Natasha Søgaard Madsen
Navn: Natasha Søgaard Madsen
Grundforløb: Agri College, Aalborg Stilling nu: Dyrepasserelev Aalborg Zoo Praktiksted: Flamingoland, England, www.flamingoland.co.uk/ |
Mit navn er Natasha Søgaard Madsen, jeg er 22 år gammel og arbejder som dyrepasser elev i Aalborg zoo.
Min baggrund og forventninger for at tage i udlandspraktik, var at jeg ville gerne ud og have arbejdet mellem hænderne. Ud og mærke på egen krop hvor hårdt et fysisk arbejde er, og danne mig et indtryk af arbejdet. Kunne jeg egentlig se mig arbejde som dyrepasser resten af mit liv? Forløbet startede med, at jeg hørte om muligheden for at komme i udenlandsk praktik i Europa, mens man var i gang med grundforløbet. Jeg tænkte med det samme, at det var en mulighed jeg ikke kunne takke nej til. Jeg var til et par informationsmøder på skolen, hvor vi blev informeret om, at vi havde mulighed for at søge legater til rejsen. Og det blev egentlig ret hurtigt sat i gang, for det var en lidt længere proces. Det legat vi fik, endte med at dække rejsen og faktisk også logi samt en del af maden. Så det var kun lommepenge, jeg selv skulle betale. Skolen havde kontakt til nogle forskellige parker, og så var det bare med at byde ind på de steder som man synes lød spændende. Da jeg hørte om Flamingoland var jeg slet ikke i tvivl. Det lød som en vildt spændende park. Vi var 3 piger som alle kom fra Agri College Aalborg, som fik tilbudt en plads i Flamingoland. Vi blev sat i kontakt med kontaktpersonerne i England, og så tog det ellers fart. Vi fik af vide, at de praktikanter de ellers havde haft, havde boet på noget der hed Stainers Farm, som var en gård der lå 3 kvarter i gåafstand fra Flamingoland. Det var en gård hvor der var en del små hytter til, og vi lejede os ind i en af dem. Jackie som ejede stedet, var super flik og meget villig til at vise os rundt i området. Og kørte os gerne til ind til Malton, så vi kunne komme med toget. Udover det, var dyrepasserne også super søde til at køre med os, hvis vi havde behov for det. Så det benyttede vi i weekenderne, hvis vi skulle på tur. Og én gang om ugen, når vi skulle have handlet ind. Man kunne godt have lejet en bil, og det vil jeg nok os anbefale andre som skal til Flamingoland at gøre. Vi var i hvert faldt lidt trætte af, at vi f.eks. kun kunne handle én gang om ugen, med hjælp fra enten en dyrepasser eller Jackie. Det kunne godt blive lidt bøvle. Vi stod selv for at få bestilt fly fra Aalborg til Manchester, og derfra med tog videre til Malton. I Malton blev vi hentet af en af de søde dyrepassere, som kørte os til Stainers Farm. Selve arbejdet i haven, var super spændende men også meget fysisk hårdt. I England har de slet ikke de samme regler mht. hvor meget der feks. må løftes, og de havde hellere ikke trucks, golfbiler osv. som hjælpemidler, i hvert faldt ikke i flamingo-land. . Så der var lidt flere løft end vi er udsat for herhjemme i Danmark. Og så var der jo også lige sproget, som var lidt svært til at starte med. Man skulle lige have styr på hvad de forskellige redskaber hed på engelsk. De var meget strikse med, at vi ikke måtte være alene, når der var nogle dyr inde. Og man skulle spørge om lov, til at gå ind i de forskellige anlæg, selvom dyrene var lukket ud. Så man havde rigtig svært ved at tage noget af sig selv, fordi man altid skulle have en dyrepasser med. Det skulle man lige vænne sig til. For det er jo en ting, vi sætter meget pris på herhjemme Grunden til at det var sådan, er fordi de er meget præget at hierarki. Dyrepasserne var utrolig gode til at tage imod os, og man følte sig virkelig velkommen. Jeg nåede at være i det de kaldte ”Old House” hvor de havde giraffer, zebraer, flodheste, strudse og perlehøns. Og i Sydamerika som indebærer kapivar, nanduer, tapir, mara, saki, kejsertamarin, emu, alpaka og kænguruer. Og til sidst i kamelafdelingen hvor der var oryx, wallabies og nogle forskellige andre antiloper. Udover det, havde vi noget de kaldte ”lemurvagt”. Det handlede om at man hver 2-3 dag skulle stå 2 timer, og sørge for at folk ikke tog mad/drikke osv. med ind til lemurene – her kunne sproget godt blive sat på prøve, når man skulle forklarer de forskellige gæster, hvorfor det ikke var så smart. Jeg havde også en enkelt dag i fugle afdelingen, hvilket også var super spændende. Man fik en rigtig god idé om, hvordan det daglige arbejde er for en dyrepasser, og kom ud og prøvede det på egen krop. Jeg havde ingen idé om hvor hårdt fysisk jobbet er, inden jeg tog af sted. For mig bekræftede min tur til England mig i, at det er dyrepasser jeg vil være. At det er arbejde med dyr i zoologiske anlæg som jeg virkelig brænder for. Udover det, føler jeg selv at jeg blev mere selvstændig på turen, og mit engelsk er uden tvivl også blevet forbedret en del. Jeg vil uden tvivl anbefale alle at tage ud og rejse i forbindelse med deres uddannelse, da det giver så mange erfaringer både med hensyn selve dyrepasser jobbet, men også personligt. Af Natasha Søgaard Madsen Feb 2016 |