Her kan du læse fun facts om diverse pattedyr. Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
En flagermus bruger flere sanser til at navigerer i mørket – synet, lugtesansen og hørelsen. Nogle flagermusearter ser dog bedre i mørket end andre. De har en god lugtesans og nogle af dem bruger høje skrig så de kan navigere via ekkoet.
Elefanter er faktisk lettere til bens end kvinder der har stiletter på. En ca. 5 tons tung elefant træder med en kraft der svarer til 49.050 newtons, og derfor, hvis den stod på et ben, ville trykket fra den ca. 250cm2 fod være 1.962.000 pascal i forhold til en kvinde på 60kg (med en træde kraft på 589 newton), på en 1 cm2 stor stilethæl trykke med 5.890.000 pascal. Iførte den samme kvinde sig så en vandrestøvle med en 50cm2 hæl, ville presset derimod være 117.800 pascal.
Præriehunde bygger underjordiske kaneler, som de udgraver med deres skarpe kløer. Kanalerne minder om skorstene der både agerer som ventilationssystemer og vagttårne der stikker ovenfor jorden. Hvor et eller flere individer holder udkig, imens andre familiemedlemmer er på føde jagt. En koloni består typisk af op imod ca. 100 individer, hvorimod et gangsystem som oftest bebos af én han og op imod 5 hunner, og går derefter i arv imens det løbende udvides.
Hos den indiske leopard, har man i landområder med mange husdyr fundet, at kattene spiser hunde, selvom der også er mange køer og geder omkring. Forskere fandt at 39% af kattenes afføring bestod af hund, hvorimod 15% bestod af kat og 11% bestod af ged.
Hvilke nulevende pattedyr mener forskere at der har eksisteret længst? Kloakdyr som for eksempel myrepindsvin og næbdyr, menes at have eksisteret i 200 millioner år. Derefter pungdyr som kænguruer og pungrotter, menes at have eksisteret i 125 millioner år. Gumlere som dovendyr og bæltedyr, menes at have eksisteret i 70 millioner år. Skældyr menes at have eksisteret i 68 millioner år, og insektædere som muldvarpe og pindsvin i 65 millioner år.
Forskere kan estimere en hvals alder ved at kigge på dens øjne. Det er en avanceret metode, men kort fortalt kigger de på L-aminosyrer og D-aminosyre. Når et øje dannes i hvalfosteret, så består det udelukkende af L-aminosyrer, men i takt med at hvalen vokser og bliver ældre, så ændres nogle af disse til D-aminosyrer. Denne transformation sker langsomt men kontinuerligt igennem hvalens liv, og ved at kigge på dem, kan forskere estimere strandede hvalers alder.
To grupper af pattedyr har ikke navler – pungdyrene som for eksempel kænguruer, da de ikke udvikler en moderkage men ungerne fødes små og sårbare, og kloakdyrene, som omfatter næbdyr og myrepindsvin, der begge lægger æg.
Fra ca. oktober til april går den skandinaviske brunbjørn i vinterhi, for at sove de kolde og madfattige måneder væk. Hjertet slår derfor kun ca. 5 gange i minuttet og den trækker vejret 1-2 gange i minuttet. Bjørnen forbrænder omkring 4000 kalorier om dagen. I forår og sommermånederne indtager bjørnen ca. 20.000 kalorier om dagen. Bjørnens kropstemperatur falder med 7-8 grader celsius, imens den er i vinterhi, og ligger derfor på omkring 30C. Blodet ændrer sig også kemisk, så det fortyndes så der ikke opstår blodpropper og så det bedre kan binde sig til ilt. Næringsstofferne genbruges, så den ikke skal af med affaldsstoffer som urin og afføring før efter søvnen - afføringen danner en prop i tarmen, indtil bjørnen vågner igen. Under søvnen kan bjørnen tabe imellem 30-40% af dens kropsvægt
Geparden kan accelerere fra 0 – 100 km/t på blot 3 sekunder, og er derfor det hurtigste landlevende dyr. Den kan dog kun holde denne fart på en ca. 500m distance. Til sammenligning kan en Porsche 918 Spyder accelerere fra 0 – 100 km/t på 2,2 sekunder, og er den hurtigst accelererende personbil til dags dato.
Skældyr bliver ca. omkring 1 meter lange, men kan stikke en tunge på ca. 40 cm ud af munden, imens der stadigvæk befinder sig et stykke af tungen inde i kroppen – derfor er tungen ved de fleste skældyr længere end deres krop. Tunge musklerne er fæstnet ved skældyrets hofte, og den lange tunge opbevares i et rum ved bugen, imellem dens brystben og respirationsorganerne. Den lange tunge er selvfølgelig en fordel, når der skal spises termitter og myrer, der ellers kan være svære at nå. Det estimeres at et skældyr kan fortærer op imod 100 myrer i minuttet.