Invertebrater
Læs fun facts om invertebrater. Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, før du videreformidler den.
Forskere har fundet ud af, via kortlægning af insekternes stamtræ, at de daterer 479 millioner år tilbage.
Den afrikanske tsetseflue (hvor Trypanosoma brucei parasitten lever i nogle af fluerne, kan forårsager afrikansk sovesyge, hvis man bliver bidt - uden behandling er dødeligheden næsten 100%) ammer også, som et af de eneste hvirvelløse dyr, også sit afkom. Den ligger heller ikke æg som mange andre fluer, med føder en unge af gangen. Ungen klækker inde i hunnens krop, og udvikler sig her til en larve der nære sig af en mælkelignende væske, der udskilles af specielle kirtler i hunnens krop. Larven fødes udvokset, hvorefter den graver sig ned og forpupper sig i en måneds tid, og herefter kommer den frem som en voksen tsetseflue.
Hos bier passes larverne af sterile hunner. De anbringer dronningens æg i særskilte rum i bikuben, hvor de plejer æggene ved at opretholde den rigtige temperatur ved at baske med vingerne og luftfugtigheden justeres ved at de slikker på æggene. Når de klækker, bringer de sterile hunner føde til afkommet og holder dem rene.
Hermelinskåbe larven (gaffelhalen) er noget af en lækkerbisken for rovdyr, da den er både stor og næringsrig. Larver kan bøje kroppen, så den røde ring på forkroppen kommer til at ligne en mund, imens to sorte aftegninger på nakken ligner øjne, så den fremstår som en slange. Ved at bevæge halen kraftigt rundt, skulle det virke skræmmende på rovdyr.
Lygtebæren har en stor oval udvækst, der sidder forrest på insektets hoved. Forskere mener at det formentligt er for at få den til at ligne et firben eller en slange, som forsvar imod rovdyr.
Ørentvistens smalle krop gør det muligt for den at gemme sig imellem bark på træer, og den karakteristiske tang på bagpartiet, bruger den til at jage med. Hvad de færreste ved er at de har vinger, der dog kun sjældent kommer til syne.
Fluer, stankelben og myg har to vinger i forhold til andre insekter, der enten ikke har nogen eller har flere. Det menes at de evolutionært har fået omdannet deres andre to vinger til svingkøller, der, ved at slå op og ned, stabiliserer dem i deres flyvning når de drejer eller skal holde balancen. Så forunderligt nok er de formidable flyvere, trods det faktum at de har færre vinger.
Vævermyrer på 5-10mm, bygger et myrebo på størrelse med en badebold, der hænger fra trætoppene. De klarer forhindringen ved at hægte sig sammen, hvor den ene holder fast om den andens talje med sine kæber, og ved hjælp af hundredevis af myrer, skaber de et ca. 20cm levende tov, så blade kan transporteres op og bindes sammen med silketråd, spundet af myrelarverne. De voksne myrer holder fast i en larve med kæberne, og fører den frem og tilbage imellem kanterne på bladene, så de kan ”limes” sammen.
Forskere mener at termitboer er strukturer der beboes i 50-100 år og er bygget af jord, tyggede plantedele, spyt og afføring, og indvendigt består boet af ventilationsskakter og udluftningshuller der regulerer luftfugtigheden og temperaturen inde i boet, på omkring 30 grader, hvilket de ca. 2-3 millioner termit-beboer og de svampe som de ”dyrker” og lever af inde i boet, synes godt om.
Guldhvepsen er en snylteveps, der ligger sine æg i andre bi-og hvepsereder, så den ikke selv skal tage sig af sit afkom. Den kan dog rulle kroppen sammen som et bæltedyr hvis den bliver opdaget i akten, så dens hårde ydreskal, beskytter den som en rustning imod angreb.
I Costa Rica findes der en myre art, der hopper ved at sætte af med kæberne. Den estimeres derfor til at have verdens hurtigste kæbemuskler, der bevæger sig på 130 mikrosekunder og myren kan skyde sig selv op til 38 cm frem.
Hestebremser kan nå en top fart på 145 km/t, når hanner skal indfange hunner til parring. Hannerne, der blot vejer 12 milligram, overmander hunnerne i luften, og parringen foregår imens de begge styrter imod jorden.
Klæger er store fluer, hvor hunnerne er skyld i smertefulde stik, imens hannerne er planteædere ligesom hanmyg, og lever af frugtsaft og nektar. Det samme er gældende for ildfluer, hvor nogle arters hunner er kannibaler og fortærer andre ildfluearters hanner, imens at hannerne af samme art er planteædere.
Rurer, der hører til krebsedyrene og lever i huse af kalk, lukker ved ebbe sit låg for at holde vandet inde og derved holde sig selv fugtig. Derudover har de så kraftig en lim, der sørger for at de forbliver på deres plads selv i den stærkeste storm. De starter som frit svømmende larver, der på et tidspunkt sætter sig fast et sted, ved at udskille et klæberigt sekret fra en pande kirtel, og herefter danner de så et kalkhus, de kan bo sikker i under både ebbe og flod. Derudover har de også, for at kompenserer for deres urokkelige placering når først de sidder fast, en af de længste penisser i forhold til krops-størrelse, og må så bare håbe på at der sidder en hun tæt på.
Mantis knælerrejen kan levere et slag med sine køller, der svarer til 100 gange dens egen vægt. Den har et af klodens hurtigste slag på blot 3 millisekunder, hvilket svarer til samme fart som en kugle fra en riffel.
Molbomuslinger, der lever i Nord-atlanten, kan blive over 10 cm brede og deres skal er utrolig stærk, og derfor er der kun få rovdyr der kan spise dem – en af disse er havkatten.
I kolde havområder er søpindsvins pigge tynde så vel som små, hvorimod i de tropiske egne, er piggene oftest længere (op imod 30cm, og derfor op til 3 gange så lange som kroppen), og de er forbundet med muskelceller, så søpindsvinet kan vende piggene imod de rovdyr der nærmer sig.
Havedderkopper suger, ved hjælp af deres snabel, næring ud af søanemoner, ådsler, havsvampe osv. og kan blive omkring 75 cm i diameter.
Kæmpetanglus har i fangeskab gået i op til 4 år uden føde, hvor forskere formoder de går i en slags dvale. Ude i havene agerer de som skraldemænd, hvor de lever af organisk materiale (for eksempel døde hvaler).
|
Sommerfugle gennemgår fire, meget merkant forskellige faser (metamorfose): æg, larve, puppe og så sommerfugl. En af fordelene ved det er blandt andet også, at de ikke skal slås om føden, da de spiser forskellige ting, i de forskellige stadier. Når larven forpupper sig, producerer den enzymer, der nedbryder dens krop, der gør den til en suppe bestående af næringsstoffer og celler, selvom nogle organsystemer også bevares (for eksempel respirations og tarmsystemet). Det er en gruppe imaginalskiver, som er små aktive celleklumper, der i denne fase opbygger kropsdele som fx ben, munddele, øjne osv.
Cikade arten Magicicada vælter hvert 17 år op fra jorden, hvor millioner af larver går, som fuldt voksede cikader, i gang med parringssæsonen og ca. 4-6 uger senere er de alle døde. Forskere mener at fordelen ved det lange larve stadie under jorden, er fordi at rovdyr så finder alternative fødeemner imellem de 17 år, og chancen for at cikaderne kan formerer sig, er større inden de bliver ædt, når millioner af dem viser sig på samme tid.
Skjoldbillers larver lever oppe ovenpå blade, og da de hverken er farlige eller giftige og utrolig langsomt bevægende, klistre de deres egen afføring fast på ryggen, for at holde rovinsekter og fugle væk. Derudover nedkøler den også larven når solen står højt, da den iver skygge.
Orkidéknæleren er farvet i sarte pastelfarver, så den er godt camoufleret når den sidder i en orkidéblomst. Her sidder den så helt stille, indtil et insekt kommer forbi for at bestøve blomsten. Så dens camouflage virker godt til at fange byttedyr, men også til at gemme sig fra sultne rovdyr som gekkoer og fugle.
Guldsmedens fantastiske syn med sine 30.000 linser (flere end noget andet insekt), gør at den kan stille skarpt på byttedyr så vel som fjender, imens den er i luften. Dog har den en blind vinkel lige bag ved hovedet. Led forbindelserne i dens nakke gør, at den kan holde hovedet stabilt, hvordan end den flyver. Guldsmede har en topfart på omkring 60 km/t og kan stå stille i luften med nogenlunde den samme præcision som en helikopter. Deres manøvredygtige og hurtige flyvning er grundet de 4 vinger der bevæger sig uafhængigt af hinanden. De mørke pletter på vingerne, menes at være tungere end resten af vingen og stabiliserer derfor guldsmeden, når den er i luften. Fordi den bruger så meget energi på at flyve, indtager den også ofte næring/føde.
Den sorte enkes gift er 15 gange kraftigere end en klapperslanges gift.
Nogle insekter bruger kemiske stoffer kaldet feromoner til at kommunikerer med – dette ses blandt andet hos myrer og bier. Der findes blandt andet et feromon der fortæller arbejder bier hvad de skal bygge og hvordan, og hos myrer et ”begravelses-feromon”, der dannes i døde individer og det fortæller så de andre at kroppen skal trækkes ud af tuen. Hvis en levende myrer får dette feromon på sig, vil også den blive smidt ud af tuen, selvom hvis den gør modtand. Bier kommunikerer dog også via berøring og bevægelse, og er kendt for deres dansesprog, hvor en bi kan videregive information om, præcist hvor føde befinder sig, ved at danse information til de andre bier. Det skal dog siges at kommunikationen er så kompleks, at videnskaben stadigvæk har meget at lære.
Moseedderkopper fisker efter små fisk med deres giftkroge. Det er faktisk meget almindeligt og er observeret hos en del edderkopper. Det estimeres faktisk at 336 arter af rovedderkopper og 5 andre familier af vandspindlere ofte fisker efter 2-6cm små fisk, der dog som regel er mindre end edderkoppen selv.
Papirgedehamsen bruger sine kindbakker til at gnave spåner af træstammer, og ved at blande det op med spyt, skaber den en papirmasse som er både stærk og let, og som den kan konstruerer et hvepsebo med sekskantede kamre af. Lige så snart massen størkner, er den meget robust og vandtæt og kan både afgive og absorberer varme, hvilket er nyttigt for boets temperatur.
Den Californiske mide, kan nå en fart på 322 kropslængder i sekundet – det ville svarer til et mennesker der bevægede sig 2100 km/t. Godt nok kravler miden kun afsted med en part op 0,8 km/t, men grundet dens størrelse, når den langt på kort tid. Faktisk slår den, med sine 135 muskelbevægelser i sekunden, kolibrien med 55 flere muskelbevægelser end den i sekundet. Den australske tigerbille kan bevæge sig 171 kropslængder i sekundet, hvilket også er meget. Sammenlignet løber en gepard ca. 16 kropslængder i sekundet, og de hurtigste mennesker ca. 6 kropslængder i sekundet.
Hanmyg suger ikke blod, da deres snabel ikke er bygget til at stikke hul i hud og blodåre. Blod er meget næringsrigt, da det indeholder både proteiner og fedt, hvilket hunmyg har brug for til produktionen af de mange æg. Hanmyg er derimod planteæderer der lever af frugtsaft og nektar.
Albueskællen, som er en snegl der lever af alger, formår at suge sig så godt fast til overflader med sin sugefod, at den bliver urokkelig. Det siges at der skal over 50kg til at kunne rokke en ca. 5-6cm albueskælle. Den laver faktisk en fordybning i en klippe, som den altid vender tilbage til, og netop på grund af fordybningen, kan den gøre sit sug stærkere og stærke.
Der findes omkring 100 arter af vinkekrabber, der lever i tunneller i dyndet fundet ved lavvande. Hannerne ved denne art er udstyret med en klo der er flere gange større end den anden, hvorimod hunnerne er normale i deres kropsbygning. Forskere mener at han-krabberne bruger kloen til at tiltrække hunner, så vel som til at skræmme andre hanner væk.
Søstjerner kan krænge deres mavesæk ud af munden, og derved fordøje en musling. Den kan hæfte sig fast til muslingen med sine suge-fødder, og så trækker den i skallen indtil muslingen giver op og åbnes. Derefter gør maveenzymerne resten af arbejdet, ved at fordøje muslingen inde i skallen, så snart der er den mindste åbning.
Der lever ca. 60.000 slikkrebs pr. kvadratmeter på vadehavs havbunden.
Havgrisen, som er en dybhavs søpølse art, lever af organisk materiale på havbunden, som de kun udvinder og fordøjer organiske partikler af (for eksempel døde vandplanter, skæl, afføring, plankton osv.). De har evolutionært udviklet små ben, så den kan gå rundt på havbunden, i modsætning til andre søpølser, der findes højere i vandsøjlen.
Hvilken edderkop er umiddelbart den største i verden? Giant huntsman (heteropoda maxima) kan få et benspænd på op til 30 cm. Goliatedderkoppen (Theraphosa blondi) kan få et benspænd på op imod 28cm. Brazilian giant tawny red-tarantel (Grammostola mollicoma) kan få et benspænd på op til 26cm. Brazilian salmon pink-fugleedderkop når et benspænd på op imod 25cm og Purple bloomfugleedderkop kan nå et benspænd på op imod 22cm.
|
