DYREMODELLER
Når man er nødt til at studere nogle forhold i dyr for at kunne forudse disse forhold i mennesker eller for den sags skyld i andre slags dyrearter, så siger man , at man anvender en dyremodel, hvilket af den amerikanske sundhedsstyrelse er defineret som en levende organisme, hvori normalbiologi eller –adfærd kan studeres, eller hvori spontane eller fremkaldte sygdomsprocesser kan undersøges og hvori det undersøgte fænomen i et eller flere henseender ligner det samme fænomen hos mennesker eller andre dyrearter. Ud fra denne definition kan man opdele dyremodeller i 4 kategorier:
1. Spontane (eller genetisk betingede) modeller, dvs. dyr hvor det ønskede fænomen, f.eks. sukkersyge opstår helt af sig selv.
2. Inducerede modeller, dvs. modeller hvor en eksperimentel behandling fremkalder det ønskede fænomen, hvilket kan gøres ad f.eks. kirurgisk, kemisk eller transgenetisk vej.
3. Negative modeller, dvs. en dyreart der er modstandsdygtig over for en given sygdom eller et givet fænomen, hvorfor man kan forsøge at udrede mekanismerne bag dette.
4. ’Orphan modeller’, dvs. veterinære patienter, der viser sig at fejle sygdomme med en vis lighed med mennesker.
Kilde: Forsøgsdyrshåndbogen (Håndbog for kategori B Kursus 3. udgave)
1. Spontane (eller genetisk betingede) modeller, dvs. dyr hvor det ønskede fænomen, f.eks. sukkersyge opstår helt af sig selv.
2. Inducerede modeller, dvs. modeller hvor en eksperimentel behandling fremkalder det ønskede fænomen, hvilket kan gøres ad f.eks. kirurgisk, kemisk eller transgenetisk vej.
3. Negative modeller, dvs. en dyreart der er modstandsdygtig over for en given sygdom eller et givet fænomen, hvorfor man kan forsøge at udrede mekanismerne bag dette.
4. ’Orphan modeller’, dvs. veterinære patienter, der viser sig at fejle sygdomme med en vis lighed med mennesker.
Kilde: Forsøgsdyrshåndbogen (Håndbog for kategori B Kursus 3. udgave)