derfor lokker føde til. Den ligger derfor helt stille på bunden og bevæger/vrikker kun med hudflapperne, indtil en sulten fisk går i fælden og den smækker sine kraftige kæber sammen.
Farvefrøen Dendrobates spp. menes at kunne slå en 70kg voksen mand ihjel med 0,14mg gift, De findes i Mellem og Sydamerika.
Havlæderskildpadden kan nå en topfart på ca. 35 km/t, og kan dermed, i teorien, følge med Oslofærgen. Via dens dråbeformede og strømlignende krop, og de 2,7m lange luffer der agerer som stærke årer, flyver den igennem vandet.
Den afrikanske nilkrokodille har en bidstyrke på 2268kg, så når den farer op af vandet og får fat i for eksempel en zebra, så er der ikke meget den kan gøre. På grund af dens kraftige bid, kan den knuse knogler, men som hos andre krokodiller er musklerne der åbner gabet så svage, at der ikke skal meget til at holde dens mund lukket.
Den amerikanske alligator har en bidstyrke på 964 kg og kan nå op på en topfart på omkring 40 km/t, når den er over vand. Dens kost består blandt andet af fisk, gnavere, vildsvin, slanger, husdyr osv. Dens mund indeholder en god diversitet af bakterier, der efterlader infektioner i sårene hos de dyr der bliver bidt, hvis de undslipper.
Hos en kamæleon ligger tungemuskelvævet ovenpå hinanden i ca. ti lag omkring tungeknoglen, hvilket gør at ringmuskulaturen kan presses sammen med så stor kraft, når den skal affyres, og kan på 1/16 sekund nå en fart på 20 km/t. Det er faktisk ca. 5 gange hurtigere end de jagerfly vi har idag.
Den småskællede taipan fra Australien, estimeres til at skulle bruge 1,8 mg gift, for at slå et menneske på 70 kg ihjel.