Her kan du læse fun facts om fugle. Husk ALTID at tjekke at informationen er korrekt, inden du videreformidler den.
Nogle væverfugles fællesreder er observeret til at kunne huse helt op til 100 familier og derfor ca. 400 individer, og bliver bygget så solidt af kviste, græs, pels, bomuld, dun osv., at fremtidige generationer også kan blive boende i fællesbyggeriet. Det menes at sådanne byggerier kan holde i op imod 100 år, med løbende vedligeholdelse af de beboende vævere. De største reder er målt til at veje flere tons og være ca. 3 meter høje og ca. 6 meter brede. Hver familie har sit eget lille rum, med en ca. 25cm lang tunnel, med stikkende, skarpe strå for enden, der fører ind i rummet.
Kolibrien har ca. 80 muskelbevægelser i sekundet, for at kunne holde sig selv stille i luften.
Vandrefalken kan styrtdykke med en fart på 325 km/t og kan derved overrumple sit bytte – den flyver dog relativt langsomt horisontalt. Den opnår sin top fart ved at ligge vinger og fødder ind til kroppen, samle halefjerene og opnår derved en aerodynamisk dråbeform. Grundet farten er mødet med byttedyret til tider nok til at dræbe det, ellers kan vandrefalken hakke næbet i byttedyrets nakke og rygsøjle. Vandrefalken har også et tredje øjenlåg som er gennemsigtigt – derved kan den blinke uden at miste udsynet, og næseborene har en cylinderformet mekanisme, der gør at den kan trække vejret i fart, uden at luften presses ind i næsen.
Løvhyttefugle hannerne pynter op med farver, pomp og pragt (for eksempel ved hjælp af blomster og bær der er farve sorteret), for at overgå sine rivaler, når de er på jagt efter en mage. Hannerne skifter løbende mage, og de hjælper ikke med at bygge rede, udruge eller opfostre ungerne. Han viderefører blot sine gener, og hunnerne er meget specifikke i hvilken mage de udvælger, men når det endelig sker, er hannens job ikke fuldendt - så skal han nemlig danse for hende, inden den egentlig parring foregår.
Tornhalesejleren er en trækfugl der rejser fra Centralasien og til Australien, og holder på denne rejse gerne en fart på omkring 40 km/t. Den kan dog i parringssæsongen, for at imponerer mulige mager, tredoble sin fart og opnå en topfart på 111 km/t. Denne fugl er dog også kendt for at den i hård kulde, kan gå i en form for koma.
Sværdkolibriens næb er 11cm langt, og er derfor længere end kolibriens krop. Næbet kan suge nektar af smalle, rørformede blomster men det kan også bruges som forsvar, i territoriale kampe med artsfæller og andre arter, som for eksempel halsbånds-inkaen.