DYREPASSER CONSERVATION
I dette afsnit kan læse hvordan ganske almindelige dyrepassere, har formodet at gøre en signifikant forskel for naturbevarelse, uden de store hjælpemidler. Det kræver ikke meget, at gøre en forskel.
Henrik Nymann Carlsen, Odense ZOO
Projekt: Beers4beasts
Henrik er dyrepasser i Danmarks nok smukkeste og grønneste byzoo, nemlig Odense Zoo. Han har til daglig ansvaret for nogle af havens større dyr, nemlig giraffer, sabelantiloper, strudse, zebraer, sitatungaer, aldrabra skildpadder og sidst, men måske mindst af dem alle, springtamariner. Giraf-Henrik, som han er kendt som blandt flere af branchens kollegaer, kører i dag projektet ”beers4beasts”, eller rettere sagt, en slags ”crowdfunding”, til fordel for forskellige projekter.
Det hele startede i foråret 2015 hvor Henrik besluttede sig for at samle penge ind til et projekt i GCF, der hed ”Project Twiga”. Han allierede sig med kokken Nikolaj Kirk og de fik tilsammen brygget nogle øl, hvor giraffodder var tilsat. Øllene blev solgt, og overskuddet blev sendt til Afrika. Siden da har han brygget en ”Tapir Øl” med rødbedesaft, samt en ”Tiger Øl”. Flere er på vej!
|
Lene Vestergren Rasmussen, København Zoologisk Have
|
Projekt: Tudsebryg/Strandtudse genudsætning
Lene er dyrepasser og arbejder til daglig i København Zoo, hvilket hun har gjort siden 1987. Hun har indtil for et par år siden, haft sin daglige gang på krybdyrsafdelingen i Zoos tropehus, der bl.a. bestod af krokodiller, slanger og skildpadder. Men det var nu dyrene fra en helt anden klasse, der stjal Lenes opmærksomhed, nemlig de små frøer og tudser. Så meget endda, at hun endte med at skrive bogen ”Padder I Terrariet”, og i dag, på en måde, har lavet sin egen stilling i zoo, hvor hun kan fordybe sig i disse dyr og deres naturbevarelse. |
|
På afdelingen passede Lene tudser og frøer, hvor man forsøgte at yngle med disse truede dyr, i håb om genudsætning. Med travlhed, som der ofte er i zoos, gik Lene til Bengt Holst, zoos videnskabelige direktør, med en ide. Hun foreslog zoo at ansætte en vikar til afdelingen i 2 måneder, hvorfor hun så kunne fordybe sig i dette padde-projekt, for at opnå større resultater mht. yngel af disse dyr, hvilket var lidt af en udfordring i det daglige arbejde. Dette var en ”god ide” svarede Bengt, og inden længe, blev det til flere og flere måneder om året, hvor hun var fritaget fra vagtplanen, og en vikar blev kaldt ind for at afløse hende. I månederne hun arbejdede på frøprojektet, gik hun fra at være lønnet af dyrepasserafdelingen, til at blive lønnet af den videnskabelige afdeling.
|
|
I dag er Lene den første, og eneste, arbejdende dyrepasser i zoos videnskabelige afdeling, hvor det i dag er blevet til alle 12 måneder om året, hvor hun kan fordybe sig i dette projekt.
Genudsætningsprojektet
Zoo allierede sig med Amphi Consult, der siden 1993 har ydet biologisk rådgivning, for at få kickstartet dette naturbevarelsesprojekt i gang med ”Lenes frøprojekt”, som er det hedder i daglig tale blandt dyrepasserne i zoo. Vandhuller skulle genoprettes og de lokale skulle involveres. Især det sidste skulle senere hen blive en vigtig faktor.
Mange af dyrene blev ynglet i zoo, hvorefter de blev genudsat i naturen. Her følger en imponerende liste over arter og de steder de er blevet genudsat:
Zoo allierede sig med Amphi Consult, der siden 1993 har ydet biologisk rådgivning, for at få kickstartet dette naturbevarelsesprojekt i gang med ”Lenes frøprojekt”, som er det hedder i daglig tale blandt dyrepasserne i zoo. Vandhuller skulle genoprettes og de lokale skulle involveres. Især det sidste skulle senere hen blive en vigtig faktor.
Mange af dyrene blev ynglet i zoo, hvorefter de blev genudsat i naturen. Her følger en imponerende liste over arter og de steder de er blevet genudsat:
|
Strandtudse
(Epidalea calamita)
|
Klokkefrø
(Bombina bombina)
|
Grønbroget tudse (Pseudepidalea viridis)
|
Løgfrø
(Pelobates fuscus)
|
|
Tudsebryg
Lene fik igen en ide, og igen gik hun til Bengt Holst med den. ”Vi skal lave en øl” sagde hun. Igen svarede Bengt ”god ide” og inden længe, kom den første tudsebryg på bordet. På Refsvindinge, hvor der blev genudsat strandtuder, kom Lene forbi ”Bryggeriet Refsvindinge”, hvor hun tidligere havde været for at købe nogle øl at tage med hjem. Her faldt hun i snak med en af de lokale, nemlig bryggerkonen Ellen, og spurgte hvad der skulle til, for at de kunne brygge en øl, med henblik på at samle ind til naturbevarelse. Ikke meget tilsyneladende, og inden længe havde Lene fået zoos grafiker til at tegne etiketten der skulle på flasken, og bryggeriets mere kendte øl ”Ale no. 16” blev valgt som øllen der skulle tjene naturen, og for hver solgt øl går 5 kr. ubeskåret til projektet. Tudsebryggen blev født i 2014! |
|
I dag har øllen tjent over 40.000 kr. til projektet, og Lene nævner at man arbejder på ideen om at sætte radiosendere på nogle af dyrene, for at kunne monitorere overvintring og deres aktivitet, hvilket vi ved meget lidt om. Disse ting kræver penge, og her hjælper salget af tudsebryggene en stor del.
”Naturbevarelse handler om mennesker”
København Zoo har sammen med Lene, inviteret alle de lokale på de overnævnte øer, til en aften med foredrag i zoo hvor de hver især hører om projekter hos ”de andre”, og i udlandet bl.a. Denne form for genudsætning og naturbevarelse er kun mulig med opbakning fra de lokale, som altid byder Lene velkommen med kaffe og kage når hun besøger de forskellige øer.
Læs mere om projektet på København Zoos hjemmeside HER
”Naturbevarelse handler om mennesker”
København Zoo har sammen med Lene, inviteret alle de lokale på de overnævnte øer, til en aften med foredrag i zoo hvor de hver især hører om projekter hos ”de andre”, og i udlandet bl.a. Denne form for genudsætning og naturbevarelse er kun mulig med opbakning fra de lokale, som altid byder Lene velkommen med kaffe og kage når hun besøger de forskellige øer.
Læs mere om projektet på København Zoos hjemmeside HER
