Fisk
Læs fun facts om fisk her. Husk ALTID selv at tjekke informationen, før du videreformidler den.
Forskere har fundet ud af at skyttefisk formår at time deres angreb over vand med uhyre præcision 60 cm over vandet. Med munden samler de vand, der sprøjtes over vandets overflade med præcision og sådan en kraft at byttet falder i vandet (som regel små insekter).
Den sorte marlin kan nå en top fart på 130 km/t, selv med sine max. 750kg. Den blå marlin og sejlfisk når dog også op omkring denne topfart. Grunden til at fisken kan opnå denne fart, er på grund af dens stærke finner og dens lange og strømlinede krop, der gør at den har mindst mulig vandmodstand. Når den jager, bruger den enten farten til at gene byttedyrene sammen eller dit lange svær til at slå ind i fiske stimen og såre fisk, inden den æder dem.
Dyndspringere, der lever i mangrovesumpe, agerer næsten som et landlevende dyr, når vandet trækker sig tilbage. Det er over vand at de forsøger at tiltrække det andet køn og hvor parringen foregår. Så længe at dens krop og gæller er fugtige, så kan den optage ilt fra luften. Dette er muligt, fordi den fanger en stor luftboble i gællehulerne, der forsegles med gællelågene, og det gør det muligt for den at optage ilten direkte fra den atmosfæriske luft.
Forskere mener at havbunden er bosted for omkring 10 millioner rundorms arter, hvilket, hvis det passer, gør dem mere arts rige end insekterne (estimeres til ca. 6-10 millioner arter).
Kæmpe dybhavs-muslingen lever af svovlespisende bakterier, der befinder sig i dens gæller, og den bliver omkring 30 gange større end sine artsfæller.
|
Fisk har en tryksans, der fungerer som en slags sjette sans. Trykorganet, som er slimfyldte kanaler der forgrener sig ud i skællene) sidder langs begge sider af fiskens krop, og de små sansehår der forgrener sig ud fra slimkanslerne, registrere vibrationer i vandet – den sans bruger stimefisk blandt andet til at bevæge sig synkront.
Forskere har fundet ud af at en række fisk (for eksempel isfisk)nær Antarktis er udstyret med et antifrost-protein, der gør at selvom fiskens blod fryser til is, så forhindre proteinet iskrystallerne i at vokse sig for store men det forhindre også isen i at smelte igen om sommeren. Disse kan dog potentielt være skadelige for fisken, så forskere kigger fortsat på hvordan det kan være at omkring 90% af de fisk der blev observeret, fortsat havde iskrystaller i blodet om sommeren.
Havkatte er kendt for at have et meget kraftigt bid, og derfor kan de uden problem borer igennem en molbomuslings skal, og de er også observeret at kunne bide et kosteskaft over, og fiskere har før fået kappet en finger af, selv når havkattene er døde. fordi de har et enormt slid på tænderne, skifter de også tandsættet med jævne mellemrum.
Omkring 3/4 dele af jordkloden er dækket af havbund. Det estimeres at dybhavsfiskene alene omkring England, er med til at opsuge 1.000.000 tons CO2 om året.
Stativfisk bruger deres specielle og forlængede finner til at stå på havbunden, hvor den længe kan stå og vente på føde. De kan derudover også parre sig selv, da der kan være langt imellem artsfæller i det store ocean.
|
