CITES
Convention on International Trade in Endangered Species of wild Fauna and Flora.
(Konventionen for international handel med truede arter af vilde dyr og planter.)
CITES har eksisteret siden 1975 og blev lavet for at opnå en bedre kontrol af handlen med vilde dyr og planter. På daværende tidspunkt kunne man mere eller mindre handle med dyr og planter uden hensyn til deres status (hvor truet dyret er/var) i naturen.
CITES har ca. 4.800 dyrearter og ca. 25.000 plantearter fordelt på liste I, II eller III efter hvor udryddelsestruet de er. Omkring 1000 af dem findes på liste I da de er så stærkt truet at alt handel er forbudt. Liste II og III kræver der en speciel tilladelse til al handel over grænserne. Naturstyrelsen varetager CITES i Danmark inden for alt der har med dyr og ikke-levende planter/plantedele.
Klik videre på logoerne nedenfor for at læse mere på CITES eller Naturstyrelsens egne hjemmesider
(Konventionen for international handel med truede arter af vilde dyr og planter.)
CITES har eksisteret siden 1975 og blev lavet for at opnå en bedre kontrol af handlen med vilde dyr og planter. På daværende tidspunkt kunne man mere eller mindre handle med dyr og planter uden hensyn til deres status (hvor truet dyret er/var) i naturen.
CITES har ca. 4.800 dyrearter og ca. 25.000 plantearter fordelt på liste I, II eller III efter hvor udryddelsestruet de er. Omkring 1000 af dem findes på liste I da de er så stærkt truet at alt handel er forbudt. Liste II og III kræver der en speciel tilladelse til al handel over grænserne. Naturstyrelsen varetager CITES i Danmark inden for alt der har med dyr og ikke-levende planter/plantedele.
Klik videre på logoerne nedenfor for at læse mere på CITES eller Naturstyrelsens egne hjemmesider
|
|
CITES på dansk
Al tekst på cites.org er engelsk. ZooCentral.dk har derfor oversat CITES egen forklaring på siden der hedder What is CITES? og How CITES works?, så alle kan være med og forstår hvad CITES er og hvordan CITES virker. Læs mere ned af siden.
Hvad er CITES?
CITES er en international aftale mellem regeringerne. Dets mål er at sikre, at international handel med arter af vilde dyr og planter, ikke truer disses overlevelse.
Vidtstrakt information nu til dags omkring i hvor høj grad de forskellige fremtrædende arter er truet, så som tigeren og elefanten, kunne tydeliggøre vigtigheden af en sådan konvention. Men da de første ideer til CITES tog form, i 1960érne, var international diskussion omkring regulering af handel med vilde dyr og planter, med det formål at beskytte og bevare naturen, noget relativt nyt. I bagklogskabens lys, var behovet for CITES klart. Årlig international handel med vildtlevende dyr og planter, er vurderet til at have en værdi på billioner af dollars, og inkludere flere hundrede millioner dyre og planteeksemplarer. Der findes mange former for handel med vilde dyr og planter, fra levende eksemplarer til et vidtstrakt udvalg af produkter stammende herfra, heriblandt, spiselige produkter, eksotiske lædervarer, musikinstrumenter af træ, tømmer, og medicin mm. Niveauet af udnyttelse af visse dyr og plantearter, er så højt, at det inklusive handelen med disse arter samt andre faktorer så som tabet af deres leveområder, er i stand til kraftigt at sænke arternes population og oveni købet bringe nogle af disse arter tæt på udryddelse. Men tilstedeværelsen af en aftale for at sikre opretholdelsen af handelen er vigtig for at beskytte disse ressourcer i fremtiden.
Da handelen med vildtlevende dyr og planter, krydser grænser mellem lande, er internationalt samarbejde en nødvendighed for at kunne regulere denne handel og derved beskytte arterne mod overdreven udnyttelse.
CITES blev undfanget i ånden af et sådant samarbejde. I dag tildeler de flere grader af beskyttelse til mere end 30.000 arter af dyr og planter, uanset om de handles med som levende individer, pels frakker eller tørrede urter.
CITES blev udarbejdet som et resultat af en beslutning indført i 1963 til et møde for medlemmer af IUCN (The World Conservation Union) teksten til konventionen blev endeligt vedtaget af repræsentanter fra 80 lande, ved et møde i Washington DC 3. marts 1973 og 1. juli 1975 trådte CITES i kraft.
Originalen af konventionen blev opbevaret på henholdsvis kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hver version lige autentisk.
CITES er en international aftale som regeringer/lande frivilligt tilslutter sig. Stater som har indvilget i at leve op til CITES konventionen, kaldes partier. Selvom CITES for partierne, er lovpligtigt bindende, overgår CITES ikke de nationale love, men danner en ramme eller struktur som hvert parti må respektere. Hvert parti må ligeledes adoptere dets egen indenrigs lovgivning, for på den måde at sikre, at CITES virkeliggøres på internationalt niveau.
I mange år, har CITES været blandt de bevaringsaftaler med det største medlemstal, med nu 169 partier.
Vidtstrakt information nu til dags omkring i hvor høj grad de forskellige fremtrædende arter er truet, så som tigeren og elefanten, kunne tydeliggøre vigtigheden af en sådan konvention. Men da de første ideer til CITES tog form, i 1960érne, var international diskussion omkring regulering af handel med vilde dyr og planter, med det formål at beskytte og bevare naturen, noget relativt nyt. I bagklogskabens lys, var behovet for CITES klart. Årlig international handel med vildtlevende dyr og planter, er vurderet til at have en værdi på billioner af dollars, og inkludere flere hundrede millioner dyre og planteeksemplarer. Der findes mange former for handel med vilde dyr og planter, fra levende eksemplarer til et vidtstrakt udvalg af produkter stammende herfra, heriblandt, spiselige produkter, eksotiske lædervarer, musikinstrumenter af træ, tømmer, og medicin mm. Niveauet af udnyttelse af visse dyr og plantearter, er så højt, at det inklusive handelen med disse arter samt andre faktorer så som tabet af deres leveområder, er i stand til kraftigt at sænke arternes population og oveni købet bringe nogle af disse arter tæt på udryddelse. Men tilstedeværelsen af en aftale for at sikre opretholdelsen af handelen er vigtig for at beskytte disse ressourcer i fremtiden.
Da handelen med vildtlevende dyr og planter, krydser grænser mellem lande, er internationalt samarbejde en nødvendighed for at kunne regulere denne handel og derved beskytte arterne mod overdreven udnyttelse.
CITES blev undfanget i ånden af et sådant samarbejde. I dag tildeler de flere grader af beskyttelse til mere end 30.000 arter af dyr og planter, uanset om de handles med som levende individer, pels frakker eller tørrede urter.
CITES blev udarbejdet som et resultat af en beslutning indført i 1963 til et møde for medlemmer af IUCN (The World Conservation Union) teksten til konventionen blev endeligt vedtaget af repræsentanter fra 80 lande, ved et møde i Washington DC 3. marts 1973 og 1. juli 1975 trådte CITES i kraft.
Originalen af konventionen blev opbevaret på henholdsvis kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hver version lige autentisk.
CITES er en international aftale som regeringer/lande frivilligt tilslutter sig. Stater som har indvilget i at leve op til CITES konventionen, kaldes partier. Selvom CITES for partierne, er lovpligtigt bindende, overgår CITES ikke de nationale love, men danner en ramme eller struktur som hvert parti må respektere. Hvert parti må ligeledes adoptere dets egen indenrigs lovgivning, for på den måde at sikre, at CITES virkeliggøres på internationalt niveau.
I mange år, har CITES været blandt de bevaringsaftaler med det største medlemstal, med nu 169 partier.
Hvordan fungerer CITES?
CITES fungerer ved at international handel med eksemplarer af udvalgte arter af flora og fauna bliver udsat for visse kontroller. Al import og eksport mm. Af arter som er indbefattet af konventionen Som transporteres ad vandvejen, skal autoriseres gennem et licens system. Hvert parti i konventionen skal udnævne en eller flere ledelses autoriteter som skal være ansvarlig for dette licens system. Hertil kommer en eller flere videnskabelige autoriteter som skal vejlede omkring den effekt handelen har på status af arterne.
Arterne under CITES er listet i 3 grupper, afhængig af, i hvor høj grad disse behøver beskyttelse.
Gruppe 1 og 2
Gruppe 1 inkluderer arter som er truet med udryddelse. Handel med eksemplarer fra denne gruppe tillades kun under usædvanlige og tungtvejende omstændigheder.
Gruppe 2 inkluderer arter som ikke nødvendigvis er udryddelsestruet, men hvor det er nødvendigt, at kontrollere handelen for at undgå anvendelse og udnyttelse som i sidste ende vil true arternes overlevelse.
Partiernes konference (CoP) som er den beslutningstagende del af konventionen og som omfatter alle dets medlemsstater, er blevet enige om en fatning hvor et sæt biologiske og handelsmæssige kriterier skal være medvirkende til at afgøre hvilke arter der skal inkluderes i gruppe 1 eller 2.
Ved hvert regelmæssige møde i CoP kommer partierne med forslag baseret på disse kriterier for at bedre disse to grupper.
Forslagene diskuteres og lægges til afstemning. Konventionen tillader også forslag til forbedringer af gruppe 1 og 2 pr. post, imellem møderne, men denne procedure benyttes dog sjældent.
Gruppe 3
Denne gruppe omfatter arter som er fredet i minimum et land, og hvor dette land har bedt andre CITES partier om hjælp til at kontrollere handelen. Ændringer af gruppe 3 følger en anden procedure end ved ændringer af gruppe 1 og 2, da hvert parti har ret til at komme med ensidige forbedringer hertil.
Et eksemplar fra en CITES-listet art importeres eller eksporteres kun hvis de rette papirer og dokumenter er i orden. Kravene varierer fra land til land.
Gruppe 1 eksemplarer
En importtilladelse udstedt af management autoriteten er påkrævet. Denne vil kun blive udstedt såfremt eksemplaret ikke primært skal bruges til kommercielle formål og hvis importen ikke har en ufordelagtig indflydelse på artens overlevelse. Er der tale om et levende eksemplar , dyr eller plante, skal den videnskabelige autoritet være overbevist om, at modtageren er egnet til at huse og på alle andre måder at tage sig af pågældende eksemplar.
En eksport tilladelse udstedt af management autoriteten er ligeledes påkrævet. Denne udstedes kun hvis eksemplaret er skaffet lovligt, og handelen ikke vil være ufordelagtig for overlevelsen af arten. Og hvis en import tilladelse allerede er udstedt.
En re-eksport tilladelse udstedes kun hvis eksemplaret blev importeret i overensstemmelse med konventionens regler og retningslinjer. Er der tale om et levende eksemplar, udstedes tilladelsen kun hvis der foreligger en import tilladelse.
Gruppe 2 eksemplarer
En eksport tilladelse udstedes af management autoriteten i det land eksemplaret skal eksporteres fra.
Tilladelsen udstedes kun hvis eksemplaret er anskaffet på lovlig vis og hvis eksporten ikke har negativ indflydelse på artens overlevelse.
En re-eksport tilladelse udstedes kun, hvis eksemplaret er importeret efter de i konventionen gældende regler.
Er der tale om levende eksemplarer, skal transporten ske så skånsomt som muligt og således at risikoen for skader og anden dårlig behandling, mindskes mest muligt.Her er der ikke behov for en import tilladelse, med mindre en sådan kræves af det pågældende land.
Gruppe 3 eksemplarer
Skal der handles fra et land som inkluderer eksemplarer fra liste 3, er en eksport tilladelse påkrævet. Denne udstedes kun hvis eksemplaret er anskaffet på lovlig vis og i tilfælde af levende eksemplarer, at de pakkes og transporteres hensigtsmæssigt.
Arterne under CITES er listet i 3 grupper, afhængig af, i hvor høj grad disse behøver beskyttelse.
Gruppe 1 og 2
Gruppe 1 inkluderer arter som er truet med udryddelse. Handel med eksemplarer fra denne gruppe tillades kun under usædvanlige og tungtvejende omstændigheder.
Gruppe 2 inkluderer arter som ikke nødvendigvis er udryddelsestruet, men hvor det er nødvendigt, at kontrollere handelen for at undgå anvendelse og udnyttelse som i sidste ende vil true arternes overlevelse.
Partiernes konference (CoP) som er den beslutningstagende del af konventionen og som omfatter alle dets medlemsstater, er blevet enige om en fatning hvor et sæt biologiske og handelsmæssige kriterier skal være medvirkende til at afgøre hvilke arter der skal inkluderes i gruppe 1 eller 2.
Ved hvert regelmæssige møde i CoP kommer partierne med forslag baseret på disse kriterier for at bedre disse to grupper.
Forslagene diskuteres og lægges til afstemning. Konventionen tillader også forslag til forbedringer af gruppe 1 og 2 pr. post, imellem møderne, men denne procedure benyttes dog sjældent.
Gruppe 3
Denne gruppe omfatter arter som er fredet i minimum et land, og hvor dette land har bedt andre CITES partier om hjælp til at kontrollere handelen. Ændringer af gruppe 3 følger en anden procedure end ved ændringer af gruppe 1 og 2, da hvert parti har ret til at komme med ensidige forbedringer hertil.
Et eksemplar fra en CITES-listet art importeres eller eksporteres kun hvis de rette papirer og dokumenter er i orden. Kravene varierer fra land til land.
Gruppe 1 eksemplarer
En importtilladelse udstedt af management autoriteten er påkrævet. Denne vil kun blive udstedt såfremt eksemplaret ikke primært skal bruges til kommercielle formål og hvis importen ikke har en ufordelagtig indflydelse på artens overlevelse. Er der tale om et levende eksemplar , dyr eller plante, skal den videnskabelige autoritet være overbevist om, at modtageren er egnet til at huse og på alle andre måder at tage sig af pågældende eksemplar.
En eksport tilladelse udstedt af management autoriteten er ligeledes påkrævet. Denne udstedes kun hvis eksemplaret er skaffet lovligt, og handelen ikke vil være ufordelagtig for overlevelsen af arten. Og hvis en import tilladelse allerede er udstedt.
En re-eksport tilladelse udstedes kun hvis eksemplaret blev importeret i overensstemmelse med konventionens regler og retningslinjer. Er der tale om et levende eksemplar, udstedes tilladelsen kun hvis der foreligger en import tilladelse.
Gruppe 2 eksemplarer
En eksport tilladelse udstedes af management autoriteten i det land eksemplaret skal eksporteres fra.
Tilladelsen udstedes kun hvis eksemplaret er anskaffet på lovlig vis og hvis eksporten ikke har negativ indflydelse på artens overlevelse.
En re-eksport tilladelse udstedes kun, hvis eksemplaret er importeret efter de i konventionen gældende regler.
Er der tale om levende eksemplarer, skal transporten ske så skånsomt som muligt og således at risikoen for skader og anden dårlig behandling, mindskes mest muligt.Her er der ikke behov for en import tilladelse, med mindre en sådan kræves af det pågældende land.
Gruppe 3 eksemplarer
Skal der handles fra et land som inkluderer eksemplarer fra liste 3, er en eksport tilladelse påkrævet. Denne udstedes kun hvis eksemplaret er anskaffet på lovlig vis og i tilfælde af levende eksemplarer, at de pakkes og transporteres hensigtsmæssigt.
