Dyrevelfærdsloven
Dyrevelfærdsloven blev vedtaget i 2020 af det Danske Folketing i kølvandet på et stigende pres fra omverdenen om at sikre en bedre dyrevelfærd. Samtidig blev Danmark også foregangsland for i loven at anerkende dyr som sansende væsner på lige fod med mennesker, hvad end der er tale om vilde eller domesticerede dyr.
Loven erstatterede den mere end 100 år gamle dyreværnslov, der hidtil havde dannet ramme for implementeringen af en lang række EU-direktiver, herunder Zoodirektivet.
Dyrevelfærdsloven er det man kalder en ”rammelov” og/eller en ”hovedlov”, dvs. én samlet lov, der officielt implementerer en lang række EU-direktiver, herunder Zoodirektivet og samtidig fastlægger at dyrevelfærd skal tilgodeses, hvad end der er tale om dyr i landbruget, i den vilde natur, i private hjem eller i zoologiske haver.
Fordi loven er en ”rammelov”, er den også meget vag i sit udtryk, og fastlægger egentlig mere generelle principper og forpligtelser snarere end meget klare regler.
Derudover overlader den det også til styrende myndigheder at vedtage yderligere lovgivning og andre specifikke foranstaltninger på de enkelte områder, som måtte være nødvendige.
Dyrevelfærdsloven er derfor ikke enehersker på området, men snarere en guideline til generelle principper og for mere specifikke regler skal der kigges på de enkelte områder, fx på landbrugsområdet eller zooområdet.
Eksempler på de forskellige områder:
Dyrevelfærdsloven er altså hovedloven til en lang række ”underlove” også kaldet (lov)bekendtgørelser på de forskellige områder som dyrevelfærdsloven regulerer.
Og mange af de bekendtgørelserne vil nok være genkendelige, fx: Bekendtgørelser på landbrugsområdet om hold af hhv. grise, heste, kvæg, fugle og pelsdyr, bekendtgørelser vedrørende kæledyr fx hundeloven og bekendtgørelser om dyrehandlere, cirkus og forbud mod hold af særlige dyr.
Og sidst, men ikke mindst, også "Bekendtgørelse om Zoologiske Haver", som I kan læse mere om under dens selvstændige side.
Læs mere om Dyrevelfærdsloven her: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyrevelfaerd
og de mere specifikke områder https://foedevarestyrelsen.dk/lovstof/dyrevelfaerd-lovsto
Loven erstatterede den mere end 100 år gamle dyreværnslov, der hidtil havde dannet ramme for implementeringen af en lang række EU-direktiver, herunder Zoodirektivet.
Dyrevelfærdsloven er det man kalder en ”rammelov” og/eller en ”hovedlov”, dvs. én samlet lov, der officielt implementerer en lang række EU-direktiver, herunder Zoodirektivet og samtidig fastlægger at dyrevelfærd skal tilgodeses, hvad end der er tale om dyr i landbruget, i den vilde natur, i private hjem eller i zoologiske haver.
Fordi loven er en ”rammelov”, er den også meget vag i sit udtryk, og fastlægger egentlig mere generelle principper og forpligtelser snarere end meget klare regler.
Derudover overlader den det også til styrende myndigheder at vedtage yderligere lovgivning og andre specifikke foranstaltninger på de enkelte områder, som måtte være nødvendige.
Dyrevelfærdsloven er derfor ikke enehersker på området, men snarere en guideline til generelle principper og for mere specifikke regler skal der kigges på de enkelte områder, fx på landbrugsområdet eller zooområdet.
Eksempler på de forskellige områder:
Dyrevelfærdsloven er altså hovedloven til en lang række ”underlove” også kaldet (lov)bekendtgørelser på de forskellige områder som dyrevelfærdsloven regulerer.
Og mange af de bekendtgørelserne vil nok være genkendelige, fx: Bekendtgørelser på landbrugsområdet om hold af hhv. grise, heste, kvæg, fugle og pelsdyr, bekendtgørelser vedrørende kæledyr fx hundeloven og bekendtgørelser om dyrehandlere, cirkus og forbud mod hold af særlige dyr.
Og sidst, men ikke mindst, også "Bekendtgørelse om Zoologiske Haver", som I kan læse mere om under dens selvstændige side.
Læs mere om Dyrevelfærdsloven her: https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyrevelfaerd
og de mere specifikke områder https://foedevarestyrelsen.dk/lovstof/dyrevelfaerd-lovsto
