ARBEJDSMILJØ
|
Når man arbejder i en dyreafdeling, er der en række forhold eller situationer, man skal være specielt opmærksom på. Man bør forebygge udviklingen af allergi mod forsøgsdyr og tage de nødvendige forholdsregler, når man arbejder med kemikalier eller infektioner i laboratoriet.
|
Forsøgsdyrsallergi
Arbejde og kontakt med forsøgsdyr, primært gnavere og kaniner, giver risiko for udvikling af allergi. Undersøgelser viser, at op til 20-30% af ansatte, som arbejder med forsøgsdyr, bliver allergiske overfor dyrene, og at op til 10% af disse ansatte kan udvikle astma, som er en alvorlig lidelse, der kan kræve livslang behandling og medicinering.
Derfor er det en god ide at bruge personlige værnemidler, når de forskellige procedurer skal udføres for at sikre en effektiv beskyttelse mod allergener. Som personlige værnemidler kan bruges forskellige former for støvmasker, der kan tilbageholde allergenerne, så de ikke inhaleres. Såfremt man lider af allergi kan man få forskellige hel-masker med eller uden friskluftforsyning, så man alligevel vil kunne være i en dyreafdeling i mindre omfang uden at få symptomer. Det er dog ikke særligt behageligt at arbejde med disse hel-masker, så det er kun når det er absolut nødvendigt. For at maskerne skal kunne tilbageholde allergener skal de være mærket med Type P2. Almindelige operationsmasker kan ikke bruges.
For at begrænse spredningen af allergener er der en række forholdsregler, man kan tage.
Det må sikres, at dyreafdelingen er separeret fra andre faciliteter, og at man ikke holder dyr på kontorerne eller lignende. Dyrefaciliteterne skal være forsynet med en god ventilation, og der skal gøres hyppigt rent. Det kan være en fordel at starte morgenen med rengøring, da dyrene ofte har været aktive natten igennem, og dermed spredt mange allergener, som man så ellers ville gå og hvirvle op og indånde i løbet af dagen.
Under burskifte og burtømning er det vigtigt at anvende udstyr, der er i stand til at fjerne de allergener, der spredes i denne forbindelse. Det kan være anvendelse af punkt-udsugning, burskifte-station, skifte-bænk, eller udstyr med Laminar-Air-Flow (LAF), der sikrer, at der er frisk luft i åndedrætszonen. For at sikre den optimale beskyttelse mod allergener, er det vigtigt, at man søger at fjerne og isolere allergenerne så tæt på kilden som muligt. Jo mindre luftmængde man skal kontrollere, des bedre og billigere er det at fjerne allergenerne.
Foruden i forbindelse med skiftesituationen, er der også en række muligheder for at reducere mængden af allergener generelt i dyreafdelingen, ved at gøre nogle mindre tiltag.
Det vil ikke være muligt at fjerne alle allergener fra en dyreafdeling, men målet må være at begrænse mængden, og sikre at allergenerne bliver i dyreafdelingen og ikke spredes til andre faciliteter såsom kontorer, kantinen og lignende.
Derfor er det en god ide at bruge personlige værnemidler, når de forskellige procedurer skal udføres for at sikre en effektiv beskyttelse mod allergener. Som personlige værnemidler kan bruges forskellige former for støvmasker, der kan tilbageholde allergenerne, så de ikke inhaleres. Såfremt man lider af allergi kan man få forskellige hel-masker med eller uden friskluftforsyning, så man alligevel vil kunne være i en dyreafdeling i mindre omfang uden at få symptomer. Det er dog ikke særligt behageligt at arbejde med disse hel-masker, så det er kun når det er absolut nødvendigt. For at maskerne skal kunne tilbageholde allergener skal de være mærket med Type P2. Almindelige operationsmasker kan ikke bruges.
For at begrænse spredningen af allergener er der en række forholdsregler, man kan tage.
Det må sikres, at dyreafdelingen er separeret fra andre faciliteter, og at man ikke holder dyr på kontorerne eller lignende. Dyrefaciliteterne skal være forsynet med en god ventilation, og der skal gøres hyppigt rent. Det kan være en fordel at starte morgenen med rengøring, da dyrene ofte har været aktive natten igennem, og dermed spredt mange allergener, som man så ellers ville gå og hvirvle op og indånde i løbet af dagen.
Under burskifte og burtømning er det vigtigt at anvende udstyr, der er i stand til at fjerne de allergener, der spredes i denne forbindelse. Det kan være anvendelse af punkt-udsugning, burskifte-station, skifte-bænk, eller udstyr med Laminar-Air-Flow (LAF), der sikrer, at der er frisk luft i åndedrætszonen. For at sikre den optimale beskyttelse mod allergener, er det vigtigt, at man søger at fjerne og isolere allergenerne så tæt på kilden som muligt. Jo mindre luftmængde man skal kontrollere, des bedre og billigere er det at fjerne allergenerne.
Foruden i forbindelse med skiftesituationen, er der også en række muligheder for at reducere mængden af allergener generelt i dyreafdelingen, ved at gøre nogle mindre tiltag.
Det vil ikke være muligt at fjerne alle allergener fra en dyreafdeling, men målet må være at begrænse mængden, og sikre at allergenerne bliver i dyreafdelingen og ikke spredes til andre faciliteter såsom kontorer, kantinen og lignende.
Kemikalier og farlige stoffer
I laboratoriet og dyreafdelingen findes også mange forskellige stoffer, hvoraf nogle af dem er potentielt farlige, såfremt de ikke håndteres korrekt. Derfor skal alle, der kan tænkes at skulle omgås kemikalierne, kende stoffets farlighed og effekt, hvordan man beskytter sig mod stoffet, samt hvordan man omgås stoffet på en fornuftig måde. Denne information skal være tilgængelig for alle personer.
Leverandøren af et farligt stof eller materiale skal forsyne det med en gratis og letforståelig brugsanvisning på dansk. Denne brugsanvisning skal indeholde en række oplysninger bestemt af Arbejdstilsynet.
Foruden brugsanvisningen fra en leverandør skal der også forefindes en brugsanvisning fra arbejdsgiveren. Den skal indeholde de samme oplysninger som anvisninger fra leverandøren, samtidig med at der skal tilføjes oplysninger som gælder lokalt, dvs. for det pågældende laboratorium eller dyreafdeling . Arbejdsgiverens anvisning kan udformes på baggrund af anvisningen fra leverandøren med de ændringer, der så måtte være.
Der er flere måder at reducere udsættelsen for farlige kemikalier i laboratoriet på. I første omgang bør man overveje om det pågældende stof i det hele taget er nødvendigt, eller om det kan erstattes med et mindre farligt stof.
Ofte bruges stoffer, fordi det har man altid gjort, uden at man har overvejet, at der er alternativer. En anden måde er at købe kemikalier i den mængde , man skal bruge, således at man undgår at afveje stoffer, og således at der ikke står en masse rester tilbage.
Endelig kan man, såfremt man skal have et stof, som blandes af flere andre kemikalier, få en producent eller et apotek til at blande den mængde man behøver, således at der ikke skal købes en masse forskellige stoffer hjem, og der så skal stå rester tilbage.
Leverandøren af et farligt stof eller materiale skal forsyne det med en gratis og letforståelig brugsanvisning på dansk. Denne brugsanvisning skal indeholde en række oplysninger bestemt af Arbejdstilsynet.
Foruden brugsanvisningen fra en leverandør skal der også forefindes en brugsanvisning fra arbejdsgiveren. Den skal indeholde de samme oplysninger som anvisninger fra leverandøren, samtidig med at der skal tilføjes oplysninger som gælder lokalt, dvs. for det pågældende laboratorium eller dyreafdeling . Arbejdsgiverens anvisning kan udformes på baggrund af anvisningen fra leverandøren med de ændringer, der så måtte være.
Der er flere måder at reducere udsættelsen for farlige kemikalier i laboratoriet på. I første omgang bør man overveje om det pågældende stof i det hele taget er nødvendigt, eller om det kan erstattes med et mindre farligt stof.
Ofte bruges stoffer, fordi det har man altid gjort, uden at man har overvejet, at der er alternativer. En anden måde er at købe kemikalier i den mængde , man skal bruge, således at man undgår at afveje stoffer, og således at der ikke står en masse rester tilbage.
Endelig kan man, såfremt man skal have et stof, som blandes af flere andre kemikalier, få en producent eller et apotek til at blande den mængde man behøver, således at der ikke skal købes en masse forskellige stoffer hjem, og der så skal stå rester tilbage.
Biologiske materialer
Biologiske materialer er mikroorganismer (herunder genetisk modificerede mikroorganismer), cellekulturer og endoparasitter, som kan fremkalde infektion, allergi eller toksisk effekt. Når der skal arbejdes med biologiske materialer, skal deres farlighed vurderes, således at de rigtige forholdsregler kan tages. De klassificeres i fire risikogrupper i forhold til graden af infektionsrisiko.
Gruppe |
Definition |
Gruppe 1 |
En mikroorganisme, som sandsynligvis ikke forsager infektionssygdomme hos mennesker |
Gruppe 2 |
En mikroorganisme, der kan forårsage infektionssygdomme hos mennesker og være til fare for de ansatte. Lille risiko for spredning til samfundet, og der findes effektiv forebyggelse eller behandling |
Gruppe 3 |
En mikroorganisme, der kan forårsage alvorlige infektionssygdomme hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte. Der kan være risiko for spredning til samfundet, men der findes effektiv forebyggelse eller behandling |
Gruppe 4 |
En mikroorganisme, der kan forårsage alvorlig infektionssygdomme hos mennesker og udgør en alvorlig fare for de ansatte. Der kan være risiko for spredning til samfundet, og der findes ingen effektiv forebyggelse eller behandling |
Når man skal arbejde med de forskellige grupper af mikroorganismer, skal man have tilsvarende laboratorier, der kan modsvare den risiko, der er ved den pågældende organisme. Indretningen af disse laboratorier defineres og godkendes af Arbejdstilsynet, og de krav der opstilles skal nøje overholdes. Det kan være krav til arbejdspladsens indretning, dets placering i forhold til andre faciliteter, krav til uddannelse af personale, samt påklædning.
Zoonoser
En anden risiko, når der arbejdes med levende dyr, er muligheden for at blive udsat for zoonoser. En zoonose er overførelse af sygdom fra en art til en anden, og når det er overførelse fra en dyreart til mennesket kaldes det en antropo-zoonose, og når det er fra én dyreart til en anden kaldes det en zoo-zoonose.
Der er skrevet en håndbog om zoonoser. Denne kan findes på følgende hjemmeside:
http://www.barjordtilbord.dk/Jordbruget/Branchevejledninger/Zoonoser-om-smitsomme-sygdomme-ved-kontakt-med-dyr
Kilde: Forsøgsdyrshåndbogen (Håndbog for kategori B Kursus 3. udgave)
Der er skrevet en håndbog om zoonoser. Denne kan findes på følgende hjemmeside:
http://www.barjordtilbord.dk/Jordbruget/Branchevejledninger/Zoonoser-om-smitsomme-sygdomme-ved-kontakt-med-dyr
Kilde: Forsøgsdyrshåndbogen (Håndbog for kategori B Kursus 3. udgave)
